
Regionalliga - Ost
- Sæson: 24/25
- Første kamp: 02/08-2024
- Sidste kamp: 07/06-2025
- Antal hold: 17
- Fører: FC Marchfeld Donaufeld
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Regionalliga - Ost Stillinger
Her kan du se stillingerne for Regionalliga - Ost i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
30 | 19 | 6 | 5 | 60 | 33 | 27 | 63 |
|
2 |
![]() |
30 | 17 | 7 | 6 | 61 | 31 | 30 | 58 |
|
3 |
![]() |
30 | 16 | 8 | 6 | 52 | 21 | 31 | 56 |
|
4 |
![]() |
30 | 16 | 7 | 7 | 59 | 40 | 19 | 55 |
|
5 |
![]() |
30 | 12 | 12 | 6 | 54 | 43 | 11 | 48 |
|
6 |
![]() |
30 | 12 | 11 | 7 | 55 | 40 | 15 | 47 |
|
7 |
![]() |
30 | 11 | 11 | 8 | 40 | 34 | 6 | 44 |
|
8 |
![]() |
30 | 11 | 9 | 10 | 56 | 56 | 0 | 42 |
|
9 |
![]() |
30 | 10 | 11 | 9 | 51 | 45 | 6 | 41 |
|
10 |
![]() |
30 | 12 | 5 | 13 | 42 | 46 | -4 | 41 |
|
11 |
![]() |
30 | 8 | 9 | 13 | 48 | 47 | 1 | 33 |
|
12 |
![]() |
30 | 8 | 9 | 13 | 35 | 56 | -21 | 33 |
|
13 |
![]() |
30 | 6 | 9 | 15 | 42 | 64 | -22 | 27 |
|
14 |
![]() |
30 | 6 | 8 | 16 | 34 | 58 | -24 | 26 |
|
15 |
![]() |
30 | 4 | 8 | 19 | 34 | 68 | -34 | 20 |
|
16 |
![]() |
30 | 4 | 7 | 19 | 29 | 70 | -41 | 19 |
|
Regionalliga - Ost Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Regionalliga - Ost i år.
Færdigspillede Regionalliga - Ost kampe
Runde 30
















