Bundesliga
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 01/08-2025
- Sidste kamp: 07/03-2026
- Antal hold: 12
- Fører: Austria Wien
- Runder i alt:
- Runder spillet:
Bundesliga Stillinger
Her kan du se stillingerne for Bundesliga i år.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Austria Wien
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
FC Blau-Weiß Linz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
Grazer AK
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
Hartberg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
LASK Linz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Rapid Wien
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Red Bull Salzburg
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
SCR Altach
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
SV Ried
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
Sturm Graz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
WSG Tirol
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
Wolfsberger AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Bundesliga Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Bundesliga i år.
Kommende Bundesliga Kampe
Runde 1
LASK Linz
Wolfsberger AC
SV Ried
Rapid Wien
Grazer AK
Runde 2
SCR Altach
FC Blau-Weiß Linz
Red Bull Salzburg
Austria Wien
Sturm Graz
WSG Tirol
Runde 3
Hartberg
Grazer AK
SV Ried
Rapid Wien
Wolfsberger AC
LASK Linz
Runde 4
Red Bull Salzburg
FC Blau-Weiß Linz
Sturm Graz
Austria Wien
SCR Altach
Wolfsberger AC
Runde 5
Red Bull Salzburg
LASK Linz
Grazer AK
Austria Wien
Hartberg
Runde 6
SCR Altach
Sturm Graz
Rapid Wien
Wolfsberger AC
SV Ried
FC Blau-Weiß Linz
Runde 7
Red Bull Salzburg
Austria Wien
SCR Altach
LASK Linz
Hartberg
Grazer AK
Runde 8
Sturm Graz
Rapid Wien
Wolfsberger AC
SV Ried
FC Blau-Weiß Linz
WSG Tirol
Runde 9
Red Bull Salzburg
Austria Wien
SCR Altach
LASK Linz
SV Ried
Grazer AK
Runde 10
Rapid Wien
Wolfsberger AC
FC Blau-Weiß Linz
WSG Tirol
Grazer AK
Runde 11
Austria Wien
SCR Altach
Sturm Graz
LASK Linz
SV Ried
WSG Tirol
Runde 12
Red Bull Salzburg
Rapid Wien
Wolfsberger AC
Hartberg
FC Blau-Weiß Linz
Grazer AK
Runde 13
Austria Wien
Sturm Graz
Wolfsberger AC
LASK Linz
SV Ried
WSG Tirol
Runde 14
Red Bull Salzburg
SCR Altach
Sturm Graz
Rapid Wien
Hartberg
FC Blau-Weiß Linz
Runde 15
Austria Wien
SCR Altach
LASK Linz
SV Ried
Hartberg
Grazer AK
Runde 16
Sturm Graz
Rapid Wien
Wolfsberger AC
Hartberg
FC Blau-Weiß Linz
WSG Tirol
Runde 17
Red Bull Salzburg
Austria Wien
SV Ried
Hartberg
FC Blau-Weiß Linz
Grazer AK
Runde 18
Red Bull Salzburg
SCR Altach
Sturm Graz
Rapid Wien
Wolfsberger AC
LASK Linz
Runde 19
Austria Wien
SV Ried
Hartberg
FC Blau-Weiß Linz
WSG Tirol
Grazer AK
Runde 20
SCR Altach
Sturm Graz
Rapid Wien
LASK Linz
Hartberg
WSG Tirol
Runde 21
Red Bull Salzburg
Austria Wien
SCR Altach
Wolfsberger AC
FC Blau-Weiß Linz
Grazer AK
Runde 22
Sturm Graz
Rapid Wien
LASK Linz
SV Ried
Hartberg
WSG Tirol
Bundesliga Historie
Bundesligaen i Østrig udgør den absolutte elite i landets fodboldpyramide og er siden midten af 1970’erne blevet betragtet som den turnering, hvor det østrigske mesterskab – og dermed retten til at kalde sig ”Østrigs bedste klub” – afgøres. Ligaen, som i dag bærer navnet Admiral Bundesliga efter sin hovedsponsor, er ikke blot et nationalt anliggende: Den fungerer også som afgørende kvalifikationsvej til de europæiske klubturneringer under UEFA og har gennem årtier været en nøglefaktor for udviklingen af professionel fodbold i republikken.
