Aleksandar Dragović

Aleksandar Dragović

  • Født: 06/03-1991 (34 år)
  • Nationalitet: Austria
  • Højde: 186 cm
  • Vægt: 84.0 kg
  • Position: Defender
  • Trøje #: 15
  • Nuværende klub: Austria Wien
Austria Wien logo
Aleksandar Dragović, født 6. marts 1991 i Wien, har igennem mere end et årti markeret sig som en kompromisløs, men samtidig positionsstærk midterforsvarer, der med både klub- og landsholdstrøjen på ryggen har været involveret i afgørende øjeblikke, dramatiske triumfer og enkelte kontroverser. Med serbiske rødder, opvækst i det østrigske fodboldmiljø og senere ophold i Schweiz, Ukraine, Tyskland, England og – med stor symbolsk betydning – Serbien, har hans karriere bevæget sig i en cirkel, hvor barndomsdrømmen om at optræde for Crvena Zvezda blev virkelighed, mens den internationale anerkendelse blev cementeret med over 100 landskampe for Østrig.
  • 0

    Kampe (heraf 0 ⬆️)
  • 0

    Minutter
  • 0

    Mål ⚽️
  • 0

    Assists 🎯
  • 🟨 0 • 🟥 0

    Kort
  • 0

    Rating ⭐️

Aleksandar Dragović, født 6. marts 1991 i Wien, har igennem mere end et årti markeret sig som en kompromisløs, men samtidig positionsstærk midterforsvarer, der med både klub- og landsholdstrøjen på ryggen har været involveret i afgørende øjeblikke, dramatiske triumfer og enkelte kontroverser. Med serbiske rødder, opvækst i det østrigske fodboldmiljø og senere ophold i Schweiz, Ukraine, Tyskland, England og – med stor symbolsk betydning – Serbien, har hans karriere bevæget sig i en cirkel, hvor barndomsdrømmen om at optræde for Crvena Zvezda blev virkelighed, mens den internationale anerkendelse blev cementeret med over 100 landskampe for Østrig.

Tidlige år og familie

Dragović’ familie stammer fra Grocka, en forstad til Beograd, men bosatte sig i Wien inden sønnens fødsel. Faderen, som Aleksandar aldrig har mødt, var ikke en del af hans opvækst; i stedet kom en stedfar – der arbejdede som kok – og ikke mindst en engageret bedstefar til at spille de dominerende roller. Da forældrene i flere år arbejdede på De Nederlandske Antiller, var det netop bedstefaren, der fulgte den unge Aleksandar til træning og i en alder af blot fem år indskrev ham i akademiet hos Austria Wien. Den lange transporttid mellem hjem og træningsanlæg betød, at den unge spiller tidligt måtte vælge fodbolden frem for en mere traditionel skolegang, og han gennemgik efterfølgende samtlige årgange i den violette hovedstadsklubs ungdomsafdeling.

Klubkarriere

Austria Wien – de formative år

I foråret 2008, kun 17 år gammel, fik Dragović sine første minutter i Erste Liga for klubbens reservehold, og allerede samme måned optrådte han i sæsonens to sidste kampe for førsteholdet. Den egentlige Bundesligadebut fulgte 13. maj 2008 mod Kapfenberger SV, hvor han kom ind fra bænken i kampens sidste kvarter. Første sæson bød på 17 ligakampe og – endnu vigtigere – en permanent konvertering fra midtbane til midterforsvar under træner Karl Daxbacher, der lod den rutinerede polak Jacek Bąk fungere som mentor.

Allerede i sæsonen 2008/09 var Dragović fast mand og kunne efter finalesejren over Admira Wacker løfte Østrigs Pokalturnering – hans første seniortrofæ. I 2009/10 spillede han samtlige 32 ligakampe, og i efteråret 2010 scorede han sit første Bundesligamål, inden eventyret fortsatte uden for landets grænser.

FC Basel – det internationale gennembrud

I transfervinduet januar 2011 skiftede han til FC Basel og debuterede 12. februar med en 3-0-sejr over St. Gallen. Han missede ikke ét eneste minut af resten af forårssæsonen, og Basel sikrede sig det schweiziske mesterskab. Den følgende sæson kulminerede i et ”Double”, hvor mesterskabet blev vundet med 20 points forspring, mens pokalfinalen mod Luzern blev afgjort på straffespark. Samtidig nåede klubben sensationelt ottendedelsfinalen i Champions League efter en berømt hjemmesejr over Manchester United.

Efter Basels 1-0-sejr i første opgør mod Bayern München leverede Dragović dog et citat om angriberen Mario Gomez’ afslutningsevner, der hurtigt blev gengivet i den tyske presse, og returkampen endte med et sviende 0-7-nederlag. I maj 2012 fulgte endnu et opsigtsvækkende øjeblik: under medaljeoverrækkelsen efter pokaltriumfen klappede han den daværende vicepræsident og senere forbundspræsident Ueli Maurer i baghovedet – en ”spøg”, der kostede ham to spilledages karantæne.

Sæsonen 2012/13 blev præget af trænerskifte til Murat Yakin, men for Dragović personligt var det den mest omfattende: han nåede 55 kampe, vandt endnu et mesterskab, var med i Europa League-semifinalen og blev kåret til Superligaens bedste forsvarer samt udtaget til UEFA’s Europa League-hold for gruppespillet.

Dynamo Kyiv – østlig topfodbold

Sommeren 2013, efter forhandlinger der blandt andet involverede Inter, skrev han femårig kontrakt med Dynamo Kyiv og blev samtidig den dyreste østrigske spiller nogensinde. Allerede i debuten 11. august mod Chornomorets Odesa dannede han midterforsvar med Jevhen Khacheridi, og han forblev stamspiller i resten af opholdet. Dynamo vandt det nationale mesterskab i 2014/15 og 2015/16, pokalturneringen i 2013/14, og Dragović skrev sig ind i Champions League-statistikken 4. november 2015, da han mod Chelsea først lavede selvmål og siden udlignede – opgøret endte 2-1 til englænderne.

