Austria Klagenfurt
Grundlagt: n/a
Liga: 2. Liga
Placering: #1
Hjemmebane
Wörthersee Stadion
Südring 207, Klagenfurt am Wörthersee
Kapacitet: 32000
Overflade: Græs
Austria Klagenfurt Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Austria Klagenfurt i år.
Austria KlagenfurtKommende Kampe
Runde 1
SV Austria Salzburg
Runde 2
Austria Klagenfurt
Runde 3
SC Stripfing
Runde 4
Austria Klagenfurt
Runde 5
Austria Klagenfurt
Runde 6
Floridsdorfer AC
Runde 7
First Vienna FC
Runde 8
Austria Klagenfurt
Runde 9
Austria Klagenfurt
Runde 10
Kapfenberger SV
Runde 11
Austria Klagenfurt
Runde 12
Austria Lustenau
Runde 13
Rapid Wien II
Runde 14
Austria Klagenfurt
Runde 15
FC Liefering
Runde 16
Austria Klagenfurt
Runde 17
Austria Wien II
Runde 18
Austria Klagenfurt
Runde 19
SC Schwarz-Weiß Bregenz
Runde 20
FC Admira Wacker Mödling
Runde 21
Austria Klagenfurt
Runde 22
Austria Klagenfurt
Runde 23
WSPG Wels
Runde 24
SKN St. Pölten
Runde 25
Austria Klagenfurt
Runde 26
Sturm Graz II
Runde 27
Austria Klagenfurt
Runde 28
Austria Klagenfurt
Runde 29
SKU Amstetten
Runde 30
Austria Klagenfurt
Austria Klagenfurt Stillinger
Her kan du se Austria Klagenfurts 2. Liga stilling. Austria Klagenfurt ligger lige nu på 1 plads i 2. Liga stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Austria Klagenfurt
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 2 |
Austria Lustenau
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 3 |
FC Admira Wacker Mödling
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 4 |
FC Liefering
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 5 |
First Vienna FC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 6 |
Floridsdorfer AC
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 7 |
Kapfenberger SV
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 8 |
Rapid Wien II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 9 |
SC Schwarz-Weiß Bregenz
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 10 |
SC Stripfing
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 11 |
SKN St. Pölten
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 12 |
SKU Amstetten
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
| 13 |
Sturm Graz II
|
0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
|
Austria Klagenfurt Spillere sæsonen 25/26
Her er alle 34 spillere på Austria Klagenfurts hold i 25/26, til både 2. Liga og andre turneringer som Austria Klagenfurt er med i:
Alexander Turkin
Goalkeeper
Trøje #0
Marco Knaller
Goalkeeper
Trøje #1
Simon Spari
Goalkeeper
Trøje #30
Solomon Bonnah
Defender
Trøje #2
Matthias Dollinger
Defender
Trøje #3
Denzel Owusu
Defender
Trøje #4
Kosmas Gkezos
Defender
Trøje #8
Martin Hinteregger
Defender
Trøje #13
Simon Straudi
Defender
Trøje #17
Niklas Szerencsi
Defender
Trøje #19
Jonas Kühn
Defender
Trøje #27
Thorsten Mahrer
Defender
Trøje #31
Jannik Robatsch
Defender
Trøje #34
Adem Mustafic
Defender
Trøje #36
Min-young Lee
Midfielder
Trøje #0
Bego Kujrakovic
Midfielder
Trøje #0
Tobias Koch
Midfielder
Trøje #6
Keanan Bennetts
Midfielder
Trøje #11
Christopher Cvetko
Midfielder
Trøje #14
Iba May
Midfielder
Trøje #16
Dikeni Salifou
Midfielder
Trøje #19
Christopher Wernitznig
Midfielder
Trøje #24
Laurenz Dehl
Midfielder
Trøje #29
Steven Juncaj
Midfielder
Trøje #33
Matteo Kitz
Midfielder
Trøje #35
Tristan Schoppitsch
Midfielder
Trøje #66
Aaron Schwarz
Midfielder
Trøje #77
Philipp Wydra
Midfielder
Trøje #95
Florian Jaritz
Attacker
Trøje #7
Nicolas Binder
Attacker
Trøje #9
David Toshevski
Attacker
Trøje #10
Sebastian Soto
Attacker
Trøje #11
Dino Delic
Attacker
Trøje #23
Ben Bobzien
Attacker
Trøje #38Austria Klagenfurt Historie og Info
SK Austria Klagenfurt – senere FC Austria Klagenfurt/VSV og derpå FC Kärnten – repræsenterer på én gang en næsten hundrede år lang fodboldhistorie og et kalejdoskop af skiftende navne, farver, stadions og organisatoriske konstruktioner. Klubben blev stiftet i 1920 og oplevede i løbet af årtierne både regionale triumfer, nationale højdepunkter, europæiske udfordringer, dybe finansielle kriser og til sidst en konkurs, der satte punktum for den oprindelige forening i 2009.