Historien om den østrigske Bundesliga er imidlertid langt ældre end 1974. Allerede i 1911 blev den første organiserede liga – dengang døbt Erste Klasse – sat i gang i Wien og omegn, og siden har ligaen gennemlevet adskillige omstruktureringer, navneskift, krigsafbrud og politiske brydninger. Denne kontinuerlige tilpasning har ført til et set‐up, der i dag kombinerer moderne licenskrav, økonomisk kontrol, ungdomssatsning og et forholdsvis komplekst slutspilsformat, som adskiller sig markant fra de klassiske europæiske dobbeltturneringer.
Samtidig har Bundesligaen fostret navnkundige klubber som SK Rapid Wien, FK Austria Wien, SK Sturm Graz og FC Red Bull Salzburg, der tilsammen har høstet flertallet af mesterskaber og markeret sig internationalt. Konkurrencen mellem traditionsrige ”byklubber” og nyere, økonomisk stærke aktører driver meget af den medieinteresse og de store følelser, som præger østrigsk topfodbold. Nedenfor følger en gennemgribende beskrivelse af ligaens historie, struktur, organisation, økonomi, rekorder og meget mere.
Historisk overblik
De tidligste skridt (1894-1911)
Det første opgør efter engelske fodboldregler på østrigsk jord fandt sted i 1894 mellem First Vienna FC 1894 og Vienna Cricket and Football-Club. Tre år senere indstiftede man Challenge-Cup, og i 1900 dannede Mark Nicholson den Österreichische Fußball-Union (ÖFU), som straks satte sig som mål at etablere en egentlig ligaturnering. Denne ambition realiseredes samme år med Tagblatt-Pokalen – en ligaformet konkurrence, hvor Wiener Athletic Club (WAC) blev dominerende og vandt tre gange i træk.
Interne stridigheder om blandt andet dommerkendelser og favorisering af WAC førte imidlertid til, at prominente klubber forlod ÖFU og i 1904 var med til at danne Österreichischer Fußball-Verband (ÖFV). Flere forsøg på at etablere en varig mesterskabsturnering kuldsejlede, men de erfaringer, klubberne fik, dannede grundlag for den struktur, der i 1911 omsider fik fodfæste.
Etableringen af Erste Klasse (1911-1924)
I 1911 lykkedes det Ignaz Abeles, formand for Niederösterreichischer Fußballverband, at skabe den første varige, tabelbaserede turnering under navnet Erste Klasse. Otte hold fra Wien og det omkringliggende Niederösterreich mødtes to gange indbyrdes, og Rapid Wien løb med det første officielt anerkendte mesterskab. Publikumsinteressen var stor, og indtægterne fra billetsalg sikrede, at den nye liga overlevede – trods udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.
Under krigen fortsatte man med reducerede nedrykningsregler, og efter krigens afslutning spirede fodbolden også uden for Wien. Regionale forbund i Steiermark samt i Oberösterreich og Salzburg etablerede egne mesterskaber, men de stærkeste hold var stadig koncentreret i hovedstaden.
Den første professionelle liga på kontinentet (1924-1936)
Amatørklubber udbetalte mere og mere uofficiel løn til stjernespillere – ofte omtalt som ”skindprofessionalisme”. For at få denne praksis frem i lyset pressede ÖFB’s legendariske landsholdskaptajn Hugo Meisl på for en officiel professionalisering. Resultatet blev, at Erste Klasse i 1924 skiftede navn til I. Liga og åbnede som Europas første fuldt professionelle liga uden for Storbritannien. Hakoah Wien blev historiens første professionelle østrigske mester.
