Regionalliga - West
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 03/08-2024
- Sidste kamp: 07/06-2025
- Antal hold: 16
- Fører: SV Austria Salzburg
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Regionalliga - West Stillinger
Her kan du se stillingerne for Regionalliga - West i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
SV Austria Salzburg
|
30 | 23 | 3 | 4 | 71 | 24 | 47 | 72 |
|
| 2 |
SC Imst
|
30 | 21 | 6 | 3 | 64 | 20 | 44 | 69 |
|
| 3 |
SVG Reichenau
|
30 | 18 | 4 | 8 | 54 | 31 | 23 | 58 |
|
| 4 |
ESV Hohenems
|
30 | 15 | 8 | 7 | 55 | 38 | 17 | 53 |
|
| 5 |
USV Wals-Grünau
|
30 | 15 | 5 | 10 | 46 | 31 | 15 | 50 |
|
| 6 |
FC Dornbirn
|
30 | 13 | 8 | 9 | 55 | 40 | 15 | 47 |
|
| 7 |
Altach II
|
30 | 14 | 4 | 12 | 51 | 52 | -1 | 46 |
|
| 8 |
USV Kuchl
|
30 | 12 | 9 | 9 | 58 | 46 | 12 | 45 |
|
| 9 |
SV Bischofshofen
|
30 | 11 | 9 | 10 | 50 | 41 | 9 | 42 |
|
| 10 |
FC Pinzgau Saalfelden
|
30 | 8 | 10 | 12 | 36 | 48 | -12 | 34 |
|
| 11 |
TSV St. Johann
|
30 | 9 | 6 | 15 | 35 | 47 | -12 | 33 |
|
| 12 |
SV Schwaz
|
30 | 9 | 3 | 18 | 30 | 44 | -14 | 30 |
|
| 13 |
FC Lauterach
|
30 | 7 | 5 | 18 | 30 | 72 | -42 | 26 |
|
| 14 |
SC Kitzbühel
|
30 | 6 | 6 | 18 | 30 | 54 | -24 | 24 |
|
| 15 |
SV Kufstein
|
30 | 4 | 10 | 16 | 34 | 60 | -26 | 22 |
|
| 16 |
SC Röthis
|
30 | 5 | 4 | 21 | 32 | 83 | -51 | 19 |
|
Regionalliga - West Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Regionalliga - West i år.
Færdigspillede Regionalliga - West kampe
Runde 30
SVG Reichenau
SC Kitzbühel
FC Pinzgau Saalfelden
SV Austria Salzburg
FC Lauterach
SC Röthis
USV Wals-Grünau
SC Imst
Runde 29
Altach II
FC Dornbirn
TSV St. Johann
SV Bischofshofen
ESV Hohenems
SV Schwaz
USV Wals-Grünau
SV Kufstein
Runde 28
SC Kitzbühel
SC Imst
FC Pinzgau Saalfelden
USV Kuchl
FC Lauterach
SC Röthis
SVG Reichenau
USV Wals-Grünau
Runde 27
SV Kufstein
SV Schwaz
USV Wals-Grünau
FC Dornbirn
SV Bischofshofen
ESV Hohenems
SV Austria Salzburg
Altach II
Runde 26
FC Pinzgau Saalfelden
SC Kitzbühel
USV Wals-Grünau
FC Lauterach
TSV St. Johann
SC Imst
USV Kuchl
SVG Reichenau
Runde 25
Altach II
SV Kufstein
FC Dornbirn
SV Bischofshofen
ESV Hohenems
SV Schwaz
SV Austria Salzburg
SC Röthis
Runde 24
USV Kuchl
TSV St. Johann
USV Wals-Grünau
FC Pinzgau Saalfelden
FC Lauterach
ESV Hohenems
SC Imst
SVG Reichenau
Runde 23
SV Kufstein
SV Schwaz
SC Kitzbühel
USV Wals-Grünau
SC Röthis
SV Bischofshofen
FC Dornbirn
SV Austria Salzburg
Runde 22
FC Pinzgau Saalfelden
TSV St. Johann
USV Wals-Grünau
SVG Reichenau
FC Lauterach
ESV Hohenems
USV Kuchl
Altach II
Runde 21
SV Bischofshofen
SV Austria Salzburg
FC Dornbirn
SV Kufstein
SV Schwaz
SC Imst
SC Kitzbühel
SC Röthis
Runde 20
USV Wals-Grünau
SV Bischofshofen
FC Lauterach
ESV Hohenems
TSV St. Johann
USV Kuchl
SVG Reichenau
Altach II