Alligevel lever den sportslige tradition videre. Fans, frivillige og tidligere aktører oprettede allerede i 2007 et nyt selskab under det historisk velkendte navn SK Austria Klagenfurt, der i 2010 rykkede ind på det moderne Wörthersee Stadion. Dermed fortsatte de violette og hvide farver, som i 1960’erne erstattede de oprindelige blå-gule, med at pryde fodbolden i Kärntens hovedstad.
Nedenfor følger en systematisk gennemgang af den oprindelige klubs tilblivelse, sportslige udvikling, organisatoriske ændringer, titler, rekorder, fremtrædende personligheder og den efterfølgende genetablering. Artiklen er struktureret efter kronologi, tema-områder og statistiske oversigter for at give et så fuldstændigt billede som muligt af Austria Klagenfurts komplekse – og ofte dramatiske – rejse gennem østerrigsk fodboldhistorie.
Grundlæggelsen i 1920 og de tidlige år
Etableringen som Kaufmännischer Sportklub Klagenfurt
Klubbens rødder går tilbage til 1. juni 1920, hvor Kaufmännischer Sportklub Klagenfurt (KSK) blev stiftet med blå-gule klubfarver. Holdet spillede først på den såkaldte Seeplatz, men rykkede allerede i juni 1921 til den nyopførte Paternionerplatz ved Lendkanalen. Banen var blevet finansieret gennem donationer og frivillig arbejdskraft blandt medlemmerne.
Første fusioner og de indledende titler
I 1923 fusionerede KSK med Amateursportklub Klagenfurt fra Annabichl og tog navnet Kaufmännischer Amateursportklub Klagenfurt (KASK). På banen gik det fremragende: Allerede i sæsonen 1924/25 blev klubben for første gang kåret til Kärntner Landesmeister.
Den 5. august 1927 fandt endnu en sammenslutning sted, denne gang med Klagenfurter Sportverein. Det nye fællesskab blev til Sportclub Austria Klagenfurt – det navn, der i mange år skulle følge foreningen. Året efter, i 1928, hentede Austria Klagenfurt sit andet regionale mesterskab.
Mellemkrigstiden: sportslig dominans og politiske skyer
Seriemesterskaber og stadionbyggeri
I sæsonen 1929/30 sikrede Austria Klagenfurt sig den tredje regionale titel, og det blev starten på en periode med total dominans. Fra 1930 til 1936 vandt klubben seks regionale mesterskaber i træk, hvilket gav gentagne kvalifikationer til den prestigefyldte østrigske amatørstatsmesterskabsturnering. Trofæet blev dog aldrig vundet, selv om holdet i 1935 nåede semifinalen, hvor Badener AC satte en stopper for drømmen.
På facilitetsfronten indviede klubben 20. september 1931 et nyt stadion ved Rosentalerstraße. Tribunen i beton, færdiggjort i 1937, blev klubbens hjem indtil Wörthersee Stadion stod klar i 1960.
Indførelsen af “Arierparagraffen”
April 1930 markerede et mørkt kapitel i klubbens interne politik, da ledelsen indsatte en “Arierparagraf”, der ekskluderede 20 medlemmer med øjeblikkelig virkning. Begivenheden illustrerer, hvordan også sportsklubber blev påvirket af de ideologiske tendenser i Europa i 1930’erne.