Denne æra var også tiden for Mitropacuppen, det første transnationale klubtrofæ i Centraleuropa. Wienerhold havde enorm sportslig succes: Fire østrigske triumfer og et rent østrigsk finaleopgør mellem WAC og Vienna i 1931 vidnede om ligaens styrke, mens landsholdet nåede international berømmelse som ”Wunderteam”.
Nationalliga og nazitid (1936-1945)
For at give plads til klubber uden for Wien ændrede man i 1936 navnet til Nationalliga, men de planlagte udvidelser kuldsejlede stort set. Annekteringen af Østrig i 1938 standsede udviklingen brat: Professionalisme blev forbudt af nazisterne, flere klubber blev opløst, og ligaen blev integreret i det tyske system som Gauliga Ostmark (fra 1941 Gauliga Donau-Alpenland). Rapid Wien vandt dog den samlede tyske mestertitel i 1941.
Krigsårene var præget af politisk styring, obligatorisk Hitlerhilsen og store logistiske udfordringer. Den sidste krigssæson blev aldrig færdigspillet og er siden blevet anset som inofficiel.
Genopbygning og Staatsliga-perioden (1945-1974)
Efter krigen vendte ligaen kortvarigt tilbage til et Wien-centreret format under navnet Liga. I 1949 besluttede ÖFB – efter hårde forhandlinger mellem professionelle og amatører – at genindføre professionalisme i det østlige Østrig og oprette en landsdækkende tostrenget structure: Staatsliga A og Staatsliga B. Herved blev klubber fra Graz og Linz integreret, mens vestlige amatørenheder fik mulighed for kvalificering.
Internationalt fulgte en periode med store resultater: Seks østrigske spillere og en træner var udtaget til FIFA’s Weltauswahl i 1953, og landsholdet markerede sig ved VM 1954. I 1960 blev andendivisionen nedlagt til fordel for tre regionale amatørligaer, men gaps i kvaliteten mellem op-og nedrykkere skabte sportslige problemer. Efter yderligere diskussioner genindførtes navnet Nationalliga i 1965, dog uden at løse de strukturelle udfordringer.
Bundesligaens etablering og senere reformer (1974-nutid)
Den 21. april 1974 blev det – mod Vorarlbergs stemme – besluttet at indføre Bundesligaen som øverste række med ti klubber og fuldtidsprofessionelle licenskrav. Nationalligaen forblev som sekundær division. Frem til 1982 forløb sæsonerne som firedobbelt møderunde (36 kampe pr. hold). En senere udvidelse til 16 klubber (1982-85) blev hurtigt opgivet, og fra 1985 indførte man playoff-systemet med et ”Oberes” og ”Unteres Play-off”.
I 1993 vendte man tilbage til den oprindelige ti-mandsliga, efter at modellen med 16 hold havde vist sig økonomisk og sportsligt uholdbar. Samme år fik ligaen igen navnet Bundesliga, og siden 1991 har foreningen Österreichische Fußball-Bundesliga været et separat medlem af ÖFB med ansvar for både første og anden division.
En milepæl indtraf i 2018/19, da ligaen efter længerevarende forhandling besluttede at udvide til 12 klubber og samtidig indføre et todelt slutspil med halverede point. Denne reform er fortsat gældende og har skabt øget spænding både i top- og bundstriden.
Navnehistorik
| Periode | Officielt liganavn |
|---|---|
| 1911-1924 | Erste Klasse |
| 1924-1936 | I. Liga |
| 1936-1938 | Nationalliga |
| 1938-1945 | Gauliga Ostmark / Donau-Alpenland |
| 1946-1949 | Liga (senere Liga A/B) |
| 1965-1974 | Nationalliga (2. periode) |
| 1974-1976 | Bundesliga |
| 1976-1993 | 1. Division |
| 1993- | Bundesliga |
Sponsoraftaler har siden 1997 sat yderligere præg på navnet: max.mobil-Bundesliga, T-Mobile-Bundesliga, tipp3-Bundesliga powered by T-Mobile, Tipico-Bundesliga og fra 2021/22 Admiral Bundesliga.
