Medvirkende i Triangle Of Sadness

Kan en luksusyacht fuld af milliardærer og modeikoner synke hurtigere end deres egen selvforståelse? Det spørgsmål stiller den sprit-satiriske Triangle of Sadness - årets mest omtalte festival-darling, der i bogstaveligste og overført forstand vender klassesamfundet på hovedet, da skibet rammes af en ødelæggende storm, og overlevelse pludselig bliver vigtigere end likes på Instagram.

Siden premieren i 2022, hvor filmen stak af med en Guldpalme i Cannes, har instruktør Ruben Östlund og hans internationale ensemble - fra Hollywood-stjernen Woody Harrelson til Danmarks egen Vicki Berlin - skabt overskrifter om alt fra grænseoverskridende bræk­scener til Oscar-buzz og en helt ny stjerne i filippinske Dolly de Leon.

I denne artikel zoomer vi ind på alle ansigterne bag Østlunds nådesløse mode- og milliardærfars, dykker ned i de nordiske fingeraftryk - med særligt fokus på de danske islæt - og kigger bag kulisserne på, hvordan en græsk strand og den legendariske yacht Christina O blev omdrejningspunkt for filmens brutale klasserejse.

Uanset om du mest vil høre om Zlatko Burić, der trak sit hæse gangster-charme fra dansk film over i rollen som russisk gødningsmagnat, eller om du drømmer om at genopleve den ikoniske middagsstorm, er du landet det rette sted. Velkommen ombord - pas på, vi kaster anker i de sociale hierarkier!

Triangle of Sadness – kort overblik

Triangle of Sadness (2022) kombinerer skarp satire med både komedie- og dramagenrens virkemidler og retter sit spydspids mod to af samtidens mest eksponerede magtstrukturer: modeindustrien og den ultrarige elite. Filmen indleder med modelkæresteparret Carl og Yaya, hvis tilværelse af catwalks, Instagram og dyre middage pludselig foldes ud på en luksusyacht fyldt med dolce-vita-milliardærer, kapitalistiske våbenhandlere og en marxistisk kaptajn, der drikker mere, end han navigerer.

Da en voldsom storm sender skibet til bunds, ender modeller, milliardærer og besætning på en tilsyneladende øde ø. Her bliver overlevelse vigtigere end status, og filmens kernepræmis - det omvendte hierarki - folder sig ud: Den skibsren­sende filipinske toiletpasser, Abigail, viser sig pludselig at være den eneste, der kan fiske, lave bål og sikre føden, mens de tidligere magthavere må tigge om at få del i hendes sardiner.

Med en spilletid på 147 minutter lader instruktør Ruben Östlund publikum gyse, grine og krumme tæer over det absurde møde mellem privilegieblind luksus og rå overlevelsesinstinkter. Resultatet er en uforudsigelig blanding af kvalmende grotesk humor (den famøse opkast- og diarrése­kvens under kaptajnens middag) og isnende socialrealistisk klarsyn, der kaster et spejl op foran os alle: Hvad er “værdi”, når Wi-Fi, kreditkort og følgere er væk?

Hvem spiller hvem? Hovedroller og karakterer

Trods det store ensemble er Triangle of Sadness båret af fem centrale karakterer, som tilsammen driver filmens klassesatire fra catwalken til den øde ø:

Birollerne der sætter tonen

Satiren i Triangle of Sadness hviler ikke kun på de fem hovedpersoner - den får for alvor bid, fordi et farverigt hold af biroller tegner de ekstreme sociale kontraster ombord på yachten og senere på den øde ø. Her er de vigtigste navne, der hver især løfter filmens tematik om (u)lighed, magt og privilegier:

Flere ansigter, der farver fortællingen

1. Thobias Thorwid som Lewis - butleren der kaster op i slowmotion og giver publikum filmens mest uforglemmelige fysiske punchline.
2. Carolina Gynning som Ludmilla - influencer-kompagnon, der spejler Yayas overfladiske Instagram-univers.
3. Ralph Schicha som Uli - oligarkens forretningspartner, en mand hvis rigdom kun overgås af hans mave under stormen.
4. Et helt kuld af male models (bl.a. Malte Gårdinger og Fredrik Quinones) uddyber filmens mode­satire og giver Carl en konstant følelse af konkurrence.