Bayer 04 Leverkusen og lejeophold hos Leicester City

I august 2016 tog han skridtet til Bundesligaen med en femårig aftale i Bayer Leverkusen. Trods gode statistiske taklinger fik han aldrig for alvor fast plads i startopstillingen, og allerede året efter fulgte et sæsonlån til Premier League-klubben Leicester City. Her fungerede han primært som backup til Wes Morgan og Harry Maguire og måtte derfor nøjes med sporadiske optrædener.

Crvena Zvezda – drengedrømmen i rød-hvid

Efter kontraktudløb i Leverkusen skrev Dragović i maj 2021 under på en treårig aftale med Crvena Zvezda. Klubbens farver havde han kendt siden barndommen, da både bedstefar og spiller selv erklærede sig som tilhængere. Allerede i de to første sæsoner sikrede han sig både serbiske mesterskaber og pokaltitler, og talrige kampe i de europæiske kvalifikationer føjede erfaring til cv’et.

Der optræder dog divergerende oplysninger om hans allernyeste klubtilknytning; mens flere kilder fortsat angiver ham som nøglespiller i Beograd-klubben gennem 2023/24-sæsonen, nævner andre, at han per seneste opdatering står noteret for et skifte tilbage til Austria Wien. En officiel bekræftelse eller kampoptræden for hovedstadsklubben efter sommeren 2024 foreligger imidlertid ikke i de tilgængelige data, og det er derfor endnu uklart, om der er tale om et fremtidigt skifte, en misforståelse eller blot en redaktionel forsinkelse.

Landsholdskarriere

Dragović bar det østrigske flag på alle ungdomsniveauer og scorede fire mål i 18 U-landskampe. Trods en erklæret serbisk identitet håbede han længe på en henvendelse fra det serbiske fodboldforbund, men da den udeblev, accepterede han Dietmar Constantinis invitation til A-landsholdet. Debuten faldt 6. juni 2009 i Beograd, ironisk nok mod Serbien, i et opgør Østrig tabte 0-1. Siden har han været stamspiller i flere kvalifikationer, herunder EM-kvalifikationen 2012, VM-kvalifikationen 2014 og Østrigs succesfulde EM-kvalifikationer 2016 og 2020.

Ved EM 2016 blev han udvist i premieresejren – eller rettere nederlaget – mod Ungarn og brændte et straffespark i den afgørende kamp mod Island. Til gengæld rundede han 100 landskampe 29. marts 2022 i en 2-2-kamp mod Skotland og er placeret blandt de fire mest benyttede spillere i landsholdets historie. Hans landskampsmål tæller to – det første 18. november 2014 mod Brasilien.

Spillestil og personlig profil

Dragović er kendt som en hårdtacklende og luftstærk forsvarer, der parrer aggressivitet med et sikkert første touch, hvilket gør ham anvendelig både i høje bagkæder og mere afventende organisationer. Idolerne tæller tennisspilleren Novak Djoković og forsvarsveteranen Nemanja Vidić, og tilnavnet ”Drago” – inspireret af filmkarakteren Ivan Drago – har fulgt ham siden Basel-årene. Han er nære venner med David Alaba, som han lærte at kende i barndommens Austria-Wien-dage.

Kontroversen med Ueli Maurer, den muntre, men konsekvensrige gestus mod Servette-fansene i 2013 og et – heldigvis uindfriet – løfte om at løbe nøgen ned ad Kärntner Straße, hvis Basel havde slået Bayern ud, tegner et billede af en temperamentfuld spiller, der dog altid har været hurtig til at undskylde, når grænsen blev overskredet.

Udvalgte statistikker

  • Kampe for Austria Wien (førstehold, ligaen): 66
  • Kampe for FC Basel (alle turneringer): 142, heraf 27 i UEFA-regi
  • Kampe for Dynamo Kyiv (Premier Liga): 65 (to mesterskaber)
  • Kampe for Bayer Leverkusen (Bundesliga): 53
  • Kampe for Leicester City (Premier League): 11
  • Kampe for Crvena Zvezda pr. sommer 2024: over 80 i liga og pokal
  • Landskampe for Østrig: 100, mål: 2

Meritter

Klubtitler

  • Austria Wien – Østrigsk Pokal: 2008/09
  • FC Basel – Schweizisk mester: 2010/11, 2011/12, 2012/13; Schweizisk Pokal: 2011/12
  • Dynamo Kyiv – Ukrainsk mester: 2014/15, 2015/16; Ukrainsk Pokal: 2013/14; Ukrainsk Supercup: 2016
  • Crvena Zvezda – Serbisk mester: 2021/22, 2022/23, 2023/24; Serbisk Pokal: 2021/22, 2022/23, 2023/24

Individuelle udmærkelser

  • Guldspillerprisen i Schweiz – bedste forsvarer: 2012
  • UEFA Europa League – hold for gruppespillet: 2012
  • Serbisk Superliga – sæsonens hold: 2022/23

Fra en barndom præget af serbiske familietraditioner til rollen som en af Østrigs mest erfarne landsholdsspillere har Aleksandar Dragović sat tydelige aftryk, hvor end han har spillet. Kombinationen af defensiv råstyrke, international erfaring og en stærk vindermentalitet betyder, at han – uanset om fremtiden byder på fortsat succes i Beograd, et hjemligt comeback til Wien eller en helt tredje destination – allerede har skrevet sit navn ind i nyere østrigsk fodboldhistorie.