
LASK Linz
Grundlagt: 1908
Liga: Bundesliga
Placering: #5
Hjemmebane
Raiffeisen Arena
Ziegeleistraße 76, Froschberg, Linz
Kapacitet: 19080
Overflade: Græs

LASK Linz Kampe
Her kan du se kampprogrammet for LASK Linz i år.
LASK LinzKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


LASK Linz Stillinger
Her kan du se LASK Linzs Bundesliga stilling. LASK Linz ligger lige nu på 5 plads i Bundesliga stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
LASK Linz Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 24 spillere på LASK Linzs hold i 25/26, til både Bundesliga og andre turneringer som LASK Linz er med i:

Tobias Lawal
Goalkeeper
Trøje #1
Tobias Schützenauer
Goalkeeper
Trøje #33
Metodi Maksimov
Defender
Trøje #0
George Bello
Defender
Trøje #2
Hrvoje Smolčić
Defender
Trøje #5
Philipp Ziereis
Defender
Trøje #5
Melayro Bogarde
Defender
Trøje #6
Andrés Cedeño
Defender
Trøje #16
Tomás Tavares
Defender
Trøje #25
Maksym Talovierov
Defender
Trøje #40
Robert Žulj
Midfielder
Trøje #10
Valon Berisha
Midfielder
Trøje #14
Ismaila Coulibaly
Midfielder
Trøje #17
Branko Jovičić
Midfielder
Trøje #18
Sascha Horvath
Midfielder
Trøje #30
Samuel Adeniran
Attacker
Trøje #7
Moses Usor
Attacker
Trøje #8
Maximilian Entrup
Attacker
Trøje #11
Moussa Koné
Attacker
Trøje #14
Lenny Pintor
Attacker
Trøje #19
Lucas Copado
Attacker
Trøje #22
Marin Ljubičić
Attacker
Trøje #27
Christoph Lang
Attacker
Trøje #27
Florian Flecker
Attacker
Trøje #29LASK Linz Historie og Info
LASK – officielt Linzer Athletik-Sport-Klub – indtager en helt særlig position i østrigsk fodboldhistorie på grund af sin alder, sin geografiske placering og ikke mindst den sensationelle double-triumf i 1965, hvor klubben som første ikke-wienerhold nogensinde kunne lade sig hylde som både østrigsk mester og pokalvinder. Klubben med de karakteristiske sorte og hvide farver har siden 1899 været en konstant faktor i det østrigske idrætsliv, om end fodboldafdelingen først blev etableret i 1919. I dag spiller LASK sine hjemmekampe på den nybyggede Raiffeisen Arena i Linz og er – trods flere dramatiske ned- og opture – atter etableret i Bundesligaens øvre luftlag.
Gennem mere end et århundrede har klubben lagt navn til bemærkelsesværdige triumfer, hård modgang, økonomiske kriser, spektakulære europæiske aftener og ikke mindst intense lokalbrag mod bysbørnene fra FC Blau-Weiß Linz. Fra den spæde start under navnet „Siegfried“, via 1930’ernes amatørguld, videre til 1960’ernes glansperiode omkring Helmut Köglberger, over fusionen med FC Linz og den turbulente „Rieger-affære“, til den moderne æra med europæisk gruppespil og et spritnyt stadion – LASKs fortælling er rig på dramatiske kapitler og markante personligheder, både på banen og i bestyrelseslokalet.
I det følgende præsenteres en dybdegående leksikonartikel, der systematisk gennemgår alle væsentlige aspekter af LASK: historisk udvikling, sportslige meritter, organisatoriske forhold, stadion-historik, logo- og farveændringer, fan-kultur, rivaliseringer, kvindeafdeling og meget mere. Fremstillingen baserer sig udelukkende på verificerbare kendsgerninger og søger at belyse såvel højdepunkter som vanskelige perioder i klubbens lange liv.
Stiftelse og tidlige år
Fra „Siegfried“ til LASK (1899-1919)
Klubbens rødder kan spores til den 7. august 1899, hvor Athletik-Sportklub Siegfried blev optaget i foreningsregistret i Linz. Fokus lå oprindeligt på tung atletik, men allerede i vinteren 1908 tog postgarage-forstanderen Albert Siems initiativ til at danne en fodboldsektion under navnet Linzer Sportclub. Det var dog først efter Første Verdenskrig – i februar 1919 – at en egentlig fodboldafdeling blev officielt etableret. Den 14. september 1919 besluttede en ekstraordinær generalforsamling at adoptere det nuværende navn, Linzer Athletik-Sport-Klub, forkortet LASK.
