Fra Innsbrucks alpine tinder til Wiens tætpakkede forstæder – hver eneste sæson myldrer spillere, trænere og fans ud af vinterdvalen med ét fælles mål: at bryde glasloftet mellem de tre Regionalligaer og Østrigs landsdækkende 2. Liga. Oprykningsplayoffet er nervespillet, hvor drømmen om fuldtidsfodbold står på spil, og hvor marginaler på 120 minutter kan definere et helt års hårdt arbejde.
Men hvordan udpeges egentlig de hold, der får lov at spille sig til rampelyset? Hvorfor kan en suveræn førstplads i Regionalliga Ost ende med at betyde absolut ingenting, hvis licensen ikke falder på plads? Og hvad sker der, hvis et andethold pludselig blander sig i toppen? I denne guide løfter Østrigsk Fodbold sløret for de mange lag af regler, lodtrækning og deadlines, som gør forårets playoff til mere end bare en sportslig eksamen – nemlig også en økonomisk og administrativ prøvelse.
I de følgende afsnit dykker vi derfor ned i formatet og deltagerne samt de licens- og konsekvensregler, der bestemmer, hvem der til sidst kan skifte busture til Gamlitz og Kufstein ud med tv-transmitterede fredagskampe mod FC Liefering og Sturm Graz II. Spænd sikkerhedsbæltet – vejen fra Regionalligaerne til 2. Liga er alt andet end lige.
Format og deltagere: Sådan spilles oprykningsplayoffet fra Regionalliga til 2. Liga
Fra sæsonen 2018/19 – hvor den nuværende, landsdækkende 2. Liga med 16 hold blev indført – har oprykningen fra de tre Regionalligaer fået et fast, men alligevel fleksibelt playoff-system, der aktiveres hvert forår.
1. Hvem kvalificerer sig?
- Regionalliga Ost, Mitte og West sender som udgangspunkt deres mesterskabshold i playoff.
- Opfylder en mester ikke licenskravene til 2. Liga, går pladsen videre i tabellen, indtil første licensgodkendte klub findes (maks. til nr. 3; ellers bortfalder regionens deltagelse).
- Andethold (II-mandskaber) kan godt vinde turneringen, men de må ikke rykke op; derfor går playoff-billetten direkte til næste selvstændige klub på licenslisten.
2. Lodtrækning og parringer
- Senest medio april afholder ÖFB en åben lodtrækning på forbundskontoret i Wien.
- De tre potentielle oprykkere deles i to semifinaler efter regionalt hensyn:
- Hvis alle tre regioner har en deltager, fritages én (trukket lod) for semifinalen og går direkte i finalen.
- Mangler én region deltager, spilles ingen semifinaler; de to resterende mødes i en ren finale.
3. Kampformat – hjemme/ude & tiebreakers
| Runde | Antal kampe | Rækkefølge | Tiebreakers |
|---|---|---|---|
| Semifinale | 2 (H+U) | Lodtrukket, men lavest seedede (flest licens-fravigelser) starter hjemme | Samlet målscore → udebanemål → 2×15 min. forlænget spilletid → straffesparkskonkurrence |
| Finale | 2 (H+U) | Regionen med kortest rejse start 1. kamp hjemme, medmindre parterne enes om bytte | Samme tiebreakers som ovenfor |
4. Tidsplan – fra maj til juni
- 1.-2. uge i maj: Licensafgørelse (1. instans) offentliggøres.
- Mellem 15. og 20. maj: Eventuelle appelsager afsluttes → endeligt playoff-felt bekræftes.
- Sidste to weekender i maj: Semifinaler.
- 1. og 2. weekend i juni: Finalekampe.
- 1. arbejdsdag efter sidste kamp: ØFB godkender det oprykkende hold formelt, så klubben kan påbegynde 2.-Liga-licensens Phase 2 (certificering af stadion, ungdom, osv.).
5. Hvor mange rykker egentlig op?
Grundreglen er én ledig plads i 2. Liga. Antallet kan dog variere, og det justerer selve playoffet:
- Falder to klubber frivilligt eller via insolvens ud af 2. Liga, eller opstår ekstra plads pga. Bundesliga-licensproblemer, giver ÖFB direkte oprykning til samtlige licensgodkendte regionalsvindere – ingen playoff spilles.
- Falder nul klubber bort, men opstår et tomrum, fordi fx et Bundesliga-hold ikke opfylder kravene og degraderes administrativt, udvides playoffet blot til at afgøre flere pladser (typisk to) via samme H-U-model, evt. uden semifinaler.
6. Hvis en region mangler en licensgodkendt klub
- Playoffet forkortes – eksempelvis direkte finale med to deltagere.
- Hvis kun én region kan stille licensgodkendt hold, rykker denne klub op uden kamp.
- Ingen “wildcards” gives til 4.-plasser eller til andre regioner – ÖFB fastholder det regionale princip.
Samlet set kombinerer systemet sportslig retfærdighed på banen med høje administrative barrierer. Playoffet sikrer samtidig, at ingen klub mod sin vilje eller formåen presses ind i 2. Liga, men at enhver ledig plads fyldes via en kort, intens slutfase, der hvert år leverer dramatik for både spillere, fans og klubkasser.
Regler, licenser og konsekvenser: Hvad kræves der for at gå fra regionalt til nationalt niveau
Østrigs 2. Liga er en landsdækkende professionel række organiseret af Österreichische Fußball-Bundesliga. Alle klubber, der ønsker at deltage i den kommende sæson – uanset om de ligger i 2. Liga eller kæmper for oprykning fra Regionalligaerne – skal hvert år igennem samme licensprocedure.
