Regionalliga (Østrig) – Midt

Regionalliga Mitte er den midterste af de tre geografisk opdelte kredse, der tilsammen udgør den østrigske Regionalliga – Østrigs tredjehøjeste fodboldrække. Ligaen dækker delstaterne Steiermark, Kärnten samt Oberösterreich, og inddrager desuden det østlige Tyrol som et eksklaveret område. Sammen med de to søsterkredse, Regionalliga Ost og Regionalliga West, udgør den et væsentligt bindeled mellem den landstækkende 2. Liga og de ni landesligaer, der er organiseret under hver enkelt regional fodboldunion.

Her kan du se de aktuelle Regionalliga – Mitte stillinger samt alle Regionalliga – Mitte kampe

Derudover kan du også læse om Regionalliga – Mitte historien og få masser af spændende information om Regionalliga – Mitte.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går i Regionalliga – Mitte sæsonen her på Østrigsk Fodbold.

Regionalliga – Mitte Stillinger

Her på Østrigsk Fodbold kan du se de aktuelle Regionalliga – Mitte stillinger. Vi opdaterer stillingerne løbende så du altid for de senest opdaterede stillinger og tabeller

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Regionalliga – Mitte Kampe

Her på Østrigsk Fodbold kan du se alle Regionalliga – Mitte kampe i sæsonen. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe i Regionalliga – Mitte.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Regionalliga – Mitte kampe og se alle resultaterne mens det sker.

Kommende Regionalliga – Mitte Kampe

Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Regionalliga – Mitte kampe

Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Regionalliga – Mitte historie

Regionalliga Mitte er den midterste af de tre geografisk opdelte kredse, der tilsammen udgør den østrigske Regionalliga – Østrigs tredjehøjeste fodboldrække. Ligaen dækker delstaterne Steiermark, Kärnten samt Oberösterreich, og inddrager desuden det østlige Tyrol som et eksklaveret område. Sammen med de to søsterkredse, Regionalliga Ost og Regionalliga West, udgør den et væsentligt bindeled mellem den landstækkende 2. Liga og de ni landesligaer, der er organiseret under hver enkelt regional fodboldunion.

Niveauet er halv­professionelt, og selv om de enkelte klubbers økonomiske formåen og sportslige setup varierer, har ligaen formaliserede licenskrav, som groft sagt svarer til de krav, der stilles i 2. Liga – blot i en forenklet udgave. Mesterskabsholdet rykker nemlig ikke automatisk op: klubben skal kunne dokumentere bæredygtig økonomi, passende infrastruktur og ungdomsarbejde efter de rammer, det østrigske forbund (ÖFB) og Bundesligaforeningen fastlægger. Kan vinderen ikke honorere disse krav, går oprykningspladsen videre til den højest placerede klub, der opfylder kravene.

Med 16 hold og 30 spillerunder pr. sæson giver Regionalliga Mitte et sammenhængende, men komprimeret kamp­program, som traditionelt starter i august, holder en lang vinterpause fra december til februar og afsluttes i maj. Uanset om perspektivet tages fra et talentudviklings- eller et konkurrencemæssigt synspunkt, fungerer ligaen som et afgørende trin på stigen for både unge spillere og ambitiøse klubber, der søger permanent adgang til de fuldtidsprofessionelle rækker.

Geografisk dækningsområde og organisatorisk forankring

Regionalliga Mitte er defineret ved klare geografiske grænser, der er fastlagt ud fra de tre regionale fodboldforbund samt ÖFB’s overordnede struktur. Området omfatter:

• Steiermark – delstatens største by, Graz, har historisk fungeret som administrativt omdrejningspunkt for flere Regionalliga-klubber.
• Kärnten – huser blandt andet Wolfsbergs reserver og flere traditionsklubber fra Klagenfurt-området.
• Oberösterreich – har leveret både reservehold fra LASK og Ried samt en række ambitiøse amatør- og halvprofessionelle enheder.
• Østtyrol (Osttirol) – politisk en del af Tyrol, men sportsligt udskilt til Regionalliga Mitte for at skabe en mere hensigtsmæssig konkurrencestruktur.

De respektive delstatsforbund vælger deres repræsentanter gennem Landesligaen, og de vandrende strømme af op- og nedrykning gør, at geografisk balance bevares fra sæson til sæson. Organisatorisk sorterer ligaen under ÖFB, men den daglige turneringsadministration håndteres i tæt samspil mellem de tre involverede forbund, som også har indflydelse på disciplinære sager, dommerindstillinger og kampflytninger.

Turneringsformat og sæsonforløb

Siden strukturændringen i 1994/95 har den overordnede ramme i Regionalliga Mitte været synkron med de øvrige to regionalligaer: 16 klubber deltager, og de mødes hjemme og ude i et klassisk dobbelt round-robin-format, hvilket giver i alt 30 spillerunder. Kalenderen følger det centraleuropæiske årsspil: en tidlig start i august, en lang vinterpause og en afslutning i forsommeren.

Omkostningsniveaet for klubberne holdes nede ved, at de længste udekampe typisk kan nås med bus inden for én dag. Alligevel dækker ligaen en betydelig geografi – fra Innviertel i det nordlige Oberösterreich via Graz-sletten til de sydalpine egne omkring Villach og Klagenfurt.