De første turneringstitler
Allerede i 1924 kunne LASK juble over den første oberøstrigske landstitel og dermed detronisere datidens dominator SK Vorwärts Steyr. Mesterskabet blev forsvaret i både 1925 og 1926, og sæsonen 1926/27 blev endog gennemført med lutter sejre i ligaen. Under træner Sepp Gurtner kulminerede perioden i 1931, hvor LASK – efter sejre over Lustenau 07 og SAK 1914 – vandt det østrigske amatørmesterskab via en finalesejr over Grazer AK.
Første berøring med professionel fodbold
Gauliga og krigstid (1938-1945)
LASK rykkede i 1938/39 for første gang op i landets øverste række, der bar navnet Gauliga XVII. Krigsforholdene hindrede dog kontinuitet; klubben måtte ofte stille med amputerede opstillinger og sluttede sæsonen uden point – blandt andet efter et 0-21-nederlag til Austria Wien, et resultat der fortsat står som den største taber-rekord i klubbens historie.
Genopbygning og permanent oprykning (1949-1958)
Med den tidligere „Wunderteam“-spiller Schurl Braun som træner generobrede LASK efter krigen den regionale dominans og sikrede sig via kvalifikationssejre over Polizei SV Innsbruck og Villacher SV adgang til A-Ligaen 1949/50. Professionel status var dermed en realitet for første gang i Oberöstrigs hovedstad. Opholdet blev dog kortvarigt, og i 1953/54 måtte klubben endnu en gang ned.
Vendepunktet kom i 1957/58. Med Turl Brinek som ny profil og under Karl Schlechtas ledelse vandt LASK B-Ligaen og rykkede op – begyndelsen på den mest berømte epoke i sort-hvid historie.
Den gyldne æra: Double-triumfen 1965
Vejen til toppen
I sæsonen 1961/62 snuppede LASK sølvmedaljerne efter Austria Wien, mens man i 1962/63 tabte pokalfinalen knebent 0-1 til samme modstander. Succesen var dog kun udskudt. Under trænerduoen František Bufka og Laszlo Simko toppede holdet – anført af Helmut Köglberger – præstationerne i 1964/65. Ligaen blev afgjort med et 2-0-hjemmeopgør mod Vienna, og cup-trofæet kom i hus via 1-0 og 1-1 mod 1. Wiener Neustädter SC.
Historisk betydning
Dobbelten havde enorm symbolværdi: Det var første gang et hold uden for Wien blev national mester og sikrede sig begge hjemlige pokaler i samme sæson. Bedriften står fortsat som LASKs eneste mesterskab og har givet efterkrigstidens fans et uomgængeligt referencepunkt.
Mellem top og bund: 1970’erne og 1980’erne
Svingende ligaresultater
Efter guldet gled klubben i retning af midterplaceringer og flirtede i 1971/72 for første gang seriøst med nedrykning. I 1977/78 blev frygten til virkelighed, men under Adolf Blutsch opnåede LASK omgående oprykning og sikrede i 1979 en imponerende 3. plads.
Europæiske højdepunkter
På trods af rekorden som hyppig først-runde-exit i UEFA-regi brød LASK forbandelsen i 1984 ved at besejre Östers IF. Året efter nåede klubben sin kontinentale højdepunkt: først passage af Baník Ostrava og siden en 1-0-hjemmesejr over Inter Milano – takket være Johann Gröss – inden italienerne vendte slaget 4-0 på San Siro.
Økonomiske kriser og fusion (1990’erne)
Konkursen 1995 og tvangsforlig
I marts 1995 erklærede LASK sig insolvent med 25 mio. schilling i gæld. Et tvangsforlig reddede klubben fra likvidation, men banede vejen for store strukturelle ændringer.
Sammenlægningen med FC Linz 1997
Den 21. maj 1997 fusionerede LASK med byens rival FC Linz og antog – officielt – navnet „LASK Linz“. Kritikerne anså sammenlægningen som de facto udslettelse af FC Linz, og fusionen er fortsat genstand for ophedet debat. Ti dage senere vandt FC Linz endda derbyet 3-0 – en kuriositet, da klubben kort efter ophørte.