Fælles for birollerne er, at de - trods begrænset spilletid - skaber nuancer i Ruben Östlunds klassesatire. De karikerede replikker, akavede pauser og fysiske gag-scener giver hver figur en lille, men skarp stump af den samfundskritiske stikpille, der gør Triangle of Sadness til så meget mere end en overlevelseshistorie.

Nordiske (og danske) aftryk i rollelisten

Selv om Triangle of Sadness er et internationalt ensembleprojekt, bærer rollelisten et tydeligt nordisk fingeraftryk - ikke mindst fra Danmark og Sverige. Det er med til at give Ruben Östlunds klassebevidste komedie en særlig skandinavisk tone og tør humor, som publikum herhjemme vil nikke genkendende til.

Danskerne i centrum

1. Vicki Berlin - Paula
   Den danske skuespiller er filmens stærke motor i første akt som den ustressede, men myndige chief steward ombord på yachten. Berlin balancerer underdanig service over for de ultrarige med komisk mikro-autoritær kontrol over mandskabet. Rollen giver hende langt mere spilletid, end vi ofte ser til danske skuespillere i internationale produktioner, og hun bliver en nøglefigur, da kaosset bryder løs i den berømte stormsekvens.
2. Zlatko Burić - Dimitry
   Født i Kroatien, men bosat og virkende i Danmark siden 1980’erne. Burić blev kult i Nicolas Winding Refns Pusher-trilogi som den karismatisk uforudsigelige gangster “Milo”. I Triangle of Sadness spiller han den russiske kunstgødnings-oligark Dimitry - en figur, der med sit selvironiske “I sell shit” får lov at stjæle adskillige scener og cementerer Burić’ ry for både farlig charme og grovkornet humor.

Svensk dominans foran og bag kameraet

Instruktøren Ruben Östlund (Göteborg) har længe været et af Nordens mest markante navne - fra Turist (2014) til Guldpalme-vinderen The Square (2017). Med Triangle of Sadness samler han en hel hær af svenske skuespillere:

• Henrik Dorsin som tech-milliardæren Jarmo, hvis passivt-aggressive høflighed maskerer dyb usikkerhed.
• Carolina Gynning som den eksalterede influencer Ludmilla.
• Thobias Thorwid og en lang række svenske modeller (Malte Gårdinger, William-Patrik Molvén m.fl.), som befolker filmens modeshow og yacht-personale.

Produktionen er desuden delvist finansieret og indspillet gennem svenske selskaber som Film i Väst og public service-stationen SVT, hvilket understreger det skandinaviske ophav.

Skandinavisk kulturmølle

Kombinationen af dansk skarp satire (Berlin & Burić), svensk deadpan-humor (Dorsin) og Östlunds sociale eksperimenter skaber en unik nordisk cocktail: tør, observerende og nådesløs over for klassesamfundet. Samtidig er dialogen overvejende engelsk, hvilket gør, at filmens nordiske udtryk forplanter sig gennem skuespillets underfundige timing snarere end gennem sproget. Resultatet er en international satire, der bæres af tydeligt nordisk DNA - og giver os danskere ekstra meget at fryde os over i biografmørket.

Bag om Triangle of Sadness: instruktør, produktion og optagelser

Svenske Ruben Östlund har for længst cementeret sig som en mester i social satire med film som Force Majeure (2014) og Guldpalme-vinderen The Square (2017). I Triangle of Sadness skruer han endnu en gang op for sit karakteristiske miks afubehag, vittighed og antropologisk fascination af gruppedynamikker. Filmen fuldender - ifølge instruktøren selv - en uformel ”satiretrilogi om bourgeoisiets selvbedrag”, hvor han denne gang retter spotlyset mod modeindustrien, oligarker og den globaliserede overklasses luksusvaner.

