
Austria Wien
Grundlagt: 1911
Liga: Bundesliga
Placering: #1
Hjemmebane
Generali Arena
Fischhofgasse 14, Wien
Kapacitet: 18944
Overflade: Græs

Austria Wien Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Austria Wien i år.
Austria WienKommende Kampe
Runde 1


Runde 2


Runde 3


Runde 4


Runde 5


Runde 6


Runde 7


Runde 8


Runde 9


Runde 10


Runde 11


Runde 12


Runde 13


Runde 14


Runde 15


Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Austria Wien Stillinger
Her kan du se Austria Wiens Bundesliga stilling. Austria Wien ligger lige nu på 1 plads i Bundesliga stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
2 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
3 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
4 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
5 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
6 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
7 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
8 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
9 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
10 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
11 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
12 |
![]() |
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Austria Wien Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 16 spillere på Austria Wiens hold i 25/26, til både Bundesliga og andre turneringer som Austria Wien er med i:

Samuel Şahin-Radlinger
Goalkeeper
Trøje #1
Lukas Wedl
Goalkeeper
Trøje #13
Mirko Kos
Goalkeeper
Trøje #99
Ziad Sheiwi
Defender
Trøje #4
Aleksandar Dragović
Defender
Trøje #15
Tin Plavotić
Defender
Trøje #24
Johannes Handl
Defender
Trøje #46
Marvin Graça
Defender
Trøje #66
Abubakr Barry
Midfielder
Trøje #5
Hakim Guenouche
Midfielder
Trøje #21
Reinhold Ranftl
Midfielder
Trøje #26
Manfred Fischer
Midfielder
Trøje #30
Nik Prelec
Attacker
Trøje #11
Andreas Gruber
Attacker
Trøje #17
Dominik Fitz
Attacker
Trøje #36
Maurice Malone
Attacker
Trøje #37Austria Wien Historie og Info
Fußballklub Austria Wien – ofte blot omtalt som Austria, FAK eller ”Die Veilchen” – er en af Østrigs mest traditionsrige og succesfulde fodboldinstitutioner. Klubben har siden 1910 sat sit præg på både den nationale liga, pokalturneringen og flere store internationale turneringer, og den figurerer fortsat som den mest dekorationsrige forening i østrigsk elitefodbold med 24 officielle mesterskaber og 27 cuptriumfer. De karakteristiske violette trøjer har gennem mere end et århundrede været synonym med teknisk raffineret spil, store personligheder som Matthias Sindelar, Herbert Prohaska eller Toni Polster samt uafbrudt deltagelse i landets bedste række fra 1911 og frem – en ære som kun deles med byens ærkerival Rapid Wien.
Austria Wiens historie spænder over markante perioder: den tidlige amatørtid, professionaliseringen i 1920’erne, to legendariske Mitropacupsejre i 1930’erne, overlevelsen igennem nationalsocialismens mørke år, en sportslig renaissance med nationale og internationale højdepunkter efter 1945, gyldne årtier i 1970’erne og 1980’erne med Europacupfinale og semifinaler, de økonomisk turbulente 1990’ere, milliardæren Frank Stronachs investeringer i begyndelsen af det nye årtusinde, genskabelsen af klubbens egen identitet fra 2008 samt en nutid præget af både rekordstor gæld og sportslige genopbygningsforsøg. Trods stærk konkurrence, hyppige trænertogter og stadige økonomiske omstillinger har klubben formået at fastholde sin plads i toppen af østrigsk fodbold, senest kronet med mesterskabet i 2012/13 og den første deltagelse i UEFA Champions Leagues gruppespil i 2013/14.