Rieger-skandalen
Efterfølgende opstod „Rieger-affæren“, hvor præsident Wolfgang Rieger og den tilknyttede bank kollapsede med uigennemsigtige økonomiske tråde til klubben. Salg af nøglespillere sikrede kortfristet overlevelse, men sportsligt gik det ned ad bakke. Pokalfinalen 1999 tabtes til Sturm Graz efter straffespark; UEFA-Cup-eventyret sluttede efterfølgende mod Steaua Bukarest.
„Æra Reichel“ og sportslig ørkenvandring
Nedrykning og rekordsent nederlag
I februar 2000 overtog Peter Michael Reichel præsidentposten. Sæsonen 2000/01 endte med nedrykning, og trods adskillige trænerskift og profiler som Ivica Vastić og Željko Milinović blev målsætningen om hurtig retur ikke realiseret. Den 13. august 2004 led LASK et smerteligt 0-8-hjemmenederlag mod FC Kärnten – klubbens største indenlandske lussing.
Oprykningen 2007 og fornyet turbulens
Med Karl Daxbacher som cheftræner lykkedes oprykningen i 2007 efter seks års fravær. En solid 6. plads fulgte, men konflikt mellem træneren og Reichel endte i brud. De næste sæsoner blev præget af konstante trænerskift – navne som Andrej Panadic, Klaus Lindenberger og Hans Krankl nåede alle at sidde i chefstolen – og klubbens placering faldt gradvist.
Zwangsabstieg og „Freunde des LASK“ (2012-2014)
Licensnægtelse og regional liga
30. april 2012 modtog LASK den ultimative mavepuster, da Bundesligaen nægtede licens til 2012/13. Klubben måtte rykke tvungent ned i Regionalliga Mitte. Daxbacher vendte tilbage som træner og vandt rækken, men i play-off blev man sat til vægs af FC Liefering.
Trussel om konkurs og redning
Efter skuffelsen forlod holdet sit traditionelle stadion på Gugl af sparehensyn og spillede enkelte kampe i Schwanenstadt. I oktober 2013 truede en ny konkurs, men i december overtog investorgruppen „Freunde des LASK“ med Wolf-Dieter Holzhey som præsident – Reichel-æraen var forbi.
Tilbage til professionel fodbold
I juni 2014 sikrede LASK oprykning til Erste Liga efter samlet 2-1 mod Parndorf for 10.000 fans. Ambitionen om snarlig Bundesliga-retur blev udtrykt klart, og truppen forstærkedes betydeligt.
Glasner-tiden og Bundesliga-comeback
Sportslig stabilisering
Oliver Glasner tiltrådte som træner og sportsdirektør i 2015. I 2016/17 blev Erste Liga vundet med 77 point, og oprykningen var en realitet seks runder før tid.
Bundesliga-etablering og europæisk debut
Sæsonen 2017/18 endte med en flot 4. plads. Allerede da var deltagelse i Europa-League-kvalifikationen sikret. I 2018/19 blev LASK vice-mestre – klubbens bedste ligaresultat siden guldet 1965 – og spillede sig til tredje kvalifikationsrunde i Europa, hvor blot et udebanemål sendte Beşiktaş videre.
Moderne europæiske eventyr
Sæsonen 2019/20
Grundspillet i Bundesligaen 2019/20 toppede LASK med 54 point, men et pointfradrag på fire enheder for brud på Covid-19-træningsreglerne medførte en samlet 4. plads. Internationalt leverede holdet – nu under Valérien Ismaël – en pragtpræstation: Efter sejr over FC Basel i Champions-League-kvalen sendte Club Brugge linzerne i Europa-League-gruppen, som LASK vandt foran Sporting Lissabon, PSV Eindhoven og Rosenborg. AZ Alkmaar blev ekspederet i 1/16-finalen, inden Manchester United satte en stopper i ottendedelsfinalen.
Sæsonen 2020/21
Med Dominik Thalhammer på trænerbænken sluttede LASK på 4. pladsen. I cup’en nåede man finalen, men tabte 0-3 til Red Bull Salzburg. Europa-League-gruppespillet bød på mindeværdige sejre over Ludogorets og en remis mod Tottenham, men tredjepladsen gav ikke avancement.