Runde 19
SV Schwaz
SV Kufstein
FC Dornbirn
SV Austria Salzburg
SC Röthis
SC Imst
SC Kitzbühel
FC Pinzgau Saalfelden
Runde 18
SVG Reichenau
TSV St. Johann
SV Kufstein
USV Wals-Grünau
ESV Hohenems
Altach II
SV Bischofshofen
USV Kuchl
Runde 17
FC Lauterach
FC Dornbirn
SV Austria Salzburg
SC Imst
SV Schwaz
SC Röthis
SC Kitzbühel
FC Pinzgau Saalfelden
Runde 16
SC Kitzbühel
SV Kufstein
SV Schwaz
TSV St. Johann
Altach II
SV Bischofshofen
USV Wals-Grünau
USV Kuchl
Runde 15
FC Dornbirn
ESV Hohenems
SV Kufstein
SV Schwaz
TSV St. Johann
Altach II
SV Bischofshofen
USV Kuchl
Runde 14
SC Kitzbühel
SVG Reichenau
SV Austria Salzburg
SC Röthis
SC Imst
USV Kuchl
FC Lauterach
FC Pinzgau Saalfelden
Runde 13
SV Schwaz
SV Bischofshofen
TSV St. Johann
SV Austria Salzburg
FC Dornbirn
ESV Hohenems
SV Kufstein
Altach II
Runde 12
TSV St. Johann
FC Pinzgau Saalfelden
SVG Reichenau
FC Lauterach
SC Röthis
USV Kuchl
SC Kitzbühel
SC Imst
Runde 11
SV Bischofshofen
SV Austria Salzburg
SC Röthis
FC Dornbirn
Altach II
ESV Hohenems
SV Kufstein
SV Schwaz
Runde 10
USV Kuchl
FC Lauterach
SC Imst
USV Wals-Grünau
SC Kitzbühel
FC Pinzgau Saalfelden
TSV St. Johann
SVG Reichenau
Runde 9
SV Schwaz
SV Bischofshofen
Altach II
SC Kitzbühel
SV Austria Salzburg
FC Dornbirn
SV Kufstein
SC Röthis
Runde 8
USV Kuchl
Altach II
SVG Reichenau
FC Lauterach
FC Pinzgau Saalfelden
ESV Hohenems
TSV St. Johann
SC Imst
Runde 7
SV Austria Salzburg
SC Imst
SC Röthis
SV Bischofshofen
FC Dornbirn
SC Kitzbühel
SV Kufstein
SV Schwaz
Runde 6
SVG Reichenau
FC Lauterach
Altach II
USV Wals-Grünau
ESV Hohenems
FC Pinzgau Saalfelden
TSV St. Johann
USV Kuchl
Runde 5
FC Dornbirn
SV Kufstein
SC Kitzbühel
SV Schwaz
SV Austria Salzburg
SC Röthis
SC Imst
FC Pinzgau Saalfelden
Runde 4
SVG Reichenau
USV Wals-Grünau
FC Lauterach
ESV Hohenems
Altach II
TSV St. Johann
USV Kuchl
SV Bischofshofen
Runde 3
SC Röthis
FC Lauterach
FC Pinzgau Saalfelden
FC Dornbirn
SV Schwaz
SV Austria Salzburg
SC Kitzbühel
SC Imst
Runde 2
ESV Hohenems
SV Bischofshofen
USV Wals-Grünau
USV Kuchl
SVG Reichenau
Altach II
SV Kufstein
TSV St. Johann
Runde 1
ESV Hohenems
FC Dornbirn
FC Pinzgau Saalfelden
FC Lauterach
SVG Reichenau
SC Röthis
SC Imst
SV Austria Salzburg
Regionalliga - West Historie
Regionalliga West har siden midten af det 20. århundrede udgjort en væsentlig byggesten i det østrigske fodboldhierarki. Længe før begreber som “Bundesliga‐licens” og “financial fair play” fandt vej til alverdens sportssektioner, fungerede ligaen – og dens forskellige forløbere – som smeltedigel for de bedste klubber fra delstaterne Salzburg, Tyrol og Vorarlberg. Her mødtes lokale mastodonter og ambitiøse provinsklubber i intense kampe om sportslig hæder, regional dominans og, ikke mindst, muligheden for at avancere til næsthøjeste nationale niveau.