Med hjemmebane på det moderniserede Franz-Horr-Stadion, i dag kendt som Generali Arena, opererer Austria Wien både som et traditionsrigt medlemsstyret selskab og som en aktiestruktur, der huser såvel storinvestorer som lokale støtter. Omgivet af en levende fanscene, intense rivaliseringer og et historisk ry for teknisk elegance udgør klubben en central del af Wiens – og Østrigs – sportslige og kulturelle identitet.
Klubidentitet og fundament
Navn, farver og symboler
Klubben blev etableret den 29. oktober 1910 som Wiener Amateur-Sportverein og antog navnet Fußball-Klub Austria Wien den 18. november 1926, efter at professionalismen for alvor havde gjort sit indtog i den østrigske liga. Violette spilletrøjer kombineret med hvide strømper blev allerede i de tidlige år et visuelt kendetegn, og farverne har siden givet anledning til tilnavnet Veilchen (violerne). Som 24-dobbelte mestre har foreningen ret til at bære to guldstjerner over klubbens emblem – deraf praksissen i Østrig med én stjerne pr. ti mesterskabstitler.
Tilnavne og forkortelser
Forkortelsen FAK stammer fra den særlige bogstavopsætning i klubbens gamle emblem, der videreførte linjerne fra amatørernes WAS-logo. Internationalt anvendes de to navneformer Austria Wien og Austria Vienna side om side, mens lokalbefolkningen ofte nøjes med ”Austria” eller ”die Austria”.
Organisation og ejerforhold
Den sportslige drift er siden 1. juli 2008 placeret i FK Austria Wien AG, et aktieselskab der ejes 60 % af hovedforeningen og 40 % af Viola Investment GmbH. Sidstnævnte tæller investorer fra klubbens netværk, herunder en minoritetspost på knap fire procent via David Alabas selskab The Alabas GmbH. Juristen Kurt Gollowitzer fungerer (2023) som valgt præsident, mens bestyrelse og direktion bemandes af repræsentanter for større sponsorer og nøglepersoner med rødder i klubben.
Historisk gennemgang
Stiftelsen 1910 og tidlige år
Uenigheder i Vienna Cricket and Football-Club dannede grobund for en udbrydergruppe under ledelse af Erwin Müller. Allerede 16. november 1910 blev den nye forening optaget i ÖFV, men et permisionsdrama med de tidligere klubber udløste en kortvarig tilbagevenden til uofficielle kampe, indtil de fleste spillere fik klarsignal i foråret 1911. På rekordtid spillede Amateur-Sportverein sig ind i Erste Klasse, hvor man debuterede i 1911/12 og med nød og næppe undveg nedrykning.
De første titler og professionaliseringen
Med trænere som den britiske pioner Jimmy Hogan og efterfølgende Hugo Meisl tog udviklingen fart. I 1921 kom det første store trofæ, da cupturneringen – populært kaldet ”Häferl” – blev vundet. I sæsonerne 1923/24 til 1925/26 fulgte to mesterskaber og tre pokaltitler, hvilket cementerede klubbens status blandt Østrigs bedste. Professionaliseringen i 1924 førte dog til, at det oprindelige amatørenavn blev erstattet af det nuværende i 1926.
Mitropacup-triumferne i 1930’erne
Økonomiske vanskeligheder tvang foreningen til at skille sig af med stadionet i Ober-St. Veit i 1930, men på banen voksede et ungt, teknisk stærkt hold frem omkring profilen Matthias Sindelar. Kulminationen kom med sejre i Mitropacuppen 1933 og 1936 – datidens mest prestigefyldte internationale turnering på kontinentet – hvor både Slavia Prag, Juventus og Inter Mailand måtte lade livet. Sindelar blev topscorer i 1933-udgaven, og finalerne i Wien tiltrak op mod 60.000 tilskuere.
Nationalsozialismen og krigsårene
Anschluss i marts 1938 fik voldsomme konsekvenser. Det jødiske præg i ledelsen gjorde Austria til et særligt mål for nazisternes had, og klubben blev midlertidigt beslaglagt under navnet SC Ostmark. Store dele af bestyrelsen flygtede eller blev forfulgt, og værdigenstande – herunder den gyldne Mitropapokal – kom i farezonen. Sportsligt gled klubben ned i midterregionen af Gauliga Ostmark, og storstjernen Sindelar døde i 1939 under uklare omstændigheder. Først efter 1945 kunne et systematisk genopbygningsarbejde tage fart.