UEFA Europa Conference League 2021/22
LASK kvalificerede sig via sejre over FK Vojvodina og FC St. Johnstone til den allerførste Conference-League-gruppedeltagelse. Gruppe A blev domineret, og holdet avancerede ubesejret med 16 point før Slavia Prag satte en stopper i ottendedelsfinalen.
Ny hjemmebane og seneste sæsoner
Raiffeisen Arena – tilbage til Gugl
Efter midlertidige ophold i Pasching og kampflytninger til Klagenfurt og St. Pölten kunne LASK den 24. februar 2023 endelig indvie det nye stadion på Gugl: Raiffeisen Arena. Indvielseskampen mod Austria Lustenau blev vundet, og anlægget udgør nu et centralt element i klubbens fremtidige økonomi og fan-kultur.
Placeringer 2022-24
- 2022/23: 3. plads i Bundesligaens mesterskabsgruppe, kvalifikation til Europa-League-play-off.
- 2023/24: igen 3. plads; kvalifikation til Europa-League-gruppespil, hvor stærk modstand fra bl.a. Liverpool sendte LASK ud som gruppesidst.
2024/25 – turbulente beslutninger
Den 31. maj 2024 annoncerede klubben tilgangen af verdensmester Jérôme Boateng, hvilket udløste protester fra dele af fanmiljøet. Starten på sæsonen var vanskelig, og efter fire nederlag i træk blev cheftræner Thomas Darazs samt sportsdirektør Radovan Vujanovic afskediget 3. september 2024. Markus Schopp overtog begge poster, men trods en stærk start i kvalifikationsgruppen med fire sejre i træk blev han efter klubbens beslutning fritstillet i april 2025. Grundspillet var endt på 7. pladsen – akkurat uden for mesterskabsgruppen.
Klubbens identitet
Farver og trøjer
LASK har siden begyndelsen spillet i sort-hvide dragtstriber. Rød har historisk fungeret som alternativfarve, idet den indgår i Linz’ byvåben. I 2020 introducerede klubben støttetrøjer i rosa – en hyldest til hovedsponsoren BWT. Det affødte misbilligelse fra „Initiative Schwarz-Weiß“, som under devisen „Dressen nur in den Farben, die uns die Gründungsväter gaben“ kæmper for udelukkende sort, hvid og rød på spillerdragter.
Logo-udvikling
- 2017: By-navnet „Linz“ blev fjernet fra logoet, da det allerede figurerer implicit i initialerne LASK.
- 2023: Ved tilbagekomsten på Gugl lanceredes et moderniseret, minimalistisk våbenskjold; samtidig blev det tidligere rundemblem isoleret som sekundært logo og benyttes bl.a. på tøjmærket „FORZA ASK“.
Stadionhistorik
Periode | Stadion | Bemærkninger |
---|---|---|
1919- | Diverse regionale baner | Ingen fast hjemmebane i de allerførste år |
1950-2016 | Stadion auf der Gugl, Linz | Historisk hjemmebane; anvendtes intermitterende efter 2013 pga. økonomi |
2016-2023 | Raiffeisen-Arena, Pasching (TGW Arena) | Midlertidigt hjemsted under stadionombygning |
2018-2022 | Wörthersee Stadion, Klagenfurt & NV Arena, St. Pölten | Europacup-kampe under licenskrav |
2023- | Raiffeisen Arena, Linz | Nybygget stadion på den traditionelle Gugl-adresse |
Organisation og struktur
Udskillelse i GmbH
Siden september 2016 har den professionelle drift været udskilt i LASK GmbH med moderklubben som eneste aktionær. Konstruktionen styrker et klart skel mellem amatør- og professionsafdelinger og harmonerer med kravene til licens og regnskab.
Ledelse og trænerstab (status 1. juli 2025)
Funktion | Navn |
---|---|
Præsident | Wolf-Dieter Holzhey |
Interim sportslig ledelse | (vacant efter Markus Schopp) |
Cheftræner | – endnu ikke udpeget – |
Assistenttrænere | Se aktuelt klubbens hjemmeside |
Bemærk, at de nævnte poster kan ændre sig med kort varsel, eftersom klubben pr. sommeren 2025 befinder sig midt i en omrokering.