Turneringens struktur og sportslig modus
Grundformatet fra 2018/19
Dagens Bundesliga består af 12 klubber. I den første fase – Grundspillet – mødes alle hold ude og hjemme, i alt 22 runder. Herefter halveres hver klubs pointsum (afrundes nedad ved ulige antal) og ligaen deles i to:
- Mestergruppen (plads 1-6) – spiller yderligere 10 kampe om mesterskab og europæiske pladser.
- Kvalifikationsgruppen (plads 7-12) – kæmper mod nedrykning; holdet som ender sidst efter 32. runde rykker direkte ned.
En særlig finesse er, at vinderen af Kvalifikationsgruppen fortsat kan opnå europæisk deltagelse: Den pågældende klub møder den lavest placerede Europa-kvalificerede klub fra Mestergruppen i et play-off om adgang til UEFA Europa Conference League.
Tiebreakers
- Indbyrdes point, målscore og scorede mål
- Samlet målscore
- Flest scorede mål
- Flest sejre totalt
- Flest udebanesejre
- Flest udebanemål
Denne prioriterede rækkefølge sikrer, at direkte dueller vejer tungt, mens offensiv spillestil belønnes længere nede på listen.
Europæisk kvalifikation
UEFA’s femårsrangliste afgør, hvor mange klubber Bundesligaen sender ud i det europæiske hierarki. Med den aktuelle koefficientplacering (nr. 13) gælder:
- Mesteren: direkte til Champions League-gruppespillet.
- Nr. 2: indtræder i Champions League’s 2. kvalifikationsrunde (League Path).
- Nr. 3: starter i 2. kvalifikationsrunde til Europa League.
- Vinderen af ligaens Conference League-play-off: 2. kvalifikationsrunde til Conference League.
- Vinderen af ÖFB-Cuppen: Europa League-play-off-runde (skubbes efter ovenstående, hvis mesteren også vinder pokalen).
Det tidligere 10-holdsformat (1993-2018)
Fra 1993 til 2018 bestod ligaen af ti hold, som mødtes hele fire gange pr. sæson – to gange efterår, to gange forår. 36 runder var standard, og ét hold rykkede ned. Denne model gav forudsigelighed men kritiseredes for gentagne opgør og begrænset geografisk repræsentation, hvilket blev et motivationspunkt for udvidelsen til 12 hold.
Organisation og ledelse
Foreningen Österreichische Fußball-Bundesliga
Siden 1. december 1991 har Bundesligaen været et selvstændigt, non-profit forbund og desuden det tiende ordinære medlem af ÖFB. Medlemskredsen udgøres af samtlige 28 licensklubber fra første og anden division, som via generalforsamlinger og klubkonferencer fastsætter turneringsreglement, økonomiprocedurer og strategiske linjer.
Det daglige arbejde udføres af en bestyrelse og en forretningsførende direktion, mens et udvidet tilsynsråd følger op på langsigtede beslutninger. Philip Thonhauser er seneste valgte præsident for Bundesligaen, flankeret af to vicepræsidenter og repræsentanter for begge professionelle rækker.
Senatsstrukturen
- Senat 1 – Strafausschuss: administrerer karantæner, kamptilkendelser og sager om udvisninger.
- Senat 2 – Schlichtungs- og Kontrollausschuss: mæglingsinstans i interne tvister mellem klubberne.
- Senat 3 – Stadion- og Sicherheitsausschuss: tager sig af infrastruktur, sikkerhedsprotokoller og godkendelse af anlæg.
- Senat 5 – Lizenzausschuss: første instans ved licensbehandling, inkl. økonomisk levedygtighed.
Over senaterne findes et Protestkomité, som behandler anker. Derfra kan sager – i sidste instans – føres videre til et stående neutralt voldgiftsnævn.