I dag er Regionalliga West indlejret i en trestrenget Regionalliga‐struktur, som sammen med øst‐ og midterkonferencen udgør det tredje trin under Bundesligaen og 2. Liga. De tre grupper spiller parallelt og efter identiske regelsæt, men de har hver deres geografiske og historiske særpræg. West‐afdelingen er kendt for store afstande, markante højdeforskelle og et spil, der ofte forbindes med fysisk styrke og direkte fodbold – et billede præget af både Alpernes topografi og de arketypiske klubmiljøer i Tyrol og Vorarlberg.
Ligaens nuværende form er resultat af adskillige omstruktureringer: fra Tauernligaens pionerår lige efter Anden Verdenskrig, over 1960’ernes Regionalliga som næstbedste række, til de senere års justeringer med Eliteliga‐eksperimentet i 2019/20. Resultatet er et turneringsmiljø, hvor traditionsrige klubber som Austria Salzburg, Dornbirn eller Kufstein kæmper side om side med reservehold fra Bundesligaorganisationer og mindre, men yderst velorganiserede, lokale foreninger.
Geografisk og organisatorisk placering
Regionalliga West dækker tre forbundslande: Salzburg, Tyrol (dog uden Østtyrol, der organisatorisk hører under Regionalliga Mitte) og Vorarlberg. I praksis betyder det, at ligaen spænder fra Bodensøen i vest til Kitzbüheler Alpen i øst. Det kuperede terræn og de til tider krævende vejforhold præger både kampplanlægning og logistiske overvejelser for klubberne. Når Altach Juniors skal krydse Arlberg‐passet for at møde Imst, eller når Pinzgau Saalfelden tager turen til Dornbirn, er distancer på 300–400 kilometer ikke unormale.
Administrativt sorterer klubberne under deres respektive Landesverbände (delstatsforbund), som igen er medlemmer af det østrigske fodboldforbund, ÖFB. Disse lokale forbund – Salzburger Fußballverband, Tiroler Fußballverband og Vorarlberger Fußballverband – varetager alt fra dommerpåsætning til disciplinærsager på regionalt niveau og har stor betydning for talentudviklingen gennem deres ungdomsligaer.
Turneringsformat og regulativer
Grundlæggende struktur
Siden sæsonen 1994/95 har Regionalligaen været organiseret i tre ensartede grupper à 16 hold – Ost, Mitte og West – hvilket samlet giver 48 klubber på tredje niveau. Hver konference gennemfører et dobbelt turneringsprogram, hvor holdene mødes hjemme og ude. Det giver 30 spillerunder pr. hold og dermed 240 kampe i hver enkelt Regionalliga‐gruppe over en hel sæson.
Den regulære sæson starter typisk i august og afsluttes i maj. Fra begyndelsen af december til februar indlægges en udstrakt vinterpause, så klubberne kan håndtere sne, kulde og vanskelige baneforhold i de alpeområder, der præger store dele af Regionalliga West.