Træneroversigt (udvalg)
Periode | Træner |
---|---|
1957-1960 | Karl Schlechta |
1964-1966 | František Bufka |
1978-1979 | Adolf Blutsch |
1997-1998 | Per Brogeland |
1998-1999 | Marinko Koljanin |
2006-2008 & 2012-2015 | Karl Daxbacher |
2009-2010 | Matthias Hamann / Helmut Kraft |
2015-2019 | Oliver Glasner |
2019-2020 | Valérien Ismaël |
2020-2021 | Dominik Thalhammer |
2024-2025 | Markus Schopp |
Aktuel trup
Nedenstående oversigt afspejler de registrerede førsteholdsspillere pr. 11. juli 2025.
Nr. | Navn | Position | Nationalitet |
---|---|---|---|
– | … | … | … |
Meritter
Nationale titler
- Østrigsk mester: 1964/65
- Østrigsk pokalvinder: 1964/65
- Vice-mestre: 1961/62, 2018/19
- Cupfinalister: 1963, 1967, 1970, 1999, 2021
- 2.-divisionsmestre: 1958, 1979, 1994, 2007, 2017
Internationale resultater (udpluk)
Sæson | Turnering | Bedste resultat |
---|---|---|
1984/85 | UEFA-Cup | 2. runde |
1985/86 | UEFA-Cup | 2. runde (sejr over Inter Milano hjemme) |
2019/20 | Europa League | 1/8-finale vs. Manchester United |
2021/22 | Conference League | 1/8-finale vs. Slavia Prag |
Individuelle topscorere
- 1975 – Helmut Köglberger, 22 mål (9 for Austria Wien)
- 1998 – Geir Frigård, 23 mål
- 2006 & 2007 – Ivica Vastić, hhv. 19 og 23 mål (Erste Liga)
- 2013 – Radovan Vujanović, 32 mål (Regionalliga Mitte)
Fan-kultur
Organiserede grupper
En aktiv fanbase er kendetegnende for LASK. Nuværende kernegrupper samles under navnet „Landstrassler“ og omfatter blandt andre Linzer Jungs (2011), Linz City Group (2014), Südachse (2019), Viking Linz (1995) og Commando Urfahr. Fanclub Kommando Kremstal fra 1992 er den ældste stadig aktive fraktion, mens portalen „seit1908.at“ fungerer som største digitale mødested.
Rivaliseringer
FC Blau-Weiß Linz
„Linzer Derby“ er det emotionelle højdepunkt for mange tilhængere. Det første officielle opgør efter fusionen fandt sted i pokalen 2002/03, hvor Blau-Weiß triumferede 3-1. Seneste fælles ligasæson var 2016/17 i Erste Liga, inden LASK rykkede op.
SK Rapid Wien
Historisk er der gensidig anspændthed mellem LASK- og Rapid-fans. Særligt efter LASKs tilbagevenden til Bundesligaen 2017/18 har flere møder været ledsaget af sikkerhedsmæssige vanskeligheder.
Kvindeafdelingen
LASK oprettede officielt en ny kvindesatsning i sommeren 2021. Holdet blev tilmeldt LT1 OÖ-Liga Frauen (tredje niveau), men klubbens relation til kvindefodbold går tilbage til 2004/05, hvor „LASK Ladies“ første gang så dagens lys.
Statistik og rekorder
- Største sejr Europa: 7-0 vs. DAC Dunajská Streda (2020/21 EL-kval).
- Største nederlag liga: 0-8 vs. FC Kärnten (13. august 2004).
- Flest clean-sheet-minutter: Josef Schicklgruber, 1241 minutter (1993/94).
Litteratur og kilder
- Rudolf Matheis (red.): „Ewig lockt der LASK – Das offizielle Buch zu 100 Jahre LASK“, Trauner-Verlag, 2008.
- Dietmar Ehrenreich: „Meine Seele, schwarz-weiß – 100 Briefe an meinen Sohn“, Resistenz Verlag, 2008.
Afsluttende bemærkninger
LASK har gennem 125 år været en institution i østrigsk fodbold – fra pionerårene i sort-hvide striber til double-heltene i 1965 og de nutidige europacup-overraskelser. Klubbens historie er præget af stolthed, modgang og ukuelig vilje til at genopfinde sig selv. Med Raiffeisen Arena som moderne ramme og en fanbase, der år efter år demonstrerer urokkelig loyalitet, står LASK stærkt rustet til fremtidens udfordringer – også selv om de seneste sæsoner igen har vist, at intet på Gugl nogensinde bliver kedeligt.