Genopbygning og succes efter 1945
Michl Schwarz vendte tilbage til præsidentposten, og med trænere som Wudi Müller samt signings af Ernest Stojaspal, Ernst Melchior og Ernst Ocwirk blev fundamentet lagt for nye triumfer. I 1949 kom det historiske første mesterskab under navnet Austria, og 1950 og 1953 blev titlen gentaget. I samme epoke slog holdet Tottenham Hotspur på White Hart Lane og nåede semifinalen i den internationale Copa Rio (1951, 1952), hvilket gav klubben ry som en af Europas teknisk mest underholdende.
Walter-æraen og ungdomsfokus i 1960’erne
Manager Joschi Walter, som reelt styrede klubben fra 1959 til sin død i 1992, etablerede en virksomhedslignende struktur og satsede på egen talentudvikling. Resultatet blev tre sammenhængende mesterskaber i 1961-63, flankeret af Horst Nemec’ tre topscorertitler. Internationalt mødte Austria Benfica og Stade Reims i udsolgte kampe, men turen endte ofte tidligt på grund af store udebanenederlag.
Europacup-gennembruddet i 1970’erne
Efter en turbulent start på årtiet – inklusiv en mislykket fusion med Admira og dyk til tiendepladsen – bragte fremkomsten af Herbert Prohaska, Felix Gasselich og Erich Obermayer nyt håb. 1977/78 kulminerede med en finale i Cupvindernes Europacup på Parc des Princes i Paris, hvor Anderlecht dog blev for stærke (0-4). Året efter nåede holdet semifinalen i Mesterholdenes Europacup, først besejret af Malmö FF efter et målløst opgør hjemme og 0-1 ude.
Dominans i 1980’erne
Mellem 1979 og 1986 hentede Austria otte mesterskaber på elleve sæsoner. Cup- og liga-doublen blev sikret i 1980 og 1986, mens profiler som Tibor Nyilasi, Toni Polster og Ivica Vastić prægede afgørende år. På Europas scener sendte man storhold som Internazionale, Ajax og Tottenham ud, nåede kvartfinaler i både Mesterholdenes og UEFA-cuppen og var med til at levere Østrigs internationalt højeste klubkoefficient.
Tidlige 1990’ere: sidste periode med serietitler
Tre på hinanden følgende mesterskaber (1991, 1992, 1993) markerede klubbens seneste æra med kontinuerlig national dominans, suppleret af Cup- og Supercuptitler. Indtoget af litauiske stjerner som Arminas Narbekovas og Valdas Ivanauskas gav ny offensiv kraft. Champions League-kvalifikationerne 1992 og 1993 resulterede begge i ottendedelsfinaler, hvor især 3-3-kampen mod Club Brugge huskes for dramatik.
Stronach-årene og økonomisk omvæltning
Bildelene-milliardær Frank Stronach trådte ind som hovedsponsor i 1999 under firmanavnet Magna. En massiv investering – op mod 150 mio. euro over et årti – fostrede mesterskabet i 2003 og et europæisk gennembrud i UEFA-cuppen 2004/05 med kvartfinale mod Parma. Men de hyppige udskiftninger i ledelsen genererede uro; Christoph Daum kom og gik, Joachim Löw blev fyret trods førsteplads, og efter Stronachs tilbagetog i 2005 måtte stjernespillere realiseres for at balancere budgettet.
Fra 2008 til i dag: Rekordsæson, Champions League og restrukturering
I sommeren 2008 vendte klubben tilbage til sit oprindelige navn og etablerede aktieselskabet. Rekordsæsonen 2012/13 gav 82 point og det 24. mesterskab; samme efterår kvalificerede Austria sig for første gang til UEFA Champions Leagues gruppespil efter samlet sejr over Dinamo Zagreb. En 4-1-triumf mod Zenit Skt. Petersborg står fortsat som den største CL-sejr af et østrigsk hold. I årene efter fulgte dog økonomiske udfordringer, en kortvarig alliance med Insignia-koncernen, frasalg af profiler og vanskeligheder med licensopnåelse. Sportligt har klubben siden 2021 arbejdet sig tilbage til top-3 placeringer, men den høje gældsbyrde – angivet til 63 mio. euro i 2022 – præger fortsat strategien.