Krise, forbud og konkurs i 1938
Efter Østrigs “Anschluss” til Tyskland i 1938 fik Austria Klagenfurt forbud mod at deltage i turneringer. Uden kampindtægter kunne klubben ikke afdrage gælden til byen for den nye betontribune, og ledelsen var tvunget til at indgive konkursbegæring.
Genopbygning efter 1945
Tilbage på banen som SK Austria Klagenfurt
Umiddelbart efter Anden Verdenskrigs afslutning genoptog klubben aktiviteterne under det tidligere navn SK Austria Klagenfurt. I de første efterkrigsår fortsatte det regionale mesterskabstempo, og holdet hentede adskillige Landesmeister- og pokaltitler.
Premieren i statsligaen 1962
Som vinder af Regionalliga Mitte 1961/62 sikrede Austria Klagenfurt sig for første gang nogensinde adgang til den øverste nationale række, Staatsliga A. Debuten i 1962 blev dog kortvarig – det unge Bundesland-hold måtte ned igen efter en enkelt sæson.
Violette og hvide farver
I 1960’erne forlod klubben sine oprindelige blå-gule farver og valgte i stedet violet-hvidt, et farveskifte der siden har præget både trøjer og fansymbolik.
Faste gæster i landets bedste fodbold (1965 – 1976)
Trods nedrykningen i 1962 etablerede Austria Klagenfurt sig relativt hurtigt som elevatorhold. Klubben tilbragte perioderne 1965-1970 og 1972-1976 i den bedste liga, inden den igen måtte tage turen ned i den næstbedste division efter 1976-sæsonen.
De gyldne 1980’ere
Vejen tilbage: suverænt mesterskab 1981/82
Mellem 1977 og 1981 placerede Austria Klagenfurt sig fem sæsoner i træk i top 5 i 2. Division, men hver gang glippede oprykningen med små marginaler, blandt andet to andenpladser (1978/79 og 1980/81). I 1981/82 var der imidlertid ingen tvivl: kun ét nederlag i hele sæsonen cementerede mesterskabet og en sikker billet til 1. Division.
Syv år i streg i Bundesligaen
Fra sæsonen 1982/83 til 1988/89 blev det til syv på hinanden følgende år i den øverste række – den længste ubrudte periode i klubbens historie. Fire af disse sæsoner sluttede Austria Klagenfurt blandt de otte bedste, og holdet leverede flere markante præstationer, herunder tre hjemmesejre i træk over datidens storklub FK Austria Wien. Den 21. september 1984 vandt klagenfurterne 4-2 over hovedstadsklubben og forvandlede samtidig Wienernes ellers perfekte sæson til “kun” næsten perfekt.
Fra Bundesligaen til Kärntner Liga (1989 – 1992)
Nedrykning i 1989 blev et hårdt slag, som klubben aldrig helt rejste sig fra. Trods et knebent farvel til bunden i 1991 betød blot ét point for lidt i 1992, at Austria Klagenfurt rykkede hele vejen ned i Kärntner Liga – fjerde niveau – fordi Regionalliga Mitte på dette tidspunkt ikke eksisterede.
Genopbygning, jubilæum og regionale triumfer (1993 – 1996)
Ny ledelse og unge talenter
I 1993 fik klubben en ny bestyrelse, der ansatte Hannes Haubitz som cheftræner. Med et ungt mandskab arbejdede Austria Klagenfurt sig gradvist op gennem Kärntner Liga og markerede 75-års jubilæet i juli 1995 med en international miniturnering mod SK Rapid Wien, Hamburger SV og kroatiske Hajduk Split.
Kärntner mester 1995/96 og ubesejret hjemmebane
Sæsonen 1995/96 sluttede med et overbevisende regionalt mesterskab – 19 point foran nærmeste konkurrent. Parallelt kunne klubben glæde sig over 31 hjemmekampe uden nederlag mellem juni 1994 og august 1996. Oprykningen til den reetablerede Regionalliga Mitte var dermed en realitet.
Samarbejdet med Villacher SV og skabelsen af FC Kärnten
Spillegemeinschaft FC Austria Klagenfurt/VSV (1997 – 1999)
Med ambitionen om at bringe Bundesliga-fodbold tilbage til Kärnten indgik Austria Klagenfurt i juni 1997 en egentlig spillerforening med Villacher SV. Under navnet FC Austria Klagenfurt/VSV dominerede holdet Regionalliga Mitte i 1997/98 og rykkede op efter kvalifikationssejr over SC Untersiebenbrunn. I den første sæson i 1. Division (1998/99) endte man på sjettepladsen.