Point‐ og tiebreaker‐regler
Som i de fleste moderne ligaer tildeles tre point for sejr, et point til hver i tilfælde af uafgjort og nul point til taberen. Hvis to eller flere hold står lige efter sidste spillerunde, anvendes nedenstående rangordning:
- Samlet målscore (mål for minus mål imod)
- Flest scorede mål i hele sæsonen
- Indbyrdes point mellem de implicerede hold
- Indbyrdes målscore
- Flest udebanemål i de indbyrdes kampe
- Flest scorede udebanemål samlet set
Systemet stræber efter maksimal sportslig retfærdighed ved gradvist at flytte fokus fra den brede sæsonpræstation til de direkte indbyrdes opgør, hvis ligestillingen fortsat består.
Sæsonkalender og pauseperioder
Første halvsæson afvikles typisk fra begyndelsen af august frem til den sidste weekend inden jul. Anden halvsæson – ofte kaldet foråret – starter i det tidlige marts, forudsat at vejret tillader spil på græsbaner. Clubs fra højtliggende områder som Kitzbühel eller Reichenau benytter lejligheden til at træne i lavere egne eller på kunstgræsfaciliteter for ikke at sakke bagud rent fysisk.
Den lange vinterpause er ligeledes periode for spillerovergangsvinduet på hjemmemarkedet, og mange Regionalliga‐hold udnytter den til at justere trupperne, indgå samarbejdsaftaler med højere rangerende klubber eller flytte kampene til stadioner med bedre opvarmningsanlæg.
Historisk udvikling
Forløbere: Tauernligaen og Arlbergligaen (1949-1960)
Allerede i 1949/50 – kort efter Anden Verdenskrigs afslutning – søgte klubberne i Carinthia og Salzburg et bredere sportsligt forum. Resultatet blev Tauernligaen, der fungerede som en tværregional turnering på næsthøjeste niveau under den nyoprettede Staatsliga A (1. division) og Staatsliga B (2. division). Året efter fik Tyrol og Vorarlberg deres pendant, Arlbergligaen, der forbandt Bodensøen med Inn‐dalen i fælles jagt på oprykning.
Selv om begge ligaer i praksis var at betragte som 2. divisioner, foregik op‐ og nedrykning ikke ensartet. Tauernligaens mestre spillede om adgang til Staatsliga B, mens Arlbergligaens vindere ofte måtte ud i kvalifikationsdueller mod andre regionale mestre. Strukturen demonstrerede det dilemma, som stadig præger østrigsk fodbold: de alpine landsdelene deler geografiske udfordringer, men er administrativt adskilt af delstatsgrænser.
Etableringen af Regionalligaen (1960-1974)
Ved indgangen til 1960’erne besluttede ÖFB at samle det regionale niveau under fælles betegnelse. I 1959/60 blev Regionalliga Ost og Regionalliga Mitte oprettet, og fra sæsonen 1960/61 supplerede Regionalliga West som tredjepart. De tre regionalligaer blev nu landets officielle 2. division. Mestrene rykkede direkte op i den bedste række, mens de dårligst placerede hold fra Staatsligaen tog turen ned.
For West betød etableringen, at klubber fra Salzburg, Tyrol og Vorarlberg for første gang stod i en struktureret liga, som gav direkte billet til national topfodbold. Dermed blev broen mellem de alpine egne og hovedstaden Wien kortere i sportslig forstand, selv om de økonomiske forskelle fortsat var markante.
Regionalliga West som 3. niveau (1974 og frem)
I 1974/75 indførte ÖFB et Bundesliga‐system bestående af en 1. og en 2. bundesliga med hver ti klubber. Det fik Regionalligaerne til at “rykke ned” og udgøre 3. niveau fra 1974 og frem. De vestlige og centrale afdelinger blev kortvarigt nedlagt, mens Regionalliga Ost (Øst) overlevede og fortsatte som selvstændig 3. division med direkte op‐rykning til 2. Bundesliga.