Runde 29
















Runde 28
















Runde 27
















Runde 26
















Runde 25
















Runde 24
















Runde 23
















Runde 22
















Runde 21
















Runde 20
















Runde 19
















Runde 18
















Runde 17
















Runde 16
















Runde 15
















Runde 14
















Runde 13
















Runde 12
















Runde 11
















Runde 10
















Runde 9
















Runde 8
















Runde 7
















Runde 6
















Runde 5
















Runde 4
















Runde 3
















Runde 2
















Runde 1
















Regionalliga - Ost Historie
Regionalliga Ost er den østlige af de tre parallelle afdelinger, der tilsammen udgør det, der i Østrigs fodboldpyramide betegnes som Regionalliga – landets tredjebedste niveau efter Bundesligaen og 2. Liga. Ligaen fungerer som bindeleddet mellem den fuldt professionelle del af østrigsk fodbold og de ni landesdækkende amatørmesterskaber, og den samler hvert år klubber fra delstaterne Wien, Niederösterreich og Burgenland i en fælles, helårig turnering.
Med sin placering midt imellem eliten og den brede græsrodsbevægelse har Regionalliga Ost historisk været en vigtig rugekasse for både spillere, trænere og klubber, der aspirerer til at bevæge sig op i den professionelle 2. Liga. Samtidig spiller rækken en central rolle i opretholdelsen af en geografisk afbalanceret struktur inden for landets fodbold, idet den sikrer, at selv mindre klubber fra provinserne kan måle sig mod hovedstadens hold uden at være tvunget til at krydse hele landet uge efter uge.
Selv om ligaen i sin nuværende form kun har eksisteret siden sæsonen 1994/95, trækker den tråde tilbage til begyndelsen af 1950’erne – og endnu længere, hvis man medregner forgængerne Tauernliga og Arlbergliga. Regionalliga Ost har således igennem mere end seks årtier gennemgået perioder med suspension, genskabelse og organisatoriske reformer, der hver især afspejler udviklingen i østrigsk fodbold på både det sportslige, økonomiske og administrative plan.
Geografisk afgrænsning og organisatorisk placering
Regionalliga Ost dækker udelukkende det østlige Østrig og omfatter tre delstater:
- Wien
- Niederösterreich (Basse Østrig)
- Burgenland
Det geografiske fokus gør det muligt at minimere rejseudgifter og skabe lokale rivaliseringer, samtidig med at holdene stadig spiller på et niveau, der er nationalt anerkendt. Sammen med Regionalliga Mitte (Styria, Kärnten, Oberösterreich og Østtyrol) og Regionalliga West (Salzburg, Tirol uden Østtyrol og Vorarlberg) udgør østligaen det tredje trin i den østrigske stige.
Ligaen er officielt underlagt Österreichischer Fußball-Bund (ØFB), men den konkrete turneringsafvikling ligger i praksis hos de regionale fodboldforbund for Wien, Niederösterreich og Burgenland, der samarbejder om kampprogram, disciplinærreglement og licenser.
Konkurrencestruktur og turneringsformat
Siden strukturreformen i sæsonen 1994/95 har Regionalliga Ost – ligesom de to øvrige grupper – bestået af 16 klubber. Alle hold møder hinanden ude og hjemme, hvilket giver 30 spillerunder pr. sæson. Kampåret følger den traditionelle centraleuropæiske kalender:
- Turneringsstart i august
- 14–16 runder inden vinterpausen
- Pause fra december til februar
- Genoptagelse i det tidlige forår og afslutning i maj
Placeringen i tabellen afgøres ud fra et standardiseret pointsystem, som gælder i hele Østrig:
- Sejr giver 3 point
- Uafgjort giver 1 point
- Nederlag giver 0 point
Står to eller flere hold lige efter 30 runder, anvendes følgende tie-breakers i prioriteret rækkefølge:
- Samlet måldifference
- Flest scorede mål i sæsonen
- Flest point indbyrdes
- Måldifference indbyrdes
- Flest udebanemål indbyrdes
- Flest udebanemål i hele sæsonen
Ved sæsonslutning rykker den bedst placerede oprykningsberettigede klub direkte op i 2. Liga, mens de tre nederst placerede hold rykker ned i de respektive delstatsligaer. Antallet af oprykkere og nedrykkere fra eller til Regionalliga Ost er således fast: ét hold op, tre hold ned, medmindre ekstraordinære forhold som licensnægtelse ændrer billedet.
Licenskrav og oprykningsforhindringer
Det er ikke tilstrækkeligt at vinde ligaen for at rykke op. Klubben skal tillige opnå den professionelle licens fra ÖFB og – i den sidste ende – Østrigs Bundesliga. Såfremt vinderen ikke opfylder kravene eller er et såkaldt Amateure-hold (en reserveafdeling under en professionel klub i øverste rækker), går oprykningspladsen videre til næste bedst placerede, licensgodkendte mandskab.
Et markant eksempel fandt sted i sæsonen 2009/10. Her manglede to ud af de tre Regionalliga-vindere den nødvendige licens. I østgruppen var Waidhofen/Ybbs oprindelig nummer ét, men da licensen glippede, gik muligheden videre til Parndorf, som siden vandt en playoff om den ledige plads i Erste Liga (nu 2. Liga).
Historisk udvikling
Forgængerne: Tauernliga og Arlbergliga (1949-1960)
Da ÖFB i 1949/50 introducerede Staatsliga A som øverste niveau og Staatsliga B som anden division, opstod et akut behov for stærkere mellemregionale turneringer på amatørplanet. I det år genopstod Tauernliga, hvor klubber fra Salzburg og Kärnten mødtes. Året efter etablerede klubberne i Tirol og Vorarlberg deres egen Arlbergliga, som eksisterede indtil 1959/60. I 1955/56 blev Tauernliga delt i nordlige og sydlige puljer, hvilket var et tidligt forsøg på at tilpasse turneringsstrukturen til Østrigs topografi.
Etableringen af Regionalliga (1959-1974)