Punktsystem og tiebreakers

Det internationale standardformat med tre point for sejr, ét point til hver ved uafgjort og nul point for nederlag har været anvendt kontinuerligt siden indførelsen i Østrig. Hvis to eller flere klubber slutter med samme pointtal, afgøres placeringen efter følgende prioriterede kriterier:

1. Samlet mål­difference.
2. Flest scorede mål samlet i sæsonen.
3. Flest point i indbyrdes opgør.
4. Mål­difference i indbyrdes opgør.
5. Flest scorede udebanemål i indbyrdes opgør.
6. Flest scorede udebanemål samlet i sæsonen.

Systemet er identisk med det, der anvendes i Ost- og West-kredsene, hvilket giver sammenlignelighed på tværs af regionerne og reducerer risikoen for behovet for playoff-kampe om både mesterskab og nedrykning.

Historisk udvikling

Fra regionale forsøg til etablering

Efter Anden Verdenskrig strakte de øverste østrigske rækker sig i flere år reelt kun over Wien og de nærliggende delstater. Ønsket om at integrere hele landet førte i 1949/50 til dannelsen af Tauernliga, hvor klubber fra Salzburg og Kärnten spillede på niveau to under Staatsliga A. Året efter fulgte Tyrol og Vorarlberg trop med deres egen Arlbergliga. De to ligaer havde karakter af regionale anden­divisioner, fordi deres mestre fik mulighed for at spille kvalifikationskampe til den nationale Staatsliga B.

I midten af 1950’erne blev Tauernliga opdelt i Nord- og Syd-kreds, mens Arlbergliga fortsatte som en enhedsdivision. Idéen om ét samlet regionalt mellemniveau modnedes, og op til sæsonen 1959/60 blev Regionalligaen som nationalt koncept født. Det første år var kun Øst- og Midt-grupperne operationelle, men allerede i 1960/61 kom Vest-gruppen til, så den tredelte struktur, som stadig eksisterer, var på plads.

Regionalliga som anden division (1960-1974)

I hele perioden 1960/61 til og med 1973/74 fungerede de tre Regionalligen som formel næsthøjeste række under Staatsliga A, senere Nationalliga. Mestrene fra Ost, Mitte og West havde direkte adgang til landets bedste række, mens de nederst placerede hold i topdivisionen rykkede ned ét-til-én. Denne direkte kobling gav en høj sportslig incitamentsstruktur for ambitiøse provinsklubber og skabte en hidtil uset spredning af professionel fodboldgeografi i Østrig.

Omstruktureringerne fra 1974 til i dag

Sæsonen 1974/75 markerede en skillelinje: Den nuværende Bundesliga med kun ti klubber blev lanceret, Nationalligaen skiftede identitet til 2. Bundesliga, og Regionalligen måtte rykke en etage ned. Samtidig blev Mitte- og West-grupperne opløst. Via en nyordning af opryknings­spillet måtte mestrene fra de regionale Landesligaer nu gennem playoff for at nå 2. Bundesliga, mens Ost-mesteren fortsatte med direkte adgang.

I 1977/78 fusionerede Salzburg, Tyrol og Vorarlberg deres Landesligaer til Alpenliga, som fungerede parallelt med Østligaen som tredje niveau. Denne konstruktion varede til 1980/81, hvor Regionalliga West blev genoplivet med deltagelse også fra Vorarlberg, og samtidig blev Ost-gruppen sat i bero indtil 1984/85. Dermed bestod strukturperioden 1981-1994 af en to-strengs Regionalliga med West og Mitte som de eneste kredse.

Fra og med 1994/95 genetablerede ÖFB den oprindelige tre-deling. I de første år var der fortsat playoff-kampe mellem Regionalliga-mestrene og lavest rangerede 2. Liga-hold om de ledige pladser. Mellem 1996/97 og 2003/04 deltog alle tre kredsvindere i fælles op- og nedrykningsspil med et 2. Liga-hold om to billetter til den næsthøjeste række. Udvidelsen af 2. Liga til 12 klubber i 2005/06 betød, at Regionalliga-mestrene igen kunne rykke direkte op.

I 2009/10 skar man 2. Liga ned til ti hold, og der fulgte en periode med licens­relaterede kvalifikationsopgør. Et illustrativt eksempel er sæsonen 2009/10, hvor kun SC Grödig fra West kunne opfylde licenskravene. Ost-vinderen Waidhofen/Ybbs og Mitte-vinderen Pasching blev erstattet af henholdsvis Parndorf og WAC-St. Andrä, som mødtes i playoff om den sidste oprykningsplads – WAC-St. Andrä trak det længste strå. I 2012/13 indførtes igen systemet med direkte oprykning til 2. Liga for alle tre vindere fra og med 2014/15-sæsonen.