For de vestlige delstater skabte ændringen et vakuum, og klubberne fra Salzburg, Tyrol og Vorarlberg fusionerede deres landesligaer til Alpenliga i sæsonen 1977/78. Turneringen fungerede som fælles 3. trin, hvorfra mesterholdet skulle gennem kvalifikationsspil for at avancere. Eksistensen af Alpenligaen blev dog kortvarig, og i 1980/81 genindførte ÖFB Regionalliga West som tredjebedste række.
Omlægninger i 1990’erne og 00’erne
1990’erne var præget af justeringer i adgangsvejen til 2. Bundesliga – senere Erste Liga og siden 2018 benævnt 2. Liga. Mellem 1996/97 og 2003/04 skulle de tre Regionalliga‐vinderne og det dårligst placerede hold fra 1. division ud i playoff om to oprykningspladser. Da antallet af professionelle licenser sidenhen schrumpede, valgte forbundet fra 2005/06 igen at give mestrene direkte oprykning.
Indimellem har licensspørgsmål og amatørholdenes status spillet en afgørende rolle. Eksempelvis manglede to ud af tre gruppevindere i 2009/10 den nødvendige licens til Erste Liga. Situationen tvang forbundet til at lade nummer to eller tre overtage deres plads i kvalifikationsspillet – et fortilfælde, der stadig har betydning for den licenspraksis, klubberne arbejder under.
Elite-ligastrukturen 2019-2021
Efter sæsonen 2018/19 valgte de vestlige delstatsforbund at afprøve en ny model: Regionalliga West blev i praksis opløst og erstattet af tre særskilte Elite‐ligaer – Regionalliga Salzburg, Regionalliga Tirol og Eliteliga Vorarlberg. Planen var, at de to bedst placerede hold fra hver liga skulle danne en forårspulje, hvorfra der kunne konkurreres om oprykning til 2. Liga.
De logistiske og finansielle fordele var indlysende: kortere rejser, flere lokalopgør og dermed potentielt bedre tilskuertal. Ikke desto mindre blev ordningen trukket tilbage allerede efter én sæson, og fra 2021/22 genopstod Regionalliga West i sin klassiske form med 16 hold.
Klubberne i sæsonen 2024-25
De 16 deltagere i den aktuelle vestlige afdeling tæller en blanding af traditionsrige førstehold, ambitiøse lokalklubber og reserve‐ eller U23‐hold fra Bundesligaorganisationer:
- Altach Juniors
- Austria Salzburg
- Bischofshofen
- Dornbirn
- Hohenems
- Imst
- Kitzbühel
- Kuchl
- Kufstein
- Lauterach
- Pinzgau Saalfelden
- Reichenau
- Röthis
- Schwaz
- St. Johann
- Wals‐Grünau
Flere af disse klubber har haft ophold i den næsthøjeste række; særligt Austria Salzburg og Dornbirn blev faste navne i professionel fodbold i 1970’erne og 1980’erne, mens andre – eksempelvis Reichenau eller Röthis – traditionelt har været stabile i de regionale rækker.
Op‐ og nedrykning
Vinderen af Regionalliga West rykker som udgangspunkt direkte op i 2. Liga, forudsat at klubben kan fremvise tilfredsstillende økonomi, stadionfaciliteter og ungdomsprogram i ÖFB’s licensaudit. Kan vinderen ikke opfylde kravene, eller er det et reservehold – som Altach Juniors eller LASK Juniors i andre konferencer – går oprykningspladsen videre til næste bedst placerede, licensgodkendte hold.
I bunden må de tre lavest placerede hold tage den tunge tur ned i deres respektive Landesligaer, hvor de erstattes af de delstatsmestre, der har ansøgt og fået grønt lys til at træde ind på det nationale niveau. Da West‐afdelingen spænder over tre landsdele, betyder det som hovedregel én oprykker fra Salzburg, én fra Tyrol og én fra Vorarlberg.