Sportslige resultater
Nationale titler
Kategori | Antal | Seneste triumf |
---|---|---|
Østrigsk mester | 24 | 2013 |
Østrigsk cupvinder | 27 | 2009 |
Østrigsk supercup | 6 | 2004 |
Dobbelte (liga+cup samme år) | 10 | 2006 |
Internationale meritter
Turnering | Bedste resultat | År |
---|---|---|
Mitropacup | Vinder | 1933, 1936 |
Europacup for pokalvindere | Finale | 1978 |
Europacup for mesterhold | Semifinale | 1979 |
UEFA Cup / Europa League | Kvartfinale | 1984, 2005 |
Copa Rio | Semifinale | 1951, 1952 |
UEFA Champions League | Gruppespil | 2013/14 |
Spillere gennem tiderne
Ehrenkapitäne og ikoner
- Ludwig Hussak – grundlægger, første landsholdsanfører og pioner i 1910’erne.
- Walter Nausch – Wunderteam-profil, landstræner ved VM 1954.
- Ernst Fiala – 22 sæsoner i violet trøje, publikumsfavorit i 1950’erne/60’erne.
- Herbert Prohaska – boldfordeler med otte mesterskaber som spiller og to som træner.
- Robert Sara – rekordholder for kampe (562 ligaoptrædener for Austria) og ni gange mester.
Austria-elveren ved 90-års jubilæet
Position | Spiller |
---|---|
Målmand | Friedl Koncilia |
Forsvar | Peter Stöger – Erich Obermayer – Robert Sara |
Midtbane | Herbert Prohaska – Ernst Ocwirk – Tibor Nyilasi |
Angreb | Felix Gasselich – Matthias Sindelar – Toni Polster |
Rekordlister
- Flest ligakampe: Robert Sara – 561.
- Flest ligamål: Ernst Stojaspal – 218 i 183 kampe (snit 1,2 pr. kamp).
- Flest landskampe som Austria-spiller: Toni Pfeffer – 63.
Trænere
Langvarige perioder
”Wudi” Müller står som den længst siddende træner med knap ti sammenhængende år efter 1945 og yderligere otte år som assistent og interim. Hermann Stessl og Ernst Ocwirk er de eneste andre, der har ført klubben til tre ligatitler fra chefstolen.
Kendte navne og hyppige skift
Austria har ry for hurtige udskiftninger: Hermann Stessl røg i 1979 trods to mesterskaber og et europæisk semifinaler, Joachim Löw blev afskediget som ligaleder i 2004, mens Walter Schachner efter kun fire måneder måtte vige for Christoph Daum. Omvendt er flere trænere blevet kapret af større opgaver: Edi Frühwirth, Karl Stotz, Erich Hof og Herbert Prohaska blev alle østrigske landstrænere efter succes i Favoriten.
Aktuelt trænerteam
Fra sommeren 2024 har Stefan Helm ansvaret for førsteholdet efter en interimperiode med Christian Wegleitner. Klubikonet Manuel Ortlechner fungerer som sportsdirektør.
Nuværende hold
Førsteholdstruppen justeres løbende; seneste officielle opdatering (28. juni 2025) omfatter både egenudviklede spillere og erfarne profiler hentet ind siden licensgennemgangen i 2022. Ungdomsspillere får regelmæssigt chancen via Young Violets i Regionalliga Ost.
Talentudvikling og Austria-akademiet
Historisk udvikling
Allerede i 1948 indførte Leopold Stroh et professionelt ungdomsprogram med ansatte trænere som Tscharry Vogl. Resultatet var en stribe nationale juniortitler i 1950’erne og senere seks spillere fra U-mesterholdet 1959, der alle blev profiler på seniorholdet.
Moderne struktur
I 2000 skabte klubben i samarbejde med Magna den såkaldte Frank Stronach Fußball Nachwuchs Akademie i Hollabrunn. Efter samarbejdets ophør finansierede byen Wien en ny, topmoderne facilitet ved Laaer Berg, åbnet 2009/10 med tre baner, sportshal, fitnesscenter og tilknyttet skolecampus i Wendstattgasse. Akademiets U-15, U-17 og U-19 hold har siden vundet flere nationale mesterskaber – alle tre rækker i samme sæson 2004 som højdepunkt.
Stadion og faciliteter
Ober-St. Veit og de nomadiske år
Austrias første egentlige stadion blev indviet i Ober-St. Veit 1914, men blev udvidet i 1922 til 30.000 pladser før det i 1931 måtte opgives af økonomiske grunde. Herefter fulgte en halv snes ”hjemmebaner” i Praterstadion, Hohe Warte, Schönbrunner Stadion, Vogelweidplatz, Simmeringer Had, Bundesstadion Südstadt og andre – et omflakkende kapitel, der gav klubben ry for altid at være på farten.
Franz-Horr-Stadion / Generali Arena
Siden 1973 har den faste adresse været det tidligere WFV-stadion på Laaer Berg, navngivet Franz Horr efter den wienske fodboldformand i 1974. Nord-, vest- og sydtribuner blev løbende udbygget frem til 1999, hvorefter kontorerne flyttede fra Praterstadion til den nye Matthias-Sindelar-tribune. En stor østre dobbelttribune åbnede i 2008, og siden 2010 bærer anlægget sponsornavnet Generali Arena. Kapaciteten er 17.656 til hjemlige kampe (15.014 internationalt) efter totalrenoveringen 2016-18.
Fankultur
Medlemsbase og tilskuerskare
En måling fra Sport+Markt har anslået omtrent 370.000 tilhængere, hvilket giver klubben andenpladsen nationalt. Medlemstallet rundede 8.000 i 2024, organiseret i omkring 40 officielle fanklubber.
Ultra- og hooliganscene
Austria råder over en af landets ældste ultrastrukturer. KAI 2000 fungerer i dag som ledende gruppe på Osttribüne, mens ældre kollektiv som Viola Fanatics 2001 eller Fedayn Vienna er opløst eller inaktive. Kulturen præges af store koreografier, omfattende flag- og pyrobrug og periodiske boykotaktioner som reaktion på ledelsesanliggender.
Sange og ritualer
Den officielle hymne er ”Nur eines im Sinn”, indspillet af spillertruppen og die Masta i 2010. Efter hver scoring i Generali Arena gjalder ”Kernkraft 400” af Zombie Nation, og klassiske chants som ”Austria Wien, wir wollen euch siegen sehen” eller ”Jungs aus Favoriten” danner ramme for kampdage.
Rivaliseringer
Det Wiener Derby mod SK Rapid er næstefter de skotske opgør det hyppigst spillede lokalbrag i Europa og har rødder i såvel sociale som kulturelle skel mellem byens middelklasse- og arbejdermiljøer. Mindre, men intense, spændinger eksisterer ovenikøbet med Sturm Graz og Red Bull Salzburg.
Fanvenskaber
Historisk tætte bånd har eksisteret til Slovan Bratislava og Rot-Weiss Essen, mens nyere grupperinger har forbindelser til AC Triestina, Brno, Real Madrid og PSG’s ældre ultras.
Kontroverser og sikkerhed
Klubben har ad flere omgange håndteret pyroteknikforbud, racismeanklager og voldelige hændelser – bl.a. et bangerkast mod Rapid-målmand Georg Koch i 2008, pitch-invasions i europæiske kampe og tumulter i forbindelse med Fenerbahçe-opgøret 2022. Ledelsen praktiserer en klar ”Keine Politik, keine Pyro, keine Gewalt”-linje, men uroen har indimellem medført bøder, udelukkelser samt fan-identificerende sanktioner.
Kvindefodbold
Austrias kvindeafdeling deltager i ÖFB Frauen-Bundesliga og repræsenterer dermed klubbens farver også på den højeste nationale scene for kvinder.
Litteratur og videre læsning
- W. Amateur-SV: ”Zehn Jahre Wiener Amateur-Sportverein 1911–1921”.
- Franz Blaha: ”Sindelar” (1946).
- Dieter Chmelar: ”Der Fußballhimmel ist violett” (1981) og ”Ballett in Violett – 75 Jahre Fußballklub Austria” (1986).
- Matthias Marschik m.fl.: ”Wiener Austria: Die ersten 90 Jahre” (2001).
- Peter Klöbl & Wolfgang Winheim: ”100 Jahre Austria Wien”, bind 1-2.
- Bernhard Hachleitner m.fl.: ”Ein Fußballverein aus Wien. Der FK Austria im Nationalsozialismus 1938–1945” (2019).
Fra sin begyndelse som et ambitiøst amatørhold til nutidens moderne aktieselskab har FK Austria Wien forenet elegant spil, organisatorisk forandring og et trofast publikum. Uanset økonomiske prøvelser, rivaliseringens hede og et stadigt skiftende fodboldlandskab fortsætter det violette ikon fra Favoriten med at forme – og indimellem definere – historien om østrigsk klubfodbold.