Det seneste større ursving kom i 2018/19, hvor de tre Regionalliga-mestre samt seks andre klubber rykkede op, da 2. Liga udvidede fra 10 til 16 hold. I Vest førte en forsøgsordning til, at Regionalliga West i sin daværende form blev midlertidigt opløst efter 2018/19, og i stedet sammensatte delstaterne Salzburg, Tyrol og Vorarlberg en forårsbetinget ”Elite-liga”. Ordningen blev dog siden afviklet, og West-kredsen er genetableret.

Licenskrav og forfremmelsesprocedurer

Selv om Regionalligaen på papiret er den sidste række, hvor fuld professionalisme ikke er påkrævet, har den et skarpt licensregime. Der stilles krav til:

• Økonomi – klubben skal levere reviderede budgetter og dokumentere likviditet gennem sæsonen.
• Stadionfaciliteter – lys, sikkerhedsforhold, minimumskapacitet og mediepladser skal leve op til ÖFB-standard.
• Ungdomsarbejde – eksistensen af bestemte U-hold er obligatorisk.

Hvis liga-vinderen ikke kan opnå licens – eller hvis vinderen er et reservehold, som slet ikke må rykke op – går pladsen til næste bedst placerede, licens-godkendte klub. Casen 2009/10 illustrerer systemet, ligesom 2010/11-sæsonen, hvor reserveholdene LASK Linz Amateure og FC Red Bull Salzburg Amateure afløstes af WSG Wattens og Blau-Weiß Linz.

Klubber i sæsonen 2024-2025

Nedenstående 16 klubber er godkendt til at deltage i Regionalliga Mitte i den kommende sæson:

Holdenes fordeling afspejler Oberösterreichs og Steiermarks stærke klubkulturer, mens Kärnten også markerer sig via både professionelle reserver (Wolfsberger AC II) og traditionelle amatørenheder (Treibach). Østtyrol er ikke repræsenteret i den aktuelle sæson.

Nylige mesterskaber og bemærkelsesværdige begivenheder

Siden genrejsningen af tre-kreds-formatet i midten af 1990’erne har en lang række klubber sat sig på mesterskabet i Regionalliga Mitte. Blandt de mere profilerede vinderhold kan nævnes:

• LASK Linz, der i 2012/13 strøg til tops blot ét år efter en licensbaseret tvangsnedrykning fra 2. Liga.
• FC Pasching, som samme sæson skrev historie ved at vinde den nationale pokalturnering, ÖFB-Cup, mens holdet stadig befandt sig i Regionalliga. Det udløste europæisk deltagelse i 2013/14.
• SC Grödig, vinder af West-kredsen i 2009/10, men et centralt eksempel på licenssystemets betydning, idet Regionalliga Mitte-mesteren Pasching ikke kunne opnå licens.

De seneste år har også vist, hvordan reservehold spiller en nøglerolle. LASK Juniors og SV Ried II fungerer som motor for talentudvikling, men deres amatørstatus gør dem opryknings­inaktive, hvilket åbner vejen for andre, når mesterskabskampen spidser til.

Betydning for talentudvikling og regional fodbold

Regionalliga Mitte er reelt en bro mellem breddefodbold og fuldtidsprofessionel fodbold. Ligaen giver unge spillere fra de tre delstater en platform til at prøve kræfter med voksne, fysisk krævende kampe og en taktisk diversitet, som ikke altid er til stede i U-ligaerne. Reserveholdene fra LASK og Ried har en klar talent­dannelseprofil, men også klassiske »semi-professionelle« miljøer som Union Vöcklamarkt eller Deutschlandsberger SC har opbygget robuste ungdomssektorer.

På klubniveau betyder en succesfuld Regionalliga-sæson, at sponsorer, tilskuere og lokalpolitikere får øjnene op for potentialet, hvilket kan konverteres til forbedret infrastruktur. Eksemplerne på klubber, der inden for få år har taget springet fra regionalt niveau til etableret status i 2. Liga, er talrige, og netop denne mobilitet ses som en af styrkerne ved det østrigske system.

Fremtidsudsigter

Diskussionen om ligaens eksakte udformning lever fortsat. Erfaringerne fra Vest-regionens kortvarige elite-liga-forsøg har vist, at fleksibilitet kan være et tveægget sværd: på den ene side giver tilpasning mulighed for bedre regional balance, på den anden side skaber hyppige strukturændringer usikkerhed om investeringer i stadion og talentudvikling. For Regionalliga Mitte er et sandsynligt scenarie, at ligaen bevares i den nuværende form som geografisk afgrænset turnering, men at licenskrav og ungdomsparametre justeres løbende for at spejle 2. Ligas standarder.

På det sportslige plan kan en ny udvidelse af 2. Liga igen øge mulighederne for direkte oprykning, mens en eventuel nedskalering vil skærpe konkurrencen om pladserne. Klubberne arbejder derfor både kortsigtet på sportslige resultater og langsigtet på at sikre licensopfyldelsen, så et mesterskab rent faktisk kan omsættes til oprykning.

Uanset strukturelle detaljer vil Regionalliga Mitte også fremover fungere som den centrale motor for fodbolden i Steiermark, Kärnten, Oberösterreich og Østtyrol – en liga, hvor professionalisme og regional forankring går hånd i hånd, og hvor drømmen om landets store stadions fødes, næres og til tider realiseres.