Kriterier for opnåelse af licens
Licensreglementet fokuserer på fem søjler: økonomi, infrastruktur, juridiske forhold, administration og sport. Økonomisk skal klubben dokumentere et realistisk budget uden betydelige restancer til spillere, personale eller skat. På infrastruktursiden stilles krav om stadionkapacitet, oplysningssystem, mediepladser samt lysanlæg, der tillader TV‐transmissioner på nationalt niveau.
Derudover vurderes klubberne på deres ungdomsarbejde, herunder antallet af hold i de aldersbestemte rækker og samarbejdet med lokale skoler eller talentcentre. Systemet skal sikre, at en oprykker fra Regionalliga West kan konkurrere sportsligt og organisatorisk i 2. Liga fra dag ét.
Statistik og rekorder
Nøjagtige lister over alle mestre i Regionalliga West siden 1960 findes hos forbundene, men enkelte nedslag har fået særlig opmærksomhed. I sæsonen 2012/13 vandt FC Liefering – Red Bull Salzburgs talenthold – vestgruppen og rykkede direkte op. Samme år vandt ASK Pasching fra Regionalliga Mitte den østrigske pokalturnering, ÖFB‐Cup, hvilket skabte historisk præcedens for en tredjedivisionsklub i internationalt fodbold, da de kvalificerede sig til Europa League 2013/14.
I nyere tid var sæsonen 2017/18 bemærkelsesværdig ved, at alle tre Regionalliga‐mestre plus seks andre licenserede klubber rykkede op i 2. Liga som følge af en udvidelse fra 10 til 16 hold. Denne “masseoprykning” understregede Regionalliga‐klubbernes potentiale, men også nødvendigheden af et trin, hvor sportslig talentudvikling og professionel drift kan gå hånd i hånd.
Fremtidsperspektiver
Debatten om optimal struktur fortsætter: Skal Regionalliga West bestå af færre, mere professionelle enheder for at hæve niveauet, eller fastholder man en bred deltagerskare og værner om det regionale islæt? Erfaringerne fra Elite‐liga‐forsøget i 2019/20 viste, at lokalt fokus kan mindske rejseomkostninger og øge tilskuertallet, men også, at sammenhængskraften i én samlet Regionalliga West kan give en sportslig tyngde, som er svær at erstatte.
Under alle omstændigheder vil ligaen fortsat spille en central rolle i udviklingen af talenter fra Salzburgs akademier, Tyrols idrætsskoler og Vorarlbergs fodboldinternater. Mange af Østrigs mest profilerede landsholdsspillere har taget deres sidste læretimer i Regionalligaen, inden de sprang til de øverste hylder – et vidnesbyrd om divisionens nytteværdi i det østrigske fodbolds økosystem.
Konklusion
Regionalliga West repræsenterer meget mere end et rent resultatorienteret turneringsforløb; den er bindeleddet mellem græsrødderne og den professionelle del af østrigsk fodbold. Historien om Tauernliga, Arlbergliga, Alpenliga og de vekslende licenskrav illustrerer, hvor dynamisk strukturudviklingen har været. Alligevel har essensen været konstant: at give klubberne i Salzburg, Tyrol og Vorarlberg en sportslig platform, hvor lokale spillere kan måle sig med naboerne, og hvor succes belønnes med adgang til 2. Liga.
Med en kapacitet på 16 hold, et veldokumenteret point‐ og rangordningssystem samt strenge, men gennemskuelige, licenskrav står Regionalliga West rustet til at bevare sin dobbeltrolle som traditionsbærer og talentudvikler. Uanset fremtidige strukturændringer vil ligaen fortsat udgøre den pulserende motorvej, som forbinder alpine fodboldbyer med den nationale scene.
Dermed indlejrer Regionalliga West sig i fortællingen om østrigsk fodbold som et felt, hvor lokale identiteter, sportslig professionalisme og organisatorisk innovation konstant balancerer – og hvor passionen for spillet er lige så stærk på de små bjergstadioner som på landets største arenaer.