Kan en flok pensionerede topagenter stadig levere eksplosiv underholdning? Hvis man spørger Frank Moses & co., er svaret et rungende »ja!«. I RED 2 – opfølgeren til den overraskende hitfilm fra 2010 – bliver stille forstadsliv hurtigt byttet ud med global jagt på et forsvundet masseødelæggelsesvåben, og publikum bliver kastet hovedkulds ind i et sus af kugleregn, oneliners og gentleman-humor.
Med Bruce Willis, John Malkovich, Helen Mirren, Mary-Louise Parker og Anthony Hopkins på samme rolleliste er der garanti for både sprængfarlig action og veloplagt komik. Og som om det ikke var nok, krydres ensemblet af Catherine Zeta-Jones’ dødsensfarlige charme, Lee Byung-huns benhårde kampkunst samt skæve biroller fra blandt andre David Thewlis og Brian Cox.
I denne artikel zoomer vi ind på hele det stjernespækkede hold – fra de velkendte navne til de små, farverige biroller – og giver dig samtidig en kort, spoiler-fri baggrund om filmens plot, stil og produktion. For hvem driver egentlig humoren? Hvem leverer de mest halsbrækkende stunts? Og hvordan balancerer instruktør Dean Parisot tempoet mellem grin og spænding?
Sæt dig godt til rette – for RED 2 viser, at alder blot er et tal, når det gælder om at redde verden… igen. Klik dig videre, og få overblikket over de karakterer, replikker og filmnørd-detaljer, du ikke må gå glip af!
Skuespillerne i Red 2: fra Bruce Willis til Helen Mirren
Bruce Willis bærer fortsat franchisen som den ex-CIA-agenten Frank Moses, der prøver at gøre forstadshaven frodig, mens kuglerne flyver om ørerne på ham. Willis spiller ham som den stoiske midtpunkt, og han fungerer som publikums bro til det rablende univers – jo mere stoisk Frank er, desto sjovere virker de andre.
Den primære katalysator for komikken er stadig John Malkovich som Marvin Boggs. Malkovich lægger sig et sted mellem paranoid konspirationsteoretiker og dødsensfarlig legeonkel; hans konstant skæve leveringer holder energien høj og giver Willis en perfekt modpol. Tredje led i trekanten er Mary-Louise Parker som Sarah Ross, der nu vil være fuldblods feltagent – med alt hvad det indebærer af jalousi, skydegalskab og romantiske stikpiller. Triodynamikken skaber filmens komiske kerne: Marvin pusher, Sarah kaster sig ud i det, og Frank forsøger febrilsk at holde sammen på både mission og forhold.
På den engelske side af Atlanten stråler Helen Mirren som Victoria, der veksler overlegent mellem kongelig flegma og koldblodig lejemorder. Hver gang Mirren dukker op, løftes action-barometeret – ikke mindst, når hun og Malkovich deler skærm; deres tørre replikskifte er ren dødbringende teater.
Anthony Hopkins introduceres som geniet Bailey, hvis mildt sagte distraktion skjuler mørke hemmeligheder. Hopkins spiller nærmest på autopilot i excentrisk charme, men figuren får dramatisk tyngde, når sandheden om hans fortid fletter sig ind i Franks.
I rollen som russisk femme fatale Katja blænder Catherine Zeta-Jones. Hun er bevidst iscenesat som Franks kryptonit fra KGB-dagene, og hun tilføjer både glamour og ægte fare – ikke mindst i spændingerne med en jaloux Sarah.
Koreanske 이병헌 / Lee Byung-hun stjæler hver eneste nærkampscene som verdens bedste lejemorder Han Cho Bai. Hans atletiske tilstedeværelse skrues op til 11, og relationen til Frank – “jeg vil slå dig ihjel, men jeg respekterer dig” – giver filmen et vitalt asiatisk action-kick.
David Thewlis leverer tør, britisk sarkasme som informationshandleren The Frog. Han fungerer som plotmotor, men hans modvilje mod vold giver også et komisk pusterum midt i kugleregnen.
Som evigt charmerende russer Ivan trækker Brian Cox på den varme bromance, han etablerede i etteren. Ivan er limen mellem de aldrende agenter og giver Victoria et romantisk modspil, der klæder Mirrens stoicisme.
Neal McDonough er filmens mest jordnære trussel som CIA-oprydderen Jack Horton. Hans kølige effektivitet holder spændingen oppe, når ensemblet ellers driver ud i fjollerier.
Birollerne farver universet: Dan Jeannotte åbner filmen som ung FBI-agent, der sætter tonen for “de nye mod de gamle”. Steven Berkoff bidrager med sine karakteristiske skurketække som den korrupte Cobb, mens afdøde Tim Pigott-Smith giver myndighedens ansigt som Director Philips. Selv Bruce Willis’ hustru Emma Heming Willis kigger forbi som den hjælpsomme Kelly og tilføjer et metatekst-glimt til publikum.
Sammen danner castet en velafstemt balance: Willis og McDonough driver den hårde action, Malkovich, Parker og Thewlis leverer humoren, mens Mirren, Lee Byung-hun og Zeta-Jones spreder stil, glamour og højt oktantal. Resultatet er en ensemblefilm, hvor alderen kun gør kuglerne hurtigere og replikkerne skarpere.
Fakta og baggrund: handling, produktion og tone
Frank Moses (Bruce Willis) har slået sig ned i forstaden sammen med kæresten Sarah, men idyllen varer kort. Da et tophemmeligt, bærbart masseødelæggelsesvåben – dækkenavn “Nightshade” – forsvinder, bliver Frank lynhurtigt stemplet som nøglefigur i sagen. To snigmordere sendes efter ham, og pludselig må den pensionerede CIA-legende igen trække i arbejdstøjet. Rejsen går fra amerikanske supermarkeder til Londons sidegader, Moskvas korridorer og Paris’ boulevarder, mens den gamle gruppe af “Retired, Extremely Dangerous” agenter jagter både sandheden og hinanden.
Genremæssigt er Red 2 en cocktail af Action, Komedie, Kriminalitet og Thriller. Tonen balancerer konstant mellem deadpan-humor og højspændt skyderi: ét øjeblik diskuterer Frank og Marvin (John Malkovich) parforholdets faldgruber, det næste suser de baglæns gennem trafikstrømmen i en stjålet sportsvogn. Spilletiden er 116 minutter, og filmen havde biografpremiere 18. juli 2013.
Produktionen er 100 % amerikansk – både finansielt og kreativt – men historien udspilles på flere kontinenter, og dialogen springer elegant mellem English, Français og Pусский. Det internationale præg giver missionen en følelse af global betydning og lader samtidig ensemblet udfolde deres kulturelle særpræg: Helen Mirrens stoiske britiske professionalisme, Lee Byung-huns koreanske stoicisme og Catherine Zeta-Jones’ russiske femme-fatale-accent.
Instruktøren bag løjerne er Dean Parisot, kendt for sin komiske timing fra “Galaxy Quest”. Han holder et frisk tempo; actionscenerne er klippet stramt, men der gives altid plads til en spydig replik eller et skeptisk øjenbryn. Som producenter står Mark Vahradian og franchisemester Lorenzo di Bonaventura, mens di Bonaventura Pictures og DC (som i tegneserieforlægget fra DC Comics) leverer budget og brand. Resultatet er en film, der – præcis som sine hovedpersoner – er hæsblæsende effektiv, men aldrig tager sig selv alt for højtideligt.