Producenterne der fik satiren i søen

• Erik Hemmendorff - medstifter af Plattform Produktion og Östlunds faste kreative sparringspartner siden debuten The Guitar Mongoloid (2004).
• Philippe Bober - grundlægger af Coproduction Office; manden bag den komplekse finansieringsmodel, der gjorde det muligt at samle et bredt europæisk funding-netværk.

Et europæisk samproduktions-puslespil

Resultatet er en af nyere tids mest internationale skandinaviske film - finansieret fra Los Angeles til Ankara og bearbejdet i klippesuiter fra Göteborg til Berlin.

Flersproget dialog - En verden af accenter

Östlund lader sine karakterer tale dét sprog, de normalt ville bruge på en yacht fuld af globale elitesegmenter. Derfor høres der:engelsk som hovedsprog, men også fransk, tysk, svensk, græsk - og endda glimt af akan fra strandhandleren. De skiftende tungemål tilføjer et ekstra lag til filmens kommentar om klasseskel og misforståelser på tværs af kulturer.

Optagelser: Fra onassis-yacht til græsk ø-vildmark

1. Christina O - den legendariske Onassis-yacht, der dobler som filmens luksushjem for milliardærerne. Besætningen og skuespillere boede i perioder ombord, mens de berømte stormscener blev kombineret med vandtanke og gimbal-rigs i studier i Göteborg.
2. Chiliadou Beach, Evia (Grækenland) - den øde strand, hvor det sociale hierarki kollapser. Området blev midlertidigt omdannet til ”post-luxus-samfund” med kulisser af drivtømmer, improviserede hytter og rekvisitter fra den forliste yacht.

Tekniske nøgletal

• Genre: Komedie / drama (satire)
• Spilletid: 147 minutter
• Udgivelsesår: 2022 (verdenspremiere i Cannes 21. maj; dansk premiere 22. september)
• Optageformat: Digital 6.5K (ARRI ALEXA 65) nedgraderet til 4K-master

Med sin kompromisløse blanding af galgenhumor og sociologisk præcision går Triangle of Sadness i bunden af luksuslivet for at grave det allermest menneskelige - og monstrøse - frem. Kombinationen af Östlunds skarpe blik, Hemmendorffs og Bobers produktionsapparat og et internationalt ensemble på både yacht og strand gør filmen til en sand europæisk mastodont - én, der først og fremmest lever af at prikke hul i overklassens oppustede feriedrømme.

Priser, nomineringer og interessante fakta

“Triangle of Sadness” blev hurtigt et samtaleemne i filmverdenen - både i festivalcirklerne og til de helt store prisuddelinger. Her er et overblik over de vigtigste hædersbeviser og små kuriøse fakta:

Store priser og nomineringer

1. Guldpalmen i Cannes 2022
   - Filmen havde verdenspremiere den 21. maj 2022 og sikrede Ruben Östlund hans anden Guldpalme (efter “The Square”, 2017). Publikum hyldede filmen med et stående bifald på over otte minutter.
2. Oscar-uddelingen 2023 - tre hovednomineringer
   • Bedste Film
   • Bedste Instruktør (Ruben Östlund)
   • Bedste Originale Manuskript (Ruben Östlund)
3. European Film Awards 2022
   • Bedste Europæiske Film
   • Bedste Instruktør (Ruben Östlund)
   • Bedste Manuskript (Ruben Östlund)
   • Bedste Skuespiller (Zlatko Burić)
4. Dolly de Leon - internationalt gennembrud
   - Rollen som Abigail gav hende nomineringer ved Golden Globe (Bedste birolle) samt BAFTA og flere amerikanske kritikerforbunds priser. Hun blev den første filippinske skuespiller, der modtog en Golden Globe-nominering for en spillefilm.

Interessante fakta og små detaljer

Fra yachtens kvalmefremkaldende middag til den omvendte magtkamp på øen har ”Triangle of Sadness” formået både at chokere og begejstre - og priserne taler deres tydelige sprog om filmens gennemslagskraft.