Forud for sæsonen 1959/60 blev Tauernliga og Arlbergliga opløst, og ÖFB etablerede en ny landsdækkende andendivision med navnet Regionalliga. Oprindeligt eksisterede to grupper, men allerede året efter – 1960/61 – blev systemet udvidet til tre: West, Mitte og Ost. Vinderen af hver gruppe rykkede direkte op i landets bedste række og blev erstattet af de nedrykkede hold fra samme.
Bundesliga-reformen og Regionalliga som tredje niveau (fra 1974)
Indførelsen af den moderne, 10-mands Bundesliga i 1974/75 var et vendepunkt. Den hidtidige Nationalliga rykkede ned som næstbedste niveau, og Regionalliga blev dermed degraderet til tredje klasse.
Mellem 1974 og 1977 fandt en række eksperimenter sted: klubber fra Tirol og Salzburg dannede Alpenliga, og Regionalliga Ost lå helt stille fra 1980/81 til 1983/84. Først i 1984/85 vendte østligaen tilbage, mens Regionalliga West blev genskabt allerede i 1980/81 med deltagelse fra Vorarlberg.
I et helt årti – 1984/85 til 1993/94 – bestod Regionalliga kun af to afdelinger. Men fra og med 1994/95 vendte den nuværende tredelte struktur tilbage og har siden været fastholdt.
Playoff-perioden og licensspørgsmålet (1996-2013)
Fra 1996/97 til 2003/04 gik de tre Regionalliga-vindere sammen med nr. sidst i den nestøverste række i playoffkampe om to opryknings/ nedrykningspladser. En udvidelse af Erste Liga til 12 klubber i 2005/06 åbnede igen for direkte oprykning, men reduktionen til 10 hold i 2009/10 førte til, at kun to klubber rykkede op eller ned.
Problemet med licenser kulminerede som nævnt i 2009/10. ÖFB reagerede ved at beslutte, den 14. december 2012, at de tre gruppevindere fra og med 2014/15 igen skulle rykke direkte op, forudsat at alle licenskrav var opfyldt.
Seneste justeringer og West-ligaens midlertidige afskaffelse (fra 2018)
Efter sæsonen 2018/19 blev Regionalliga West opløst. Fra 2019/20 dannede Salzburg, Tirol og Vorarlberg en fælles Eliteliga, hvor de to bedste klubber pr. forbund i foråret spillede om oprykning til 2. Liga. Ordningen blev dog senere trukket tilbage, hvorefter den traditionelle Regionalliga West-organisation blev gendannet.
Regionalliga Ost pr. sæsonen 2024/25
Turneringen 2024/25 består af følgende 16 klubber:
Klub |
---|
Austria Wien II |
Donaufeld |
FavAC |
Flyeralarm Traiskirchen |
Gloggnitz |
Kremser SC |
Leobendorf |
Marchfeld Donauauen |
Mauerwerk |
Neusiedl/See |
Oberwart |
SC Wiener Viktoria |
Siegendorf |
Sportunion Mauer |
TWL Elektra |
Wiener SC |
Listen afspejler den brede sammensætning af østlig fodbold med hold fra både hovedstaden og mindre byer i Niederösterreich og Burgenland. Blandt dem finder man såvel traditionsklubber som reservehold for Bundesliga-organisationer (fx Austria Wien II).
Oprykning og nedrykning i praksis
Efter de 30 spillerunder ligner processen – på papiret – en simpel mekanisme: ét hold op, tre ned. I realiteten kan følgende scenarier dog ændre antallet af bevægelser:
- Vinderklubben mangler licens ➔ pladsen går til næstbedste licensgodkendte klub.
- Reservehold vinder ➔ næste uafhængige klub med licens rykker op.
- Ekstra nedrykning kan forekomme, hvis et østhold rykker ned fra 2. Liga og ikke samtidig rykker et østhold op.
Systemet sikrer, at der altid er balance mellem antallet af østlige pladser i de tre niveauer, selv om den faktiske rokade varierer fra år til år.
Bemærkelsesværdige resultater og milepæle
Sæsonen 2012/13 er indskrevet med fede typer i østligaens nyere historiebøger. SV Parndorf vandt rækken og rykkede op, mens USC Pasching fra Regionalliga Mitte i samme sæson chokerede hele landet ved at vinde den nationale pokalturnering, ÖFB-Cup. Det var første gang nogensinde, at en Regionalliga-klub løftede pokalen, og bedriften gav Pasching adgang til UEFA Europa League 2013/14.
Et andet centralt punkt på tidslinjen er de omfattende licensudfordringer i 2009/10, der førte til playoffkampe mellem Parndorf og WAC-St. Andrä om den sidste plads i Erste Liga – med sidstnævnte som vinder over to opgør.
Sammenhængen med Mitte og West
Selv om Regionalliga Ost er en selvstændig turnering, indgår den i et større system. Den årlige oprykningskvote er knyttet direkte til, at også Mitte og West sender hver sin gruppevinder til 2. Liga. I perioder med playoff-ordninger har østvinderen skullet møde enten en af de andre gruppevindere eller det dårligst placerede 2. Liga-hold i afgørende kampe. Fra og med 2014/15 har direkte oprykning dog igen været hovedreglen, hvilket harmoniserer de tre grupper og skaber større forudsigelighed.
Perspektiver og aktuelle udfordringer
Fremtiden for Regionalliga Ost formes fortsat af to centrale faktorer: økonomisk bæredygtighed og strukturreformer i resten af landet. Aflysningen af Eliteligaen i Vest viste, at selv mindre justeringer kan få store konsekvenser for balancen mellem regionerne. Inden for østligaen består udfordringen i at sikre, at både hovedstadsklubber og provinshold til stadighed kan opfylde licenskravene og holde trit med de sportslige ambitioner.
Samtidig fungerer ligaen som springbræt for talenter. Reservehold som Austria Wien II bruger turneringen til at udvikle unge spillere, der senere kan gøre sig gældende på øverste niveau, mens traditionelle lokalhold ser ligaen som toppen af den regionale fodboldpyramide og et mål i sig selv.
Regionalliga Ost har dermed fortsat en nøglefunktion i østrigsk fodbold: at bevare en bred, men konkurrencedygtig base under landets fuldt professionelle top og sikre, at både by- og landklubber har en realistisk vej mod højere niveauer – så længe de sportslige resultater og de administrative licenser følges ad.