- 15. februar – interessetilkendegivelse
Klubber meddeler forbundet, at de forventer at ansøge om licens. - 1.-15. marts – den formelle ansøgning
Klubben afleverer detaljeret dokumentation (budget, kontrakter, stadionaftale osv.). - Start april – førstedomsafgørelse
Senat 5 (Licenssenatet) offentliggør, hvem der har fået/afslået licens. - Mellem april & maj – appelrunder
Afslåede klubber kan først klage til Senat 2 (Protestkomitéen) og dernæst til en uafhængig voldgiftsret. - Senest 15. maj – endelig liste
Bundesliga præsenterer det endelige 2. Liga-felt, hvorefter playoff-parrene fastlægges.
Hvad tester licensen? – De fem hovedkategorier
| Kategori | Nøglekrav |
|---|---|
| Økonomi | Balanceret sæsonbudget, ingen forfaldne skatter/lønninger, going-concern erklæring fra revisor. |
| Infrastruktur | Stadionkapacitet min. 2.500 (500 siddepladser overdækket), 400 lux lysanlæg, separat presse- og TV-plads, VAR-forberedelse, adgangskontrol og sikkerhedsplaner. |
| Sport | Egne ungdomshold U7-U15 (od. samarbejdsaftale), adgang til regionalt talentakademi, licenstrænere med UEFA A-licens for U23/1. hold. |
| Juridisk | Tydelig ejerstruktur, overholdelse af GmbH-/foreningslov, ingen betingede straffe fra FIFAs disciplinærsystem, antidopingpolitik. |
| Administrativ | Minimum ét fuldtidsansat på hver af posterne: direktør, sportschef, pressechef, SLO (supporter liaison officer), samt læge og fysioterapeut. |
Kun klubber, der består alle fem kategorier (evt. med Auflagen – tidsfrister for at løse mindre mangler), får licens. Det betyder, at det reelle playoff-felt ofte afviger fra den sportslige top 3 i Regionalliga Ost, Mitte og West, fordi ikke alle tophold søger – eller får – licens.
Særlige regler for andethold/amatørlag
- Reservehold (II-hold) til en Bundesliga-klub må gerne spille i 2. Liga, men er udelukket fra oprykning til Bundesliga. Eksempel: SK Rapid Wien II.
- Truppen skal minimum bestå af 8 østrigske U23-spillere; maks. 3 spillere over 23 år må benyttes i samme kamp, hvis de også spillede for førsteholdet samme weekend.
- Økonomi og licens behandles adskilt fra moderklubben – budgettet skal være selvbærende, men moderklub kan give lånegaranti.
Fair play, rejse- og logistikkrav
Det nationale format ændrer rejsemønstrene markant. Længste tur Dornbirn → Horn er 625 km. Derfor skal klubben i licensbudgettet afsætte:
- Minimum tre overnatninger pr. sæson til kampe >400 km væk.
- Busser med dobbeltdøre/sikkerhedsbælter (Bundesliga-krav).
- Styrket forsikringsdækning og kriseplan (eksempelvis vinterlukning af Arlberg-passet).
Desuden anvendes et “Fair Play Coefficient” (disciplinære point) som sekundær tiebreaker ved pointlighed i 2. Liga – et incitament, der allerede påvirker Regionalliga-holdenes kultur.
Den sportslige og økonomiske betydning af oprykningen
At gå fra regional til national eksponering rummer store gevinster:
- TV- og markedsandel: ca. €250.000 i central TV-pulje + bonusser for høj placering.
- Sponsorat: 2-3 gange højere gennemsnitlig trøje- og boardsalg.
- Talentværdi: U-landsholdsspillere får Bundesliga-vindue, hvilket kan fordoble transferindtægter.
- Udgifter: Lønbudget stiger typisk fra €350 k til €1,0 m; rejse/poster +250 %.
Mange klubber kalkulerer derfor med tredobbelt budget, men også med større risiko – konkursramte SV Mattersburgs amatører (2020) tjener som advarsel.
Historiske justeringer siden 2. Liga-udvidelsen
- 2018/19: Ligaen udvides fra 10 til 16 hold; licenskrav lempes (kapacitetskrav ned fra 3.000 til 2.500) for at tiltrække ansøgere.
- 2020/21 (Covid-19): Midlertidig dispensation for negative egenkapitaler og publikumsfaciliteter.
- 2022/23: Intro af “Green Academy” point (bæredygtighed) som ny licensfaktor; endnu uden playoff-konsekvens, men registreres.
Når licensen nægtes, nogen melder fra – Eller nedrykningen ændres
Der findes en prioriteret plan, som Bundesliga følger:
- Næste licensgodkendte klub i samme Regionalliga får playoff-pladsen.
- Er der ingen licensgodkendte fra én region, får de to øvrige regionsmestre lov at mødes direkte (bedst-af-to) om den ledige plads.
- Hvis 2. Liga ender med færre end 16 licensgodkendte klubber, kan ligaen:
a) spille med 15/14 hold, eller
b) invitere bedste nedrykker (ud fra licens, pointkvotient). - Ændret nedrykning fra Bundesliga: Hvis et Bundesliga-hold mister licens og ryger længere ned, reduceres nedrykningen fra 2. Liga tilsvarende, hvilket igen kan annullere det planlagte playoff.
Et konkret eksempel er sæsonen 2021/22, hvor ingen klub fra Regionalliga West ansøgte om licens. SV Horn (næstsidste i 2. Liga) undgik derfor nedrykning uden at spille playoff.
Bottom line: Den sportslige vej til oprykning går gennem to kampe, men den reelle billet til 2. Liga udskrives i licenskontoret måneder før bolden sparkes.