Præsidenter gennem tiden
| Periode | Præsident |
|---|---|
| 1991-1996 | Hans Reitinger |
| 1996-1999 | Gerhard Skoff |
| 1999-2005 | Frank Stronach |
| 2005-2006 | Martin Pucher (interim) |
| 2006-2009 | Martin Pucher |
| 2009-2018 | Hans Rinner |
| 2019- | Philip Thonhauser |
Klublandskabet
Traditionsklubber og geografi
Siden 1911 har Rapid og Austria fra Wien været faste deltagere og har sammenlagt 55 mesterskaber. Rivaliseringen mellem de to hovedstadsklubber definerer i høj grad østrigsk fodboldkultur: Rapid forbindes med arbejderklassen og fysisk intensitet, mens Austria opfattes som mere borgerlig og teknisk orienteret.
Uden for Wien har Graz markeret sig med SK Sturm Graz – i dag en af ligaens stærkeste enheder – samt lokalrivalen GAK. Linz er repræsenteret af traditionsrige LASK og det nyere FC Blau-Weiß Linz. Salzburg-regionen domineres af FC Red Bull Salzburg, der siden energidrikgigantens overtagelse i 2005 har vundet 11 mesterskaber og etableret sig som økonomisk kraftcenter.
Andre nyere Bundesliga-navne tæller SCR Altach (Vorarlberg), Wolfsberger AC (Kärnten) og TSV Hartberg (Steiermark). Klubben med den pt. længste kontinuerlige tilstedeværelse fra vestlige Østrig er Altach, mens FC Admira Wacker Mödling i Niederösterreich har haft svingende ophold i topdivisionen.
Økonomisk struktur
Flere klubber drives fortsat som foreninger, men enkelte har etableret driftsselskaber – eksempelvis Salzburg Sport GmbH under Red Bull-paraplyen samt FK Austria Wien AG. Forsøg med aktieselskaber er dog sjældne efter bl.a. Rapid Finanz AG’s spektakulære sammenbrud i 1994.
Økonomi, medier og kommercielle forhold
Indtægtskilder
Hvor TV-pengene i mange større ligaer udgør hovedparten af klubbudgettet, er pengestrømmen i Østrig mere balanceret. Med indførelsen af betalte rettigheder via Premiere (nu Sky) og senere ORF-aftaler steg klubbernes tv-indtægter til ca. 1 mio. € pr. sæson – vel at mærke bundet til en ”østriger-pulje”, der belønner klubber med højt antal spilleminutter til hjemlige spillere.
Sponsoring er derfor fortsat den primære finansielle motor. Navnesponsorater i klubnavne – ”SK Puntigamer Sturm Graz”, ”FC Red Bull Salzburg” eller ”RZ Pellets WAC” – er udbredt og kan indbringe over 5 mio. € årligt til de største klubber. Tilskuere tæller stadig, men indtægterne fra gate income (typisk 1-2 mio. €) ædes ofte op af driftsomkostninger til moderne stadions.
Tilskuertal
Historisk har Bundesligaen penduleret mellem lavpunkter på omkring 4.000 i starten af 1990’erne og toppe på over 9.000 i slutningen af 00’erne. I 2015/16 blev et snit på 6.271 tilskuere registreret, mens Rapid alene i 2021/22 omsatte billetindtægter for ca. 2,46 mio. €.
Finansielle udfordringer
Trods indtægter har flere klubber kæmpet med insolvens: FC Tirol Innsbruck måtte opløses i 2002 trods tre mesterskaber på stribe, mens Sturm Graz, GAK og Schwarz-Weiß Bregenz alle har oplevet betalingsstandsninger. Licenssystemet med økonomisk kontrol, som Senat 5 håndhæver, blev i høj grad strammet for at undgå gentagelser.
Spillesteder
Bundesligaen kræver minimum 3.000 pladser for licens – heraf 3.000 overdækkede siddepladser, 100 overdækkede VIP-pladser og 30 kørestolspladser. Klubben betaler bøde, hvis kravene ikke opfyldes.
- Generali Arena (Wien) – åbnet 1925, hjemmebane for Austria Wien, ligaens ældste stadion.
- Allianz Stadion (Wien) – erstattede det hedengangne Gerhard-Hanappi-Stadion i 2016 som Rapids hjem.
- Red Bull Arena (Salzburg) – kraftigt udvidet til EM 2008, kapacitet >30.000.
- Merkur Arena (Graz) – moderne multifunktionsarena, SK Sturm Graz som primær bruger.
- Tivoli Stadion Tirol (Innsbruck) – opført til vinter-OL 1964, ny stadionversion åbnet 2000.
- Lavanttal-Arena (Wolfsberg) og Profertil Arena (Hartberg) – de to tilbageværende stadions med atletikbaner.
- Raiffeisen-Arena (Linz) – åbnet februar 2023, huser LASK og regnes blandt landets mest moderne.
- Hofmann Personal Stadion (Linz) – helt ny arena for FC Blau-Weiß, indviet juli 2023.
Sportslige resultater og rekorder
Mestertitler og stjerner
Bundesligaens vindere får overrakt en mestertallerken, og klubber kan bære en stjerne pr. ti titler over emblem: Rapid Wien (3), Austria Wien (2), FC Wacker Innsbruck-familien (1) og FC Red Bull Salzburg (1, siden titlen i 2019 udløste stjernen).
Udvalgte rekorder
- Ubesejret mesterhold: Rapid (1913, 1935) og Wiener Sport-Club (1959).
- Længste ubesejrede stime: 41 kampe – Wiener Sport-Club (1957-59).
- Højeste sejr: Austria Wien 21-0 over LASK (19. januar 1941).
- Mest scorende sæson: Rapid 1951 med 133 mål på 24 runder (snit 5,5).
- Længste målmandsskjold: Marc Ziegler, FC Tirol, 1.085 minutters clean sheet (2001).
- Flest mesterskaber som spiller: Andreas Ulmer (11).
- Flest mesterskaber som træner: Dionys Schönecker (12 med Rapid).
- Flest ligamål totalt: Robert Dienst, Rapid – 323 (gennemsnit 0,92 pr. kamp).
- Enkeltkamp-rekord for mål: Karl Decker, 8 mål for Vienna (18-0 over Ostbahn XI, 1945).
- Europæisk guldstøvle: Hans Krankl (41 mål, 1978) og Toni Polster (39 mål, 1987).
Internationale koefficienter
Efter slutningen af europacupsæsonen 2024/25 indtager Østrig plads 13 på UEFA’s femårsrangliste med koefficienten 36.450. Det giver to Champions League-pladser, én til Europa League og to til Conference League. Placeringen svinger årligt – fremgang i klubresultater kan hæve antallet af CL-billetter, mens tilbagegang reducerer felterne.
Litteratur og videre læsning
Den rige historie bag Bundesligaen er veldokumenteret i værker som Wilhelm Schmiegers ”Der Fußball in Österreich” (1925) og Leo Schidrowitz’ ”Geschichte des Fußballsportes in Österreich” (1951). Karl Langisch, Karl Kastler og Karl Heinz Schwind har hver givet omfattende skildringer af sporten, mens Anton Egger og Kurt Kaiser leverer detaljerede statistikværker for perioderne 1945-1974 og 1974-nutid.
Til den hurtige fact-checking henviser eksperter ofte til Bundesligaforbundets officielle side samt resultatdatabaser, der rækker helt tilbage til 1894.
Afsluttende perspektiv
Østrigs Bundesliga har gennemlevet en bemærkelsesværdig rejse fra regionale, halvkaotiske pionerår over kontinentets første professionelle liga til nutidens teknologisk understøttede, kommercielt orienterede underholdningsprodukt. Ligaen balancerer fortsat mellem at bevare nationale traditioner og at tilpasse sig et internationalt marked, hvor økonomisk styrke og sportslige resultater er uløseligt forbundet. Med den nuværende struktur, styrket ungdomssatsning og fortsat heftig rivalisering mellem gamle og nye magtcentre tegner fremtiden sig både udfordrende og spændende for østrigsk topfodbold.