2. Liga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 01/08-2025
- Sidste kamp: 14/05-2026
- Antal hold: 13
- Fører: Austria Klagenfurt
- Runder i alt:
- Runder spillet:
2. Liga Stillinger
Her kan du se stillingerne for 2. Liga i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Austria Klagenfurt
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Austria Lustenau
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
FC Admira Wacker Mödling
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Liefering
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
First Vienna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Floridsdorfer AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Kapfenberger SV
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Rapid Wien II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
SC Schwarz-Weiß Bregenz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
SC Stripfing
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
SKN St. Pölten
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
SKU Amstetten
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Sturm Graz II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2. Liga Kampe
Her kan du se kampprogrammet for 2. Liga i år.
Kommende 2. Liga Kampe
Runde 1
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
Austria Wien II
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 2
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
Rapid Wien II
Sturm Graz II
Runde 3
SKN St. Pölten
FC Liefering
Kapfenberger SV
Austria Wien II
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 4
FC Admira Wacker Mödling
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
Rapid Wien II
Sturm Graz II
Runde 5
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Sturm Graz II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 6
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
Austria Wien II
Runde 7
Austria Lustenau
SKU Amstetten
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Sturm Graz II
WSPG Wels
Runde 8
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
FC Liefering
Kapfenberger SV
Austria Klagenfurt
Austria Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
Runde 9
Austria Lustenau
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Sturm Graz II
Runde 10
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Kapfenberger SV
Austria Wien II
Sturm Graz II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 11
FC Liefering
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
Runde 12
SKN St. Pölten
Austria Lustenau
Kapfenberger SV
Austria Wien II
First Vienna FC
SC Stripfing
Sturm Graz II
WSPG Wels
Runde 13
FC Admira Wacker Mödling
Floridsdorfer AC
FC Liefering
SKU Amstetten
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 14
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Austria Lustenau
Austria Klagenfurt
Austria Wien II
First Vienna FC
SC Stripfing
Sturm Graz II
Runde 15
Floridsdorfer AC
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 16
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
Rapid Wien II
Sturm Graz II
Runde 17
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
Austria Wien II
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 18
FC Admira Wacker Mödling
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
Rapid Wien II
Sturm Graz II
Runde 19
SKN St. Pölten
FC Liefering
Kapfenberger SV
Austria Wien II
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 20
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
Austria Wien II
Runde 21
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Sturm Graz II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 22
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
FC Liefering
Kapfenberger SV
Austria Klagenfurt
Austria Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
Runde 23
Austria Lustenau
SKU Amstetten
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Sturm Graz II
WSPG Wels
Runde 24
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
FC Liefering
Kapfenberger SV
Austria Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 25
Austria Lustenau
FC Liefering
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
First Vienna FC
SC Stripfing
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
Runde 26
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Floridsdorfer AC
Austria Lustenau
Kapfenberger SV
Austria Wien II
Sturm Graz II
WSPG Wels
Runde 27
FC Admira Wacker Mödling
Floridsdorfer AC
FC Liefering
SKU Amstetten
Austria Klagenfurt
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
Runde 28
SKN St. Pölten
Austria Lustenau
Kapfenberger SV
Austria Klagenfurt
Austria Wien II
First Vienna FC
SC Stripfing
Sturm Graz II
Runde 29
Floridsdorfer AC
FC Liefering
Kapfenberger SV
SKU Amstetten
SV Austria Salzburg
Rapid Wien II
SC Schwarz-Weiß Bregenz
WSPG Wels
Runde 30
FC Admira Wacker Mödling
SKN St. Pölten
Austria Lustenau
Austria Klagenfurt
Austria Wien II
First Vienna FC
SC Stripfing
Sturm Graz II
2. Liga Historie
2. Liga er navnet på den næstøverste række i østrigsk fodbold. Turneringen danner broen mellem den fuldtidsprofessionelle Bundesliga og de tre regionale Regionalligaer og spiller derfor en central rolle som både talentruge, oprykningsplatform og omskiftningspunkt i det nationale ligasystem. På banen betyder det, at klubber med ambitioner om at måle sig med landets bedste, skal igennem en lang, 30 runder lang sæson, mens hold, der fejler, risikerer at falde tilbage til den halvt professionelle eller helt amatørbaserede virkelighed i regionerne.
Ligaen, som i sponsorøjemed i øjeblikket kaldes Admiral 2. Liga, organiseres af Verein Österreichische Fußball-Bundesliga (ÖFBL) – den samme organisation, der også driver landets øverste række. Siden 1. december 1991 har ÖFBL været et ordinært medlem af det østrigske fodboldforbund (ÖFB), og forbundets regulatoriske rammer – herunder krav til licens, økonomi og stadion – gælder derfor for samtlige deltagere på niveau to.
Den nuværende udgave af 2. Liga er resultatet af adskillige strukturreformer, navneskift og sponsorater, som går helt tilbage til de tidlige 1900-tal. Gennem årene har antallet af hold varieret fra 10 til 16, der har været perioder med play-off-modeller, perioder med direkte ryk-op/rykke-ned, og perioder hvor reservehold fra Bundesligaklubber har haft adgang – alt sammen eksempler på et dynamisk konkurrencemiljø, der konstant tilpasses sportens og økonomiens skiftende krav.
Organisatorisk struktur og turneringsformat
Siden reformen i 2018/19 har 2. Liga været en landsdækkende turnering med 16 deltagende klubber. Sæsonen er delt i en efterårs- og en forårshalvdel, og hver klub møder alle andre to gange – én gang hjemme og én gang ude – hvilket giver i alt 30 spillerunder og 240 kampe pr. sæson.
Den klub, der står øverst i tabellen efter 30. spillerunde, rykker direkte op i Bundesligaen, forudsat at det ikke er en reserveenhed. Omvendt rykker bundholdene ned til den regionalliga, der geografisk svarer til deres hjemstat. Tallet på nedrykkere varierer i kildematerialet: den tyske redegørelse angiver tre direkte nedrykkere, mens den engelsksprogede omtale kun nævner to. Forskellen afspejler, at antallet fastsættes af ÖFBL og kan justeres, blandt andet hvis en klub ikke opnår den økonomiske licens eller hvis der opstår ubalancer mellem antallet af deltagere i næste sæson.
Licenssystemet håndteres af Bundesligaens femte senat. Får en klub afslag – typisk af økonomiske grunde – opretholdes ligastørrelsen ved at reducere antallet af nedrykkere eller ved at give den bedst placerede nedrykningstruede klub en ny chance.
Navnehistorik
Østrigs næstbedste række har båret mange navne. Skiftene afspejler både strukturændringer og en lang række titelsponsorater:
- 1974/75: Nationalliga (efter genskabelsen af en landsdækkende 2. division).
- 1975/76: 2. Division.
- 1993/94: 2. Division der Bundesliga.
- 1998/99: Erste Division (i forbindelse med en større reform og indførsel af en 10-mands-liga).
- 2002/03: Red Zac-Erste Liga (første gang en detailkæde blev navnesponsor).
- 2008/09: ADEG Erste Liga.
- 2010/11: ”Heute für Morgen” Erste Liga (uden kommerciel hovedsponsor).
- 2014/15: Sky Go Erste Liga (tv-selskab som navnesponsor).
- 2018/19: 2. Liga (efter den seneste strukturreform og udvidelse til 16 hold).
- 2021/22: Admiral 2. Liga (nuværende sponsor, et spil- og bettingfirma).
Navneskiftene har typisk fulgt økonomiske partnerskaber, hvor ligaens officielle navn skifter med den kommercielle hovedsponsor. Parallelle betegnelser som ”Liga Zwa” (dialekt for ”Liga Zwei”) bruges mediemæssigt, men har ikke officiel status.
Historisk udvikling
De tidligste forløbere (1911–1959)
Allerede ved indførsel af den østrigske mesterskabsturnering i 1911 fandtes der en eingleisige Zweite Klasse, som fungerede som anden niveau under ØFV. I 1924 blev denne række professionaliseret og omdøbt til «II. Liga». Geografisk var konkurrencen dog begrænset til Wien, eftersom den organiserede elitefodbold dengang stort set kun var udbredt i hovedstadsområdet.
Efter Anden Verdenskrig tog man skridt mod en fælles national struktur. Ved sæsonen 1949/50 spillede man opryknings-relegationsspil mellem de forskellige landesforbund, og sæsonen 1950/51 introducerede Staatsliga B, en professionaliseret række med deltagere fra det østlige og centrale Østrig. Regionerne Kärnten, Salzburg og Vorarlberg var dog fortsat ikke repræsenteret.
I 1959 valgte forbundet at forlade den eingleisige model til fordel for regionale ligaer. Debatten om en samlet, landsdækkende 2. division fortsatte dog, og omtrent 15 år senere tog planerne form.
Genindførsel af en landsdækkende 15/16-klubsliga (1974–1985)
Den 21. april 1974 blev en ny stor reform vedtaget, og Nationalligaen blev introduceret i sæsonen 1974/75 med 14 hold. Halvdelen kom fra den daværende 1. division (nedrykkere), den anden halvdel fra regionalligaerne (oprykkere). Det var en overgangssæson, for allerede året efter ekspanderede rækken til 16 klubber – et antal, der skulle holde sig frem til 1985.
Play-off-årene (1985–1993)
Et markant eksperiment blev gennemført i 1985, da både 1. og 2. division blev delt op i slutspils-grupper. Holdene mødtes først grundlæggende og røg dernæst ind i play-off-faser, der skulle afgøre både mesterskab, oprykning og nedrykning. Modellen overlevede indtil 1992/93-sæsonen, hvorefter man vendte tilbage til et klarere ligasystem.
Tilbage til 16 hold – og kort efter reduktion til 10 (1993–1998)
I 1993 blev 2. Division igen en klassisk 16-holdsliga, nu under navnet ”2. Division der Bundesliga”. Fem år senere, i 1998/99, gennemgik man en ny reform: ligaen fik titlen Erste Division og blev reduceret til blot 10 klubber. Denne drastiske beskæring førte til hele syv nedrykkere i sæsonen 1997/98.
Zehnerligaen og indførsel af Relegation (1998–2006)
Med ti klubber spillede man nu dobbeltrunder efter dagens velkendte mønster: 36 kampe per hold. Relegationssystemet blev introduceret, hvor de tre regionalliga-mestre og nummer ni i 2. division afgjorde to ledige pladser. Ordningen varede indtil sæsonen 2004/05, hvorefter regionalliga-mestrene i en overgang fik direkte adgang.
Zwölferligaen og triple-møder (2006–2010)
I 2006/07 udvidede ligaen endnu en gang – denne gang til 12 hold. Formatet blev usædvanligt: efterår og forår bød på hver sin dobbeltturnering, men i foråret mødtes klubberne derudover en tredje gang. Det betød i alt 33 kampe og gav mulighed for flere lokalopgør. Tre klubber rykkede ned, mens de tre regionalliga-mestre rykkede op, dog kun hvis licensen blev godkendt.
I disse år havde reservehold fra Bundesligaklubber adgang. Eksempler er Red Bull Juniors og Austria Wien Amateure. Eksperimentet med Zwölferliga sluttede dog efter 2009/10, hvor man igen strammede strukturen til 10 deltagere, og alle reservehold blev tvunget ned i regionalrækkerne.
Ny Zehnerliga og variabel Relegation (2010–2018)
Med tilbagevenden til et ti-mands-format steg fokus på sportslig bæredygtighed. Klub nummer ti rykkede altid direkte ned, mens nummer ni i begyndelsen deltog i en relegationsrunde med regionalliga-mestrene. Fra 2014/15 fjernede man dog den ekstra chance, så både nummer ni og ti står til direkte nedrykning. Der blev også åbnet for scenarier, hvor alle tre regionalliga-mestrer kunne rykke op, hvis licenserne fungerede – eksempelvis i 2015/16, da SV Grödig trak sig fra professionel fodbold, og flere kandidater ikke bestod licensprøven.
Reform og udvidelse til 16 hold – den nuværende 2. Liga (fra 2018)
Siden 2018/19 har 2. Liga igen bestået af 16 klubber. Formatet blev forenklet til den klassiske dobbeltturnering med 30 kampe, og reservehold fik igen adgang – dog med det forbehold, at de ikke må rykke op i Bundesligaen. Sponsornavnet blev først HPYBET 2. Liga og fra 2021/22 Admiral 2. Liga.
Oprykning, nedrykning og licenskrav
I praksis lyder reglerne sådan:
- Mesterskab og oprykning: Vinderen rykker direkte i Bundesligaen, forudsat at det ikke er et reservehold. Hvis sæsonens vinder ikke opfylder kravene (fx reservehold), går oprykningen til næstbedste berettigede klub.
- Nedrykning: Ifølge den seneste officielle turneringsbeskrivelse rykker de lavest placerede hold ned i Regionalliga. Tysk sprogmateriale nævner tre nedrykkere, mens engelsksproget nævner to – praksis afhænger af licenser og ønsket ligastørrelse i kommende sæson.
- Licens: Hver klub skal ansøge om professionel licens hos Bundesligaens Senat 5. Økonomisk bæredygtighed, stadionkrav, ungdomsarbejde og administration vurderes. Licensnægtelse kan betyde tvangsnedrykning eller udelukkelse, hvorefter antallet af rene sportslige nedrykkere reduceres tilsvarende.
Deltagere og geografisk fordeling
Sæsonen 2024/25 vil, ifølge de senest tilgængelige tilmeldingsdata, omfatte 16 klubber. Listen er offentliggjort af ligaen, men detaljer om samtlige klubber fremgår ikke af det foreliggende materiale. Det vides dog, at ligaen også i 2025/26 vil rumme 16 hold, herunder:
- 12 klubber fra den foregående sæson, der fastholder deres plads.
- 1 nedrykker fra Bundesligaen: Austria Klagenfurt.
- 3 opkomlinge fra Regionalligaen: Young Violets Austria Wien, Hertha Wels og Austria Salzburg.
Dermed er hele landkortet repræsenteret – fra det vestlige Vorarlberg til det østlige Burgenland – hvilket giver ligaen en national karakter, både hvad angår kultur og rejseomkostninger.
Stadioner og infrastruktur
Turneringens kampe afvikles på stadioner, der spænder fra klassiske bystadioner med 3-4.000 pladser til mere moderne anlæg, der nærmer sig 10-12.000 tilskuere. De konkrete kapacitetsoplysninger for hver klub er ikke offentliggjort i det foreliggende materiale, men ÖFBL´s licensregler stiller krav om siddepladser, pressefaciliteter, lysanlæg og sikkerhed.
Sponsorater og mediedækning
Siden 2002 har ligaen haft mindst syv forskellige navne- eller titelsponsorer. En tydelig tendens er, at detailhandels- og bettingvirksomheder har domineret aftalerne, mens kortere perioder – fx ”Heute für Morgen” – har været brandingkampagner uden egentlig kommerciel partner.
Tv-rettighederne håndteres centralt af ÖFBL. Navnet ”Sky Go Erste Liga” (2014-2018) afspejlede en aftale, hvor tv-selskabet Sky var både rettighedshaver og ligasponsor. I den nuværende ordning indgår Admiral som hovedsponsor, mens tv-transmissionerne sælges separat. Strømme-platformen liga.at leverer officielle highlights, kampprogrammer og statistik til et bredt publikum.
Rekorder, præstationer og statistik
Detaljerede tabeller over vindere, flest mål, flest point osv. er ikke tilgængelige i det materiale, der behandles her. Det fremgår dog, at ligaen historisk har huset klubber, som siden har taget springet til fast Bundesliga-status – et eksempel er LASK og WSG Wattens. Samtidig har den fungeret som karrierestart for en række østrigske landsholdsspillere, der via 2. Liga tog skridtet til landets top eller til internationale ligaer.
En interessant detalje er, at reservehold, trods gode placeringer, aldrig kan krones som oprykningsberettigede, hvilket afspejler det europæiske forbud mod, at forskellige seniorhold fra samme klubkoncern deltager i én og samme nationale topdivision.
Fremtidsperspektiver
Den aktuelle 16-klubsløsning betragtes som stabil, men ÖFBL har tidligere vist sig villig til at ændre strukturen, når økonomi, seertal eller sportslig balance tilsiger det. Diskussioner om at indføre slutspil eller halvere ligaen er løbende temaer, men der foreligger ingen officielle beslutninger på nuværende tidspunkt.
På længere sigt forventes licenskravene at blive skærpet, så klubberne tvinges til yderligere professionalisering – især når det gælder akademi-arbejde og stadionstandard. Samtidig kan EUs forordninger om sportsbetting påvirke sponsorsituationen, hvilket igen kan lede til nye navneskift.
Konklusion
2. Liga er en veletableret, men samtidig dynamisk turnering. Den fungerer som et knudepunkt i østrigsk fodbold, hvor klubber balancerer mellem professionel ambition og regional forankring. Gennem mere end hundrede år har rækken skiftet navn, format og deltagere, men dens grundlæggende funktion – at være broen mellem talentudvikling og topfodbold – er uændret. Fremtiden vil byde på flere justeringer, men ligaens betydning for østrigsk fodboldøkologi synes sikker.