Fra fællesnavn til “flagskib” – FC Kärnten
Den 25. juni 1999 blev holdet officielt omdøbt til FC Kärnten. Valget af rød-gule klubfarver knyttede sig til de officielle landesfarver for Kärnten (gul-rød-hvid), og målet var at skabe et samlet “flagskib” for hele delstatens fodbold.
Triumferne under Walter Schachner (2000 – 2003)
Mesterskab, pokalsejr og supercup
Ansættelsen af den tidligere landsholdsspiller Walter Schachner før sæsonen 2000/01 blev en øjeblikkelig succes. FC Kärnten sikrede sig både:
- mesterskab i 1. Division (= næstbedste række) og dermed oprykning,
- sejr i ÖFB-pokalen (2-1 efter forlænget spilletid mod FC Tirol Innsbruck),
- og triumf i Supercuppen (10-9 efter straffesparkskonkurrence – ligeledes mod Tirol).
Femteplads i Bundesligaen og europæisk debut
I den efterfølgende Bundesliga-sæson 2001/02 demonstrerede holdet sin konkurrencedygtighed med en historisk femteplads – klubbens bedste ligaplacering nogensinde under navnet FC Kärnten. Pokalsejren året før gav adgang til UEFA Cuppen, hvor græske PAOK Saloniki blev endestationen i første runde, men FC Kärnten blev hermed første klub fra delstaten til at optræde i europæisk turnering.
Trænerrokader og Cup-finale i 2003
Da Schachner annoncerede sit fremtidige skifte til FK Austria Wien, valgte ledelsen at fyre ham før de sidste spillerunder. Heinz Hochhauser overtog, men blev selv afskediget efter en svag start på den følgende sæson. Rüdiger Abramczik, Dietmar Constantini og senere den mangeårige ungdomstræner Hannes Haubitz fulgte i et hektisk trænerkarussel, mens Landeshauptmann Jörg Haider blev udnævnt til ærespræsident (Josef Steindorfer forblev arbejdende præsident). Trods turbulensen nåede FC Kärnten endnu en pokalfinale i 2003, dog med et klart 0-3-nederlag til Austria Wien.
Nedtur og nedrykning (2003 – 2004)
I 2003/04 kæmpede FC Kärnten desperat mod bundplaceringen sammen med SK Sturm Graz. Trænerskiftet til Peter Pacult i vinterpausen kunne ikke forhindre nedrykning – kun tre point skilte klubben fra redning.
Første divisionsår, manglende oprykning og ledelseskrise (2004 – 2007)
Sæsonerne 2004/05 og 2005/06
Pacult holdt kernespillere som Stanko Bubalo, Mario Hieblinger og Péter Kabát, men i 2004/05 måtte FC Kärnten bøje sig for SV Ried og Kapfenberger SV i kampen om oprykning. Tredjepladsen var skuffende, og Pacult forlod klubben. Under Manfred Mertel sluttede man 2005/06 helt nede som nummer syv, hvilket førte til nye planer om at hente Michael Petrović – et skifte, der dog blev annulleret efter få uger.
Jörg Haiders afgang og interimløsninger
Uoverensstemmelser om trænerkandidater gjorde, at ærespræsident Jörg Haider trådte tilbage 29. juni 2006. Den unge Richard Huber blev først midlertidig, derefter permanent træner, men 2006/07 endte igen på en syvendeplads.
“FC Kärnten neu”, konkurrence fra SK Austria Kärnten og forværring (2007 – 2008)
En ny rival i toppen
I juni 2007 overtog det daværende FC Pasching sin Bundesliga-licens til Klagenfurt, skiftede navn til SK Austria Kärnten og bosatte sig på det nybyggede Wörthersee Stadion. Den omvendte magtbalance betød, at FC Kärnten mistede hovedsponsor kelag, flere talenter samt sin ungdomsafdeling til den nye “storebror”.
Nyt hjem på Fischl-anlægget
Da Wörthersee Stadion var reserveret til Austria Kärnten, måtte FC Kärnten spille sine kampe på ASK-sportpladsen i Fischl. Klubben flirtede endda med idéen om relocation til en anden by, men realiseringen udeblev.
Nedrykning til Regionalliga Mitte
Sæsonen 2007/08 sluttede med spiller-træner Nenad Bjelica i spidsen og resulterede i en placering i nedrykningszonen. Dermed fulgte endnu et fald, denne gang til tredjebedste niveau.
Konkurs og ophør (2008 – 2009)
Økonomisk kollaps
Den 5. september 2008 indgav Kärntner Gebietskrankenkasse konkursbegæring. Klubben meldte selv insolvens 10. november 2008 og oplyste en gæld på cirka 2,8 mio. EUR. Advokat Kurt Hirn blev udpeget som kurator.
Retstvist med SK Austria Kärnten
I februar 2009 afgjorde Bundesligaens Senat 2, at rivalen Austria Kärnten skylder FC Kärnten 1,1 mio. EUR. Austria Kärnten bebudede dog straks anke, og sagen forblev uløst på kort sigt.
Sæsonafslutning uden kampe
På trods af et rimeligt efterår i Regionalliga Mitte – holdet lå nr. 6 ved vinterpausen – blev aktiviteterne indstillet 21. januar 2009. Resterende kampe blev dømt 0-3, og FC Kärnten afsluttede formelt sæsonen som nr. 15 og rykkede ned. En planlagt samarbejdsaftale med SV Sachsenburg for Kärntner Liga 2009/10 kuldsejlede, og klubben trak sin tilmelding tilbage.
Genetableringen af SK Austria Klagenfurt (fra 2007)
Allerede i 2007 var en ny forening registreret under navnet SK Austria Klagenfurt. Klubben antog de historiske farver violet-hvid og blev af mange fans anset som den naturlige arvtager. I 2010 debuterede den “nye” Austria Klagenfurt i Regionalliga Mitte og flyttede ind på Wörthersee Stadion – et symbolsk gensyn mellem by, stadion og farver.
Stadioner gennem tiderne
| Periode | Sted | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1920 – 1921 | Seeplatz | Første hjemmebane efter stiftelsen |
| 1921 – 1931 | Paternionerplatz | Opført ved Lendkanal |
| 1931 – 1960 | Rosentalerstraße (Messegelände) | Betontribune opført 1937 |
| 1960 – 2007 | Wörthersee Stadion / Hypo-Arena | Nedrevet og genopbygget til EURO 2008 |
| 2007 – 2009 | ASK-Sportanlage Fischl | Efter stadionovertagelse af SK Austria Kärnten |
| 2010 → | Wörthersee Stadion | Hjemmebane for den “nye” Austria Klagenfurt |
Klubfarver og symbolik
- 1920 – 1960: blå-gul (Kaufmännischer SK og de første Austria-år)
- Fra 1960’erne: violet-hvid (SK Austria Klagenfurt og genetableringen)
- 1999 – 2009 (FC Kärnten): gul-rød – en reference til Kärntens landsfarver
Meritter og titler
Ligatitler
| Kategori | År |
|---|---|
| Mester – Zweite Spielstufe | 1962, 1965, 1972, 1982, 2001 |
| Vicemester – Zweite Spielstufe | 1964, 1979, 1981 |
| Mester – Regionalliga Mitte | 1998 |
| Kärntner Landesmester | 1925, 1928, 1930, 1931, 1932, 1933, 1934, 1935, 1936, 1949, 1996 |
Pokal- og Supercup
| Konkurrence | Resultat | År |
|---|---|---|
| ÖFB-Pokalen | Vinder | 2001 |
| ÖFB-Pokalen | Finalist | 2003 |
| Österreichischer Supercup | Vinder | 2001 |
| Österreichischer Supercup | Finalist | 2003 |
Europæisk statistik
| Sæson | Modstander(e) | Runde | Resultat |
|---|---|---|---|
| 2002/03 | PAOK Saloniki | 1. runde UEFA Cup | Udsalg efter to kampe |
| 2003/04 | UMF Grindavík, Feyenoord Rotterdam | Kval. og 1. runde UEFA Cup | Eliminering mod Feyenoord |
Samlet europæisk facit: 10 kampe – 4 sejre, 2 uafgjorte, 4 nederlag, målscore 11-15.
Rekorder
- Største hjemmesejr (Austria Klagenfurt): 6-0 mod Wiener Sport-Club (21. april 1984)
- Største hjemmenederlag (Austria Klagenfurt): 0-6 mod Austria Wien (22. marts 1986)
- Største hjemmenederlag (FC Kärnten): 1-4 mod Grazer AK (29. oktober 2003)
- Største udesejr (Austria Klagenfurt): 5-0 mod SC Eisenstadt (3. december 1985)
- Største udebane-nederlag (Austria Klagenfurt): 0-9 mod Austria Wien (16. marts 1968)
- Største udebane-nederlag (FC Kärnten): 0-5 mod Austria Salzburg (13. september 2003)
- Mest målrige kamp: 1-8 mod Rapid Wien (5. august 1986)
- Bedste Bundesliga-slutplacering: 5. plads (1965/66 som SK Austria Klagenfurt; 2001/02 som FC Kärnten)
Trænere – et overblik
| Periode | Cheftræner |
|---|---|
| 1998 – 1999 | August (Gustl) Starek |
| 2000 – 2002 | Walter Schachner |
| 2002 – 2003 | Rüdiger Abramczik |
| 2003 | Dietmar Constantini |
| 2004 – 2005 | Peter Pacult |
| 2007 – 2009 | Nenad Bjelica |
Hertil kommer Heinz Hochhauser (2002), Hannes Haubitz (ungdomstræner og caretaker) samt Richard Huber og Manfred Mertel i midt-nullerne. Listen illustrerer, hvordan hyppige trænerskift prægede klubben særligt efter 2002.
Kendte spillere (udpluk)
Den tilgængelige dokumentation nævner blandt andet målscorer Roland Kollmann (topscorer i Erste Division 2000/01 med 28 mål) og forsvareren Emanuel Pogatetz, der begge skiftede til udenlandske klubber efter den succesfulde oprykningssæson. Derudover spillede profiler som Stanko Bubalo, Mario Hieblinger og Péter Kabát væsentlige roller i midten af 00’erne.
Økonomi, politik og administration
Jörg Haiders rolle
Delstatsguvernør Jörg Haider blev ærespræsident, mens Josef Steindorfer fortsatte som driftspræsident. Haiders afgang i 2006 svækkede den politiske og økonomiske opbakning, hvilket forværrede klubbens allerede skrøbelige finanser.
Konkursens anatomi
Gælden på omtrent 2,8 mio. EUR, retstvisten med SK Austria Kärnten (opgjort til 4,15 mio. EUR) og tabet af stadion- og sponsorindtægter var hovedårsager til konkursen i 2008. Finansiel usikkerhed tvang klubben til spillerafgange og reducerede truppen til blot 13 spillere ved indgangen til sæsonen 2008/09.
Eftermæle og betydning
Austria Klagenfurt/FC Kärnten efterlod sig et rigt kapitel i østrigsk fodbold. Klubben introducerede topfodbold til Kärnten, vandt nationale titler, sat i ramme af lokale samarbejder og politiske projekter, og sendte navnet Klagenfurt ud på den europæiske scene. Konkursen i 2009 standsede den oprindelige forenings løb, men ikke dens arv: Den “nye” SK Austria Klagenfurt har allerede genetableret de violette farver på Wörthersee Stadion og fortsætter med at skrive fortællingen om byens fodbold.
Opsummering
Fra beskedne rødder som Kaufmännischer SK til regionale seriemesterskaber, fra gyldne 1980’ere til cup-triumfer i 2001 og videre til dyb økonomisk ruin – Austria Klagenfurt/FC Kärnten var gennem næsten 90 år både et sportsligt fyrtårn og en advarende fortælling om de risici, fodboldklubber løber, når ambitioner, økonomi og politik flettes uløseligt sammen. Trods klubbens konkurs lever dens historie videre i form af nye projekter, engagerede supportere og en by, der stadig hylder de violette farver. Dermed forbliver Austria Klagenfurt en uadskillelig del af Kärntens fodboldidentitet.