Eksplosive dueller med kårde, dans med dødsensfarlige desserter og et skud i Sarajevo, der forandrede verdenshistorien. Alt det – og meget mere – folder sig ud i Matthew Vaughns The King’s Man fra 2021, hvor den allerførste Kingsman-organisation tager sin spæde form midt i de politiske rystelser, der kaster Europa ud i Første Verdenskrig.
Filmen er et hæsblæsende miks af action, eventyr og thriller, og på kun 131 minutter serverer den både storslåede slagmarker, kongelige intriger og en perlerække af farverige personligheder – fra Ralph Fiennes’ aristokratiske gentleman-spion til Rhys Ifans’ sprællevende Rasputin.
Men hvorfor fylder en Hollywood-blockbuster pludselig spalteplads på østrigskfodbold.dk? Fordi Østrig spiller en nøglerolle i filmens dramatiske tændsats: attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo. Bag kameraet, foran kameraet og i selve fortællingen finder vi derfor overraskende mange østrigske forbindelser – fra Valerie Pachner som den sagnomspundne Mata Hari til Ron Cook i rollen som den skæbnesvangre tronarving.
I denne artikel dykker vi ned i hele rollelisten, tegner portrætter af helte såvel som skurke og kaster et skarpt blik på de østrigske tråde, der binder universet sammen. Sæt dig godt til rette, lad champagneproppen flyve – og hæng på, når vi marcherer gennem kulisserne til The King’s Man.
Overblik og fakta om The King’s Man
I forløberen til de to første Kingsman-film tager The King’s Man os tilbage til året 1914, hvor Europa står på randen af 1. Verdenskrig. En hemmelig, verdensomspændende konspiration – styret af et netværk af historiens mest berygtede skurke – planlægger at puste til krigsilden og udslette millioner af uskyldige. Midt i kaosset beslutter hertugen af Oxford, Orlando, at skabe en uafhængig efterretningstjeneste, der kan handle hurtigere og mere diskret end nogen regering: den organisation, der siden skal blive til Kingsman. Spørgsmålet er, om den spæde gruppe kan opspore og standse sammensværgelsen, før gnisten i Sarajevo sætter hele verden i brand.
Filmen kombinerer tre genrer – Action, Eventyr og Thriller – og leverer et højt tempo med sværdkampe, spionage og historiske intriger. Instruktøren Matthew Vaughn fastholder den stiliserede action og sorte humor, som kendetegner serien, men denne gang med et mere udtalt periodedrama-præg.
Premiere: 22. december 2021 | Varighed: 131 minutter | Originalt sprog: engelsk | Oprindelsesland: USA
Hovedrollerne og heltene: Fiennes, Arterton, Dickinson og Hounsou
Ralph Fiennes – Orlando Oxford
Fiennes bærer filmens følelsesmæssige kerne som den idealistiske hertug, der efter personlige traumer fra Boerkrigen har svoret, at hans søn aldrig skal opleve krigens rædsler. Orlando er både patriark og arkitekt bag Kingsman-netværket: han kombinerer aristokratisk adgang til Europas magthavere med et skarpt diplomati, der rækker ud over officielle kanaler. Hans moralske kompas – “beskyt verden, men gør det uset” – bliver den første grundsten i organisationens etik. Fiennes spiller ham med en blanding af stoisk eleganse og undertrykt skyldfølelse, hvilket giver figuren dybde og gør hvert strategisk træk til et væddemål med egen samvittighed.
Gemma Arterton – Polly
På overfladen er Polly familiens husholderske, men hun viser sig hurtigt som Oxfords vigtigste allierede. Arterton giver hende et glimt i øjet og et sylskarpt intellekt; Polly er koderknuser, logistisk spindoktor og den, der holder styr på både gentleman-manerer og ammunition. Hun illustrerer en tidlig inklusion af kvinder i efterretningsarbejde – længe før historiebøgerne siger, det fandt sted – og fungerer som forløber til senere Kingsman-roller som Merlin. Hendes råd er ofte det, der tipper balancen mellem impuls og plan, især når Orlando eller Conrad lader følelserne løbe af med sig.
Harris Dickinson – Conrad Oxford
Som den unge, krigskåde arving kanaliserer Dickinson den generation, der faktisk stod i skyttegravene i 1914. Conrad drømmer om militær ære og har svært ved at forstå faderens pacifisme; hans rejse fra naive idealer til klar erkendelse af krigens pris er en af filmens mest rørende buer. Samtidig giver han Kingsman den nødvendige ungdommelige dristighed: hvor Orlando tænker, handler Conrad. Uden hans modige feltaktioner ville organisationen aldrig få den første praktiske prøve, der viser, at ord – og paraplyer – må ledsages af handling.
Djimon Hounsou – Shola
Hounsou spiller Shola som styrke personificeret: en loyal kammerat fra Oxfords koloniale felttog, der nu fungerer som både butler, kampinstruktør og uofficiel “muskel” i Kingsman. Med sin erfaring som soldat i Afrikas og Europas brændpunkter tilfører han realistisk kampteknik – machete, spyd, bare næver – til et hold, der ellers sværger til diskretion. Shola er limen mellem teori og praksis: han træner Conrad, redder Orlando mere end én gang og fastholder, at ære ikke kun udmåles i blå blodlinjer, men i loyale gerninger.
Sammen udgør disse fire karakterer den første Kingsman-kreds. Orlando leverer visionen, Polly intelligensen, Conrad modet og Shola slagkraften. Deres dynamik – en familiær blanding af gensidig respekt, kærlige stikpiller og til tider pinefulde konflikter – skaber den organisationskultur af høflighed, offervilje og gentleman-spionage, som publikum senere genkender i franchisens moderne kapitler.
Skurke og historiske nøglefigurer i The King’s Man
Hvor heltene i The King’s Man bygger en ny efterretningstjeneste op af rene idealer, bæres filmens suspense af et farverigt galleri af skurke og virkelige personligheder, som alle trækker i trådene bag kulissen. De er knyttet til den hemmelige organisation “The Flock”, der konspirerer for at vælte de europæiske stormagter og kaste verden ud i krig. Her møder vi både rendyrkede tegneserieskurke og dramatiske historiske portrætter, der giver fortællingen tyngde.
Rhys Ifans’ Grigori Rasputin stjæler næsten showet – en næsten overnaturlig munk med appetit på både magt og dekadence. Ifans giver figuren et teatralsk, næsten dansende fysisk udtryk, hvor mad, medicin og kampsport blandes til en giftig cocktail. I filmen udgør Rasputin Ruslands ustyrlige joker, der via sin indflydelse på tsarfamilien bringer riget faretruende tæt på fjendernes agenda – og leverer en af historiens mest mindeværdige sværd‐og‐sabel‐dueller i et klassisk Kingsman‐twist.
I den modsatte ende af temperamentsskalaen finder vi Matthew Goode som Captain Morton – ydre set en britisk herremand, indre set den maskerede mastermind Shepherd. Han styrer “The Flock” med iskold præcision, manipulerer markeder og monarker fra et skjult højfjeldsrede og orkestrerer attentaterne, der sætter Første Verdenskrig i gang. Goode balancerer stoisk ro med glimt af nærmest manisk verdenshad, hvilket gør afsløringen af hans sande identitet desto mere chokerende for både publikum og Kingsman.
Tom Hollander leverer en imponerende hattrickpræstation som King George V, Kaiser Wilhelm II og Tsar Nicholas II – tre fætre, hvis politiske beslutninger afgør Europas skæbne. Ved at lade én skuespiller spille alle tre monarker understreger filmen deres blodsbånd og den forvirring, som “The Flock” udnytter. Hollander giver hver regent distinkte manerer, men lader diskrete ligheder lyse igennem – en elegant påmindelse om, hvor let manipulation kan sprede sig på tværs af grænser, når magteliten deler DNA.
Daniel Brühl dukker op som den karismatiske okkultist Erik Jan Hanussen, der bruger hypnose og propaganda til at forhekse masserne. Som tysk‐østrigsk spåmand fungerer han som filmens ekspert i manipulation af offentligheden. Brühl spiller ham med silkehandske og giftig tunge, og hver gang Hanussen indfinder sig, mærker man, hvordan spin og fake news allerede i 1914 kan vippe et kontinent ud over afgrunden.
Valerie Pachner – selv fra Østrig – giver ekstra lokal farve som Mata Hari, den ikoniske danser og dobbeltagent. Filmens udgave sætter hende ind som “The Flock’s” øjne i de franske saloner, hvor hun forfører officerer for hemmeligheder. Pachner forener forførisk ynde med stålsat vilje og minder os om, at spionage i lige så høj grad udspilles i balsale som på slagmarker.
Til sidst møder vi Joel Basman som Gavrilo Princip, den unge bosnisk‐serbiske nationalist, der myrder ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo. Selvom Princip kun fylder få minutter på lærredet, sætter hans skud hele fortællingen i gang. Basman spiller ham som en beslutsom, næsten frygtsom idealist – et billede på, hvordan en enkel handling fra en marginaliseret aktør kan få globale konsekvenser og give “The Flock” det kaos, de tørster efter.
Tilsammen danner disse figurer et uforudsigeligt spinatenet, der spænder fra kongesale til hæsligt backroom‐komplot. Deres karisma, galskab og historiske klangbund giver The King’s Man den nødvendige tyngde og farve, så Kingsman‐heltene virkelig får noget at kæmpe imod.
Østrigske forbindelser: Fra ærkehertug Franz Ferdinand til Sarajevo
Få begivenheder knytter The King’s Man så tydeligt til Østrig som de første scener, hvor skuespilleren Ron Cook træder ind i rollen som ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig. Cook giver den østrigske tronfølger et menneskeligt ansigt – patriotisk, men også bekymret over den gryende uro i Balkan-området. Ved hans side finder vi Barbara Drennan som hustruen Sophie, hertuginde af Hohenberg, der i filmens korte, men vitale øjeblikke understreger parrets samhørighed og dermed forstærker tragedien, da Sarajevo-attentatet udspiller sig.
Attentatet bliver – akkurat som i virkeligheden – tændsatsen til Første Verdenskrig, men i Vaughns action-fortolkning fungerer det også som motoren, der sætter Kingsman-organisationen i gang. Kameraret dvæler ved de smalle gader i Sarajevo, Skødveder-momentet, og bum – så er de første dominobrikker væltet. Her er den unge serbiske nationalist Gavrilo Princip (Joel Basman) blot en brik blandt mange i den globale konspiration, men hans skud mod den østrigske tronfølger bliver fremstillet som hele Schäfer-skurkens ønskede gnist til krig. Dermed bliver Østrig ikke kun geografisk kulisse, men selve udgangspunktet for filmens alternative verdenshistorie.
En anden – mere subtil – østrigsk forbindelse finder vi i castet: Valerie Pachner, kendt fra østrigske perler som Der Boden unter den Füßen og Terrence Malicks A Hidden Life. Hun iklædes her rollen som den legendariske spion Mata Hari. Ironisk nok var Mata Hari hollandsk i virkeligheden, men Vaughn giver figuren en sofistikeret, forførende kant, som Pachner mestrer til perfektion – og dermed bliver østrigeren det elegante ansigt på en af filmens mest gådefulde koldkrigsdansere i salonger og balsale.
Sammenfattet tilfører de tre navne – Cook, Drennan og Pachner – et markant østrigsk præg til fortællingen. Fra Franz Ferdinands bilfærd gennem Sarajevos brostensbelagte gader til Mata Haris kabaretglitrende intriger fremstår Østrig både som historisk epicenter og som kulturel drivkraft i The King’s Man. Det gør filmen til mere end blot en klassisk eventyr-action; den bliver også et stiliseret blik på et Østrig, der – uanset om det portrætteres i kongelige saloner eller på fængslende dansegulve – uvægerligt trækker tråde direkte ind i verdenshistorien.
Biroller og ensemblet: De mange ansigter omkring Kingsman
Når man dykker ned i rollelisten til The King’s Man, opdager man hurtigt, hvor meget liv der pustes i fortællingen af de mindre, men afgørende karakterer omkring Oxford-familien og den spæde efterretningstjeneste. Først og fremmest træder Charles Dance i karakter som Lord Kitchener – den barske britiske krigsminister, der personificerer imperiets officielle linje og tjener som et moralsk spejl for Oxfords mere utraditionelle metoder. Danses autoritet giver tyngde til filmens første akt og minder publikum om, at Kingsman-projektet ikke blot er et ekscentrisk påfund, men et nødvendigt supplement til et presset establishment.
På hjemmefronten tilfører Alexandra Maria Lara varme som Emily Oxford, den afdøde hertuginde, hvis minde motiverer både Orlando og Conrad. Hendes korte, men følelsesmæssigt ladede scener – især i flashbacks – forankrer familiedramaet og giver publikum en forståelse for den sorg, der driver far-søn-relationen. Emily fungerer desuden som bro til den yngre tidslinje, hvor Alexander Shaw dukker op som Young Conrad. Shaws uskyldige udstråling understreger, hvor langt Harris Dickinsons ældre Conrad bevæger sig væk fra barndommens idealer, når krigen kalder.
På den russiske fløj gør Aaron Vodovoz sig bemærket som Felix Yusupov – aristokraten, der historisk skulle blive Rasputins banemand. Vodovoz’ korte, men intenst spillede møder med Rhys Ifans’ Rasputin planter frøene til den legendariske intrige og binder filmens tegneserieagtige spionunivers sammen med virkelighedens myter.
Et fysisk højdepunkt kommer med den 218 cm høje hollænder Olivier Richters, der optræder som den ordløse, men uforglemmelige Huge Machinery Shack Guard. Hans gigantiske silhuet giver kampsekvensen i bjergene et næsten pulpy monster-film-præg og illustrerer, hvordan Vaughn elsker at peppe sine periodestykker op med overdreven action.
Ud over disse markante navne vrimler lærredet med karakterfulde ansigter: Kingsman-skrædderne (Shaun Scott og Andrew Bridgmont) hvis sirligt opmålte jakkesæt er første nik til organisationens fremtidige signaturstil; lejrvagter, snigskytter og «Shepherd’s Flock»-håndlangere, der populært sagt holder kuglerne flyvende; samt en stribe unge britiske soldater, der minder os om generationen, der betalte prisen ved fronten.
Endelig får Romanov-dynastiet en tragisk cameo: Tsarina Alix (Branka Katić) forsøger at berolige Alexei og storfyrstinderne, mens verden styrter mod kaos – et tableau, der kontrasterer kongelige gemakker med skyttegravsmudder og understreger filmens tema om, hvor skrøbelig magt kan være. Samlet set er birollerne ikke blot staffage; de udvider universet, giver historisk klangbund og viser, at Kingsman-mytologien bæres af mange flere end blot de velklippede helte i forreste række.
Bag kameraet: Instruktør, producenter og studier
Matthew Vaughn – manden der bragte os de to første Kingsman-film, Kick-Ass og X-Men: First Class – sætter sig igen i instruktørstolen og toner denne gang universet ned i tid til starten af 1900-tallet. Vaughn kombinerer sin flair for stiliseret action med et forkærligt blik for historiske detaljer, så The King’s Man både føles som et spritnyt periodestykke og som et velkendt kapitel i den selvironiske spionserie. Resultatet er en film, der pendulerer mellem højspændt krigseventyr, britisk gentleman-humor og Vaughns karakteristiske hyperkoreograferede kampscener.
Til at realisere visionen har Vaughn indtaget en dobbeltrolle som instruktør og hovedproducent. Ved sin side har han de mangeårige samarbejdspartnere David Reid og Adam Bohling, der siden Layer Cake (2004) har fungeret som Vaughns faste producer-duo. De tre har finpudset opskriften på højoktan-action blandet med britisk charme og kan derfor løfte fortællingen om Kingsmans fødsel op på et visuelt og produktionelt niveau, der matcher de tidligere kapitler – selv om kronologien her trækkes tilbage til 1. Verdenskrig.
På finansierings- og studiosiden står Vaughns eget selskab Marv i front, mens Cloudy Productions bistår den daglige produktion. Distributionen er lagt i hænderne på 20th Century Studios, som efter Disneys opkøb har drejet flere af sine store spillefilm mod biograflærredet – heriblandt netop denne prequel. Samarbejdet betyder, at filmen får adgang til store internationale markeder, samtidig med at The King’s Man bevarer den uafhængige tone, der altid har adskilt Kingsman-universet fra mere konventionelle blockbuster-spionfilm.
Dermed placerer The King’s Man sig som seriens tredje udspil – men første kapitel i den interne kronologi – og fungerer som brobygger mellem historiebøgernes udbrud af Første Verdenskrig og den fiktive oprindelseshistorie for verdens mest velklædte efterretningstjeneste. Resultatet er en actionfyldt tidsrejse, hvor Vaughn og hans hold bag kameraet forener historisk drama med de svungne paraplyslag, der efterhånden er blevet Kingsmans